Nuts og flops i juli

Share:
1 august 2013, Skrevet af: PokerListings.dk
Nuts og flops i juli
”Rige Simon” Ravnsbæk reddede lidt af den danske WSOP-ære og er en sikker mand blandt månedens nuts, men generelt var de danske WSOP-præstationer lige til flop-listen.

Mens nogen har holdt sommerferie har der været hektisk aktivitet på PokerListings redaktion. Som altid dominerede WSOP billedet i starten af juli måned, og det blev igen til en særdeles spændende Main Event, også set med danske briller.

Simon Ravnsbæk var brandvarm i Las Vegas’ stegende hede, og han var ikke langt fra at gå hele vejen til finalebordet. Men ellers var WSOP ikke en stor succes for de danske spillere, og det var vel kun et par enkelte spillere, som kunne rejse tilbage over Atlanten med penge på lommen.

Her er hvad redaktionen har fundet plads til på nuts og flops-listen i juli måned.

Nuts i juli

Simon Ravnsbæk

WSOP blev ikke den helt store succes for danskerne, og der var langt mellem de gode nyheder fra Las Vegas. Heldigvis sluttede det på en rigtig god måde, da Simon Ravnsbæk besluttede sig for at gå rigtig dybt i Main Event.

Når ”Rige Simon” rigtig ruller sig ud ved pokerbordet, er han virkelig spændende at følge, og det fik man blandt andet at se i den korte tid, hvor han var på TV-bordet. Han har en fantastisk kølig attitude, der gør ham enorm svær at læse, og samtidig er han en sympatisk og vellidt fyr. Hvis man skulle pege på en værdig dansk repræsentant til at komme blandt November Nine og få meget opmærksomhed, ville det være svært at komme i tanker om andre end Simon.

Desværre holdt det ikke hele vejen til November Nine, og her et par uger efter er Simon Ravnsbæk nok stadig lidt ærgerlig over at ryge ud som nummer 67. Det gik galt efter et stort coinflip, hvor han ellers kunne have spillet sig i spidsen af turneringen, så han kan ikke være utilfreds med sin egen præstation.  

JC Tran

Amerikanske JC Tran er trods to WSOP-bracelets og en enkelt WPT-sejr ikke at betragte som en pokerstjerne. Men meget kan ændre sig til november, når han starter finalebordet i Main Event som chipleader.

jc tran 5135
JC Tran er favorit til at vinde WSOP Main Event.

Han må siges at være storfavorit til at tage titlen som verdensmester i år, specielt når man tager hans erfaring i betragtning. Sidste år var han nemlig også på finalebordet i Main Event, hvor han dog røg ud på en niendeplads.

Det er en vild bedrift at spille sig på finalebordet ved WSOP Main Event to år i træk, men ikke enestående. Dan Harrington gjorde det samme i 2003/2004, men det vil nok ikke være forkert at sige, at modstanden ikke var helt på samme niveau som i 2012/2013.

Sejr til ’tatue’ i Sunday Million

En dansk spiller fik en ekstra god sommer, da han (eller hun) vandt Sunday Million den 28. juli. Spilleren med nicket ’tatue’ løb afsted med førstepladsen og godt en million kroner efter en heads-up-duel med norske ’g0epr0’.

Nordmanden startede ellers heads-up med 49 mio. chips mod tatues 19 mio., men danskeren vendte slaget efter en åben slagudveksling. Og da ’tatue’ endte all-in preflop med AK mod nordmandens A4, blev det pludselig en stor dansk triumf.

Den ukendte ’tatue’ skriver sig dermed på listen over danske Sunday Million-vindere sammen med blandt andet Frederik Brink, Jesper Hougaard og Søren Kongsgaard.

Flops i juli

De danske resultater ved WSOP

gus one drop
Ikke meget at juble over for danskerne i Las Vegas.

