Nordisk dominans på Battle of Malta-finalebord

BOM2016  529

Finalebordet ved Battle of Malta føres an af John Finnighan fra Nordirland, men tre svenskere og en nordmand kom også med. Henrik Thomsen bedste dansker som nummer 65.

Desværre blev det ikke til dansk deltagelse i årets Battle of Malta Main Event-finalebord, men til gengæld er vores nordiske brødre stærkt repræsenteret.

Sverige har hele tre spillere blandt de ni sidste, mens en enkelt nordmand gør dem selskab. Derudover er der repræsentanter fra Italien, Nordirland, Spanien og USA.

Sådan ser finalebordet ud:

John Finnighan, Nordirland – 10.840.000
Rasmus Eriksson, Sverige – 8.795.000
Lawrence Brandt, USA – 8.000.000
Flaviano Cammisuli, Italien – 6.215.000
Gonzalo Fernandez, Spanien – 2.900.000
Robert Berglund, Sverige – 2.895.000
Robert Sverre Elk, Norge – 2.500.000
Giorgio Ligasacchi, Italien – 2.200.000
Jonas Hähnert, Sverige – 1.000.000

De spiller om en førstepræmie på hele €160.000, men det er meget muligt, der vil komme en deal i spil som sidste sæson.

Det spiller de også om:

1.    €160,000
2.    €110,000
3.      €67,000
4.      €56,000
5.      €46,500
6.      €37,500
7.      €29,000
8.      €21,400
9.      €14,540

Hurtig dag for sidste dansker

BOM2016  10
Henrik Thomsen

72 spillere startede dag 3, heriblandt en enkelt dansker, Henrik Thomsen. Det blev dog en kort fornøjelse for ham, selvom han startede med en stack lige under gennemsnittet.

Thomsen røg ud som nummer 65 til €1.760, hvilket heller ikke var helt dårligt