Nuts og flops i juni

bampoker
Spil online poker med Pamela Anderson? Nej vel...

Har Pamela Anderson noget tilfælles med de danske spillemyndighedigheder? Ja, de er begge på månedens flop-liste hos Pokerlistings!

 forbindelse med starten på WSOP lavede vi vores Nuts og flops-liste om til en månedlig liste. Se her, hvad der har gjort sig positivt og negativt bemærket hos Pokerlistings danske redaktion i juni måned.

Dette var "The Nuts" i juni

Phil Ivey

Pokerverdenen havde næsten glemt alt om Phil Ivey, indtil han dukkede op til årets WSOP i Las Vegas. Han deltog som bekendt ikke sidste år ovenpå Full Tilt-skandalen, men i år gjorde han comeback i stor stil.

Fem finaleborde blev det til i juni måned, hvor han næsten gik dybt i hver eneste turnering, han deltog i. Det er imponerende i sig selv, og hans bedrift bliver endnu mere imponerende, når man tager i betragtning, at han nåede på finalebordet i forskellige pokervarianter som Pot-Limit Hold’em, Omaha Hi-Lo og Seven Card Stud.

Ivey manglede dog det, som ville have sat prikken over i’et – nemlig en sejr og et armbånd. Han var tæt på, da han var heads-up mod Andy Frankenberger i event #17, og i event 24 måtte han nøjes med en tredjeplads. Ikke desto mindre har Phil Ivey været den helt store profil indtil videre ved årets WSOP.

Michael Mizrachi

”The Grinder”, som Michael Mizrachi også kaldes, har også stjålet overskrifterne ved dette års WSOP. For anden gang på tre år vandt han Players Championship og satte dermed en ny rekord, der nok bliver svær at slå.

Sejren indbragte ham næsten 1,5 millioner dollars, og på bare to år har han vundet over syv millioner dollars i turneringer. Selvom han kun er 31 år gammel har han overgået Phil Hellmuth i vundne gevinster med over 14 millioner dollars.

Helt på Ivey-niveau er han ikke,  men det er stadig værd at følge The Grinder, når han sætter sig til bordet.

Gus Hansen

guswsop2012
Gus gjorde det godt i Las Vegas.

Vores egen danske pokerstjerne kniber sig akkurat ind på denne liste efter en sejr i en satellit-turnering. Normalt sætter Gus sig ikke til pokerbordet for at kvalificere sig til at spille med de store drenge, men det blev han så nødt til for at deltage i verdens dyreste pokerturnering, The Big One for One Drop.

Her gik vi faktisk og troede, at han havde lagt den million dollars, der skulle til for at gå direkte ind i turneringen, da han allerede stod på listen over deltagere. Derfor kom det som en overraskelse, sikkert også for ham selv, at han alligevel ikke var på deltagerlisten – vist nok fordi at han ikke havde betalt i tide.

Vi havde allerede placeret ham på månedens flopliste, men så dukkede Gus op ved super-satellitten om en plads ved The Big One. Her gik han hele vejen, og sparede dermed $975.000 på sit buy-in til The Big One. Imponerende var det, at han var chipleader det meste af finalebordet, hvor hans aggressive stil for alvor gav pote.

Det gik også ganske fint i The Big One, som desværre endte brat på dag 2.

Dette var flops i juni:

Spillemyndigheden

I forbindelse med den nye spillelov er der blevet gjort et ganske udmærket stykke arbejde hos Spillemyndigheden, altså den instans under SKAT, som holder øje med spillemarkedet. Den nye lov fungerer ganske udmærket, og der er ganske mange spillefirmaer, som har søgt og fået licens i Danmark.

Kæden springer dog lidt af i forbindelse med Spillemyndighedens seneste tiltag: Blokering af hjemmesider, der tilbyder spil i Danmark uden tilladelse. Her har man listet 12 spillesider, heriblandt pokersiderne Titan Poker og Winner, der fortsat tager imod danske kunder. Forleden vandt man endda en sag i fogedretten, der tvinger internet-leverandøren 3 til at blokere disse sider for deres kunder inden 14 dage.

Man kan diskutere langt og længe, om det er i orden eller ej at blokere hjemmesider for borgere. Hvis man endelig vil spille på de sider, kræver det ikke meget IT-forstand at stable en VPN på benene eller en proxy-server. Så hvor meget mening er der med den form for blokering?

Desuden undrer vi os over Spillemyndighedens liste med de ”ulovlige” sider. Der er mange andre sider, som også fortsat tager imod danske spillere, men forskellen på dem og de nævnte 12 sider, er, at de ikke har nogen dansk version. Så det vil sige, at så længe, at et pokerrum ikke har en dansk version, så skal den ikke blokeres? Regner Spillemyndigheden med, at danske pokerspillere ikke kan engelsk?

Det er muligt, at der kommer tilføjelser til den liste med 12 sider, men vi undrer os over, at man ikke er konsekvent nok fra starten.

BamPoker

Så er der kommet endnu en kopi af Zynga Poker på gaden i stil med Robbie Williams Fun Poker. Også her er der en afdanket stjerne som blikfang for foretagenet, denne gang 45-årige Pamela Anderson. Hvis nogle af vore yngre læsere skulle spørge ”Pamela hvem?”, så kan vi oplyse, at hun tilbage i 90’erne var stoppet ned i en alt for lille badedragt i TV-serien Baywatch. Og med en god portion silikone i brysterne blev hun af en eller anden grund et stort hit, når hun løb frem og tilbage på en strand på den amerikanske vestkyst.

”Men er Pamela interesseret i poker”, vil vi andre samtidig spørge. Ifølge BamPoker er Pamela helt vild med poker, så der er chance for, at man kan komme til at spille mod hende ved bordene…

Yeah right, vi tager et andet populært fra 90’erne for at vise, hvor store chancerne er:

 

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page