November Nine: Nguyen fører med fem spillere tilbage

Optimized NWM Qui Nguyen 2016N9

Qui Nguyen havde esserne på det rigtige tidspunkt, da Kenny Hallaert valgte at satse med A-Qs. Nguyen er nu suveræn chipleader inden dag 9.

Førstedagen af November Nine bød ikke på de store overraskelser. De tre mindste stacks i Fernando Pons, Jerry Wong og Griffin Benger blev sendt på railen, og så var det en lille overraskelse, at belgiske Kenny Hallaert også røg ud.

Det betød samtidig, at amerikansk-vietnamesiske Qui Nguyen overtog chipleaden og nu har de bedste chancer for at tage førstepræmien på $8 millioner.

Der blev generelt spillet ret tight, og Fernando Pons og Griffin Benger kom ikke frem til et eneste showdown, før de røg ud.

Fernando Pons var på forhånd ikke spået mange chancer for at komme langt, da han startede finalebordet med bare 16 big blinds.

Der skulle bare 16 hænder til, før Pons fik sine sidste chips mod midten med A 6. Chipleader Cliff Josephy kaldte med K J, og her var amerikaneren bedst til at ramme med en konge på floppet og på river.

Kenny Hallaert souriant
A-Qs blev et dyrt bekendtskab for Kenny Hallaert

Pons kunne dog tage $1 million med hjem fra sit korte besøg i Las Vegas efter at have kvalificeret sig for bare $30.

Den anden shortstack var Jerry Wong, der overlevede 60 hænder. To gange doblede han gennem Kenny Hallaert, men så gik den heller ikke længere, da han skubbede et par i knægte ind i Vojtech Ruzickas damer.

Som nævnt tidligere var Griffin Benger ikke involveret i nogen hænder, indtil han efter 67 hænder gik all-in med A 9. Gordon Vayo kaldte med et par i tiere, og de holdt hjem, så Benger var ude som nummer 7.

Hallaert dummede sig

Det lignede længe, at vi skulle slutte dagen med seks spillere tilbage, men så dummede Kenny Hallaert sig på dagens sidste hånd.

Han raisede til 2,3 millioner fra UTG, og Qui Nguyen re-raisede til 5,7 millioner fra cut-off. Der blev foldet frem til Hallaert, der gik all-in, og Nguyen kaldte med det samme med A A.

Hallaert kunne vise A Q og var dermed i pænt store problemer. Han ramte et par i damer på floppet med Q 5 4, men turn og river hjalp ikke med 7 4.

Nguyen havde i forvejen spillet sig i chipleaden, men den store hånd gav ham en stor pot, som sender ham suverænt i spidsen. Han startede November Nine som toer i chipcounten kun overgået af Cliff Josephy.

Sådan ser chipcounts ud inden dag 9:

  1. Qui Nguyen - 128,625,000
  2. Cliff Josephy - 63,850,000
  3. Vojtech Ruzicka - 62,250,000
  4. Gordon Vayo - 58,200,000
  5. Michael Ruane - 23,700,000

Resultater:

6. Kenny Hallaert - $1,464,258
7. Griffin Benger - $1,250,190
8. Jerry Wong - $1,100,076
9. Fernando Pons $1,000,000

Se en oversight over spillernes chipsudvikling herunder:

Chips

 

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse