Northug sluttede OL af med nyt poker-minus

Petter Northug 2
Intet godt OL for Petter Northug

Norske Petter Northug tabte $45k dagen før han oplevede endnu en skuffelse på OL-løjperne. Til gengæld klarede mange af de pokerspillende OL-deltagere sig bedre.

Vinter-OL endte som en kæmpe skuffelse for norske Petter Northug, som for første gang i karrieren måtte forlade et senior-mesterskab uden medalje.

Heller ikke på søndagens afsluttende 50 km fri formåede han at blande sig i medaljestriden. Han blev sat på en lang bakke kort før mål og måtte luske ind over målstregen som nummer 18.

Det skuffende OL-resultat blev nok heller ikke meget bedre af, at han tabte $45k i poker aftenen før løbet.

HighstakesDB har noteret nordmanden for 580 spillede hænder, hvor han udelukkende spillede PLO $50/$100 på otte borde. På fem af bordene gik det helt galt, og han formåede at smide mindst $10.000.

Og meget tyder på, at nordmanden har været ret træt af sine resultater. Går man ind på profilen for ’NorthugJR’ på HighstakesDB for at se hans samlede resultat, får man denne besked:

"NorthugJr is opted out from having his long term results displayed"

Tidligere har man ellers kunnet følge hans samlede resultater under OL. Han startede med at tabe omkring 27$k, men som OL skred frem, fik han indhentet størstedelen af det tabte.

Han var tilbage i omkring et samlet minus på $4k inden det gik galt lørdag. Ifølge PokerListings’ beregninger ender han i alt med et tab på omkring $50k for hele OL.

Poker = medaljer

Mens Petter Northug ikke havde heldet med sig ved OL, var der mange af de 10 pokerspillende atleter, som vi skrev om inden starten på legene, der vendte hjem med medaljer.

Faktisk vandt 5 ud af de 10 atleter medaljer, så lad os bare sige, at det er et coinflip, om det er godt eller dårligt at spille poker som sportsudøver.

Sådan gik det for de øvrige pokerspillende atleter ved OL:

Gregor Schlierenzauer, skihop

Vores chancevurdering for medalje inden OL: A A

Den østrigske skihopper fik ikke rigtig luft under skiene i de individuelle discipliner, men det blev dog som ventet til medalje i holdkonkurrencen. Her vandt Østrig og ’Schliri’ sølv.

roberto luongo2
Endnu en guldmedalje til Roberto Luongo.
 

Roberto Luongo, ishockey

Vores chancevurdering for medalje inden OL: A K

Den canadiske målmand kan deltage ved årets WSOP i Las Vegas med en guldmedalje om halsen. Canada vandt guld efter finalesejr over Sverige. Luongo var dog mest backup for Carey Price, men han spillede dog hele gruppekampen mod Østrig.

Bode Miller, alpin ski

Vores chancevurdering for medalje inden OL: Q Q

Den amerikanske skiløber måtte måske lidt skuffende nøjes med en enkelt OL-medalje. Den kom i Super G, hvor han vandt bronze – en medalje han i øvrigt måtte dele med en anden løber.

Marcus Hellner, langrend

Vores chancevurdering for medalje inden OL: K Q

Det svenske medlem af PokerStars Team SportStars havde i modsætning til Petter Northug et fint OL. Han opnåede en individuel sølvmedalje i 30 km skiathlon og en guld i 4x10 km stafet.

Andreas Birnbacher, skiskydning

Vores chancevurdering for medalje inden OL: Q T

Vi havde forudset, at han havde gode chancer for en medalje på det tyske stafet-hold, som også vandt sølv. Birnbacher var dog ikke udtaget til holdet efter at have været Tysklands dårligste på 20 km som nummer 22. Lidt af et bad beat!

Juoni Pellinen, ski cross

Vores chancevurdering for medalje inden OL: T 8

Pellinen røg ud i kvartfinalen, men det skete til gengæld i et af OLs mest spektakulære øjeblikke. Han og to andre løbere styrtede få meter fra mål, så de kom alle liggende ind over målstregen. Se det sjove målfoto herunder - det er Pellinen nederst i blå dragt.

Kim Lamarre, slopestyle

Vores chancevurdering for medalje inden OL: 3 3

Engang imellem holder de små par hele vejen hjem, og det gjorde det for den canadiske snowboarder Kim Lamarre.  Hun vandt bronze i slopestyle, som for første gang var på det olympiske program.

Thomas Lamparter, bob

Vores chancevurdering for medalje inden OL: 9 6

Den schweiziske firer-bob endte som nummer otte i søndagens afsluttende konkurrence med Thomas Lamparter som bremsemand.

Chris Reed, kunstskøjteløb

Vores chancevurdering for medalje inden OL: 2 7

Vi havde på forhånd spået, at det ville blive svært for japansk-amerikanske Chris Reed at komme i nærheden af medalje, og det skulle vise sig at være rigtigt. Sammen med sin søster Cathy kom de ikke videre fra det korte program i isdans, og desuden var de en del af det japanske hold, som blev nummer fem i holdkonkurrencen.

Johnny Frederiksen og Lars Vilandt, curling

Vores chancevurdering for medalje inden OL: Q 3

De to danske curlingherrer var spået en medaljechance, men desværre kom de aldrig i nærheden af det. Det blev dog til en hæderlig sjetteplads, der lige netop var udenfor holdets egen målsætning.  

Se også

assets/photos/_resampled/croppedimage12580-norbert-teufelberger.jpg

Bliver bwin.party delt op igen?

Verdens største spillefirma taber både omsætning og kunder. Situationen er problematisk, bestyrelsesformanden trækker sig tilbage, og aktionærerne er begyndt at stille spørgsmål.

11 April 2014
assets/photos/_resampled/croppedimage12580-Money-Africa.jpg

Så let bliver du millionær på poker

Er du træt af, at din bankroll er for lille? Vil du hellere spille om de rigtigt store beløb ligesom Gus Hansen, Viktor Blom og...

10 April 2014
assets/photos/_resampled/croppedimage12580-diaz-112.jpg

Belgisk pokerbabe med ”sex tape”

Gaëlle Garcia Diaz er blevet et særdeles hot navn i Frankrig og Belgien efter en afslørende optagelse i et reality-program om poker.

09 April 2014
assets/photos/_resampled/croppedimage12580-ulihoenesssatisfied.jpg

Derfor ville Uli Hoeness blive en god poker pro

Den store nyhed i sportsverdenen i sidste uge var, at den tidligere præsident for den tyske storklub Bayern München, Uli Hoeness, blev idømt 3½ års...

20 Marts 2014

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Din kommentar er sendt til godkendelse.

Ingen kommentarer