Nuts og Flops i december

Share:
2 januar 2014, Skrevet af: PokerListings.dk
Nuts og Flops i december
December er en travl måned for mange pokerspillere. Traditionelt er der mange fine pokerturneringer på programmet, både online og live, og så er årets sidste måned jo også der, hvor der skal sættes en streg på bundlinjen.

Redaktionen har også haft travlt med at dække turneringer fra online-filten til casinoerne i løbet af måneden, og her er de punkter, som har imponeret – eller det modsatte – i december måned.

Nuts i december

Kresten Nielsen

Den sjællandske ”El Toro” endte som årets mest vindende danske live-spiller i kraft at sin tredjeplads ved EPT Barcelona. €440.000 lød gevinsten på, og det lyder til, at en større del af gevinsten allerede har fået ben at gå på. I hvert fald har han postet dette billede her ved siden af som bevis på, at han altså har købt en Porsche Carrera S.

kresten porsche
Det er Porschen til højre. Foto fra Facebook.

Vi mødte desuden Kresten Nielsen i forbindelse med Superweekend i Tallinn, hvor han havde inviteret nogle venner med. I turneringen røg han hurtigt ud, men han havde lejet Præsident-suiten på hotellet, så der blev festet godt og grundigt igennem.

Hans snakketøj er i størrelse XL, men samtidig er han en underholdende og sympatisk fyr. Vi kan kun håbe, at han fortsætter i den stil i 2014, og så kommer vi forhåbentlig til at se meget mere til ham ved turneringer.

Og til jer, der stadig ikke er kommet jer over, at han kaldte en modspiller for ”fiskefjæs” ved EPT Barcelona: Manden er jo kok! I ethvert restaurationskøkken bliver der altså sagt ting, der er tusind gange værre.

Rafael Nadal

Verdensranglistens nummer et i tennis, Rafael Nadal, blev også nummer et, da der blev spillet en velgørenhedsturneringen inden starten på EPT Prag. Ok, han var godt nok kun oppe mod et par andre sportsstjerner i form af Ronaldo, Andriy Shevchenko og Alberto Tomba, men også Daniel Negreanu og Fatima Moreira de Melo (faktisk også tidligere sportsstjerne, i hvert fald hvis man kender til udendørs hockey for kvinder).

Nadal video
Rafa vinder også her i sten-papir-saks.

Rafa spillede rigtig stabilt uden de helt store fejl, men er der noget, den mand ikke kan? Han har vundet næsten alt i tennis, man kan opnå, og han er nu tilbage som nummer et i verden efter en længere skadespause.

Vi er dog mest imponeret over, at han som ung spiller skiftede fra at spille med højre hånd til venstre på kort tid – hvor mange kan gøre det og blive verdens bedste til det? Vi kan dårligt nok finde ud af at bruge musen, når vi flytter den over til venstre arm…

Niklas Heinecker

De tyske spillere har i den grad domineret pokeren i 2013, og her har Niklas ’ragen70’ Heinecker specielt imponeret. Han vandt tidligere på året den store Guangdong Millions-turnering i Macau til over fire millioner dollars, men han er endnu mere frygtet online.

niklas heinecker
Viel Geld!

Ifølge HighstakesDB har han vundet intet mindre end 6,3 millioner dollars i løbet af året, hvilket er helt sindssygt. Bare i december vandt han over 500k.

Eneste minus ved ham er, at han – som flere af de andre tyske highrollere – er meget pressesky, så vi kommer nok ikke til at høre ham fortælle om alle millionerne. Nå ja, så er det jo også lidt et minus, at han har pelset Gus Hansen et par gange.

Rounders 2

Vi har normalt kun tre nuts på listen, men i denne måned tager vi en ekstra med. For det er i sandhed en god nyhed, at der nu arbejdes på en ”rigtig” opfølger til filmen ’Rounders’!

’Runner, Runner’ var jo oprindeligt udråbt som en efterfølger, da den var skrevet af de samme manuskriptforfattere, men den viste sig jo at være noget anderledes. Det var mere en Hollywood-blockbuster end en pokerfilm, og der har ikke været mange pokerspillere, som har syntes god om den.

Forhåbentlig kan en ’Rounders 2’ få os til at glemme den oplevelse. Og med oplysningen om, at Robert de Niro er udset til at spille ”den nye Teddy KGB”, så er der for alvor lejlighed til at slikke sig om munden.

Tom Dwan
Har vi set det sidste til ham i pokerverdenen?

Flops i december

Tom ’durrrr’ Dwan

Hvis vi skulle lave en Flops-liste for 2013 ville Tom Dwan være en af de klare kandidater. For hvad har han egentlig opnået i løbet af året? Man har så godt som ikke set ham spille live, og online har han været en næsten ligeså sjælden gæst – på trods af hans status som medlem af Full Tilts pro-hold.

Så det kom ikke som en stor overraskelse, da Full Tilt Poker offentliggjorde, at han ikke længere var på hold med Gus Hansen og Viktor Blom. Dwan har i lang tid virket totalt ligeglad med poker, og da vi mødte ham under EPT London i foråret, var han ligeglad med alt. Ja, hvis det stod til ham, ville han helst ligge på en strand og dase.

Det kan han så gøre nu. Måske vågner han op på et tidspunkt og tænker ”Damn, nu får jeg ikke længere en million dollars for at gøre noget, som andre kun kan drømme om”.

Ingen dansk succes i Prag

På nær et par enkelte undtagelser har 2013 ikke været nogen stor succes for de danske turneringshajer live. Det var desværre også tilfældet i Prag i forbindelse med EPT og WPT.

Det blev til et par enkelte cashes, men alle danskere var røget ud, inden det for alvor blev sjovt. Heldigvis blev det til et par danske sejre i nogle af sideturneringerne, men det skulle da også bare mangle, når de nu ryger så tidligt ud i Main Event.

Vi håber på mere skrub til de danske turneringsspillere i 2014.  

Share:

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page