Nosebleed ikke så svært som man tror
Er det din drøm at komme op og dyste mod de dyre drenge? Det er måske ikke så umuligt endda for ifølge Phil Galfond er spillene slet ikke særligt svære at slå.
I Phil Galfonds nyeste blog ræsonnerer han over de såkaldte Nosebleed games på Full Tilt:
"De største spil er helt sikkert ikke enkle, men kigger man på, hvor hårde borde burde være, så ligger de klart under det," skriver han.
Han understreger dog at ikke alle ville kunne klare sig deroppe, men mener alligevel at en stor skare af spillere ville have en reel chance.
"Forskellen i færdigheder mellem 25/50 og 200/400 er MEGET mindre end forskellen mellem .50/1 og 5/10."
OMGClayAiken mener helt klart at der er størst værdi for ham i de højeste spil og at han bare skal være omhyggelig med at vælge de rigtige borde.
"Da jeg ikke havde råd til at spille de dyre spil, kostede det mig mange penge. Derfor skal jeg for hver en pris undgå at tabe så mange penge, at jeg ikke længere har råd til at sætte mig ved Nosebleed spillene. Det indebær at jeg hopper over +EV situationer med høj varians til højre og venstre."
Denne konservative strategi har været gavnlig for Galfond, der dog mener at de tal fra forskellige tracking sites ikke fortæller den reelle sandhed.
"HSDB og andre sider viser at jeg har tjent mange penge på poker. Jeg har dog betalt meget i skat og brugt masser af penge på mit hus. Derfor passer det ikke når folk skriver eller tror at jeg er god for en bankroll på 5 millioner dollars."
Galfond betragtes ofte som en fej og kedelig spiller og det vil sikkert fortsætte trods hans forklaringer om hans bevæggrunde.
Han forstår dog godt hvorfor de andre maniacs agerer som de gør, når det går rigtigt vildt for sig.
"Jeg har tonsvis af respekt for spillere, der udfordrer alle og enhver, selvom de har en stor del af deres bankroll på spil. Tom, Ivey, Gus, Patrik, Niki, Isildur, Benyamine osv. De er mere modig end jeg er og skal absolut respekteres for det."
Kommentarer
0Ingen kommentarer endnu