Ifølge vores oversigt over de danske resultater ved WSOP blev det i år til gevinster for $325.425. Det er næsten en tredjedel af resultatet for sidste år, hvor danskerne i alt vandt for $908.909. Så vidt vi lige kunne regne os frem til, er det det dårligste danske resultat siden 2009.

En del af årsagen til det pauvre resultat er, at der var knapt så mange danskere i Las Vegas i forhold til sidste år, men det rokker dog ikke ved, at årets WSOP ikke var nogen stor succes for danskerne.  

Bedste resultat stod Simon Ravnsbæk for i Main Event, men ellers blev det kun til et enkelt finalebord, da Kenneth Gregersen blev nummer 9 i event 54. Mickey Petersens placering på det uofficielle finalebord i event 11 var også ganske fint, og man kan også fremhæve Sidsel Boesens 13. plads i Ladies Championship.

Derudover blev det primært til sekundære placeringer til de danske spillere, og i alt må WSOP 2013 betragtes som et af de sløveste WSOP’er for danskerne.

Rasmus ’morfar’ Agerskov

For et par måneder siden skrev vi om Brian Hastings, som var faldet i søvn under et finalebord under SCOOP og dermed blev blindet ud på en fjerdeplads. Det danske svar på Brian Hastings må være Rasmus Agerskov, som gik glip af WSOP på grund af en lille ”morfar” på et skidt tidspunkt.

Den forsvarende Danmarksmester havde i længere tid overvejet, om han skulle tage til Las Vegas, og da beslutningen endelig var blevet taget, havde det åbenbart været så trættende, at det blev nødvendigt med en lur:

IMG3997
På tilt

- Jeg faldt sgu i søvn, lige da jeg var ved at bestille flybillet. Og da jeg vågnede var der kun én afgang tilbage, og flyveren fløj allerede en time efter, så det kunne jeg ikke nå. Jeg har været på kæmpe tilt lige siden, siger Agerskov til PNN.

Man kan selvfølgelig hævde, at Agerskov i modsætning til Hastings sparede penge på sin morfar, men alligevel er det lidt en pinlig historie. Vi har flere gange haft Rasmus Agerskov på nuts-listen for sine flotte live-resultater, men denne måned har han gjort sig mere end fortjent til flops-listen, for selvfølgelig skal Danmarksmesteren stille op ved WSOP. Vi er dog sikre på, at Rasmus vågner op til dåd igen.

Full Tilt Poker Casino

Panikløsning eller et smart strategisk træk? Det spørgsmål sad man tilbage med, da Full Tilt Poker offentliggjorde, at man snart kan sætte sig til slots-hjulene og roulettebordet på det, der engang var verdens næststørste pokerside.

Der er i forvejen flere pokerklienter, som tilbyder casinospil sammen med poker, men at Full Tilt nu også skal til at gøre det, er lidt en overraskelse. På den anden side er det ikke nogen hemmelighed, at der er langt færre spillere på siden, end der var før Black Friday, og når man hedder PokerStars og ejer Full Tilt Poker kan man jo godt eksperimentere lidt.

Her på redaktionen er vi dog lidt bange for, at det kommer til at gå ud over pokerdelen på sitet, når man nu skal til at lancere et casino. Og hvad er lige ideen med det udover at tjene nogle hurtige penge? Og vil Full Tilts casino skille sig ud fra mængden, eller bliver det bare blive endnu et casino i rækken?

Vi er samtidig lidt spændte på, hvad casinoet kommer til at betyde for vores danske helt Gus Hansen. Skal Gus blanke nu til at blanke Isildur1 i Pai Gow-poker? Hvor mange millioner dollars taber han på blackjack? Og kommer der en Gus Hansen-spillemaskine, hvor Wild-symbolet er en squash-ketcher?

Nej, det holder altså ikke helt...

 


Øvrige Nuts og Flops i 2013

Juni

Maj

April

Marts

Februar

Januar

Share:

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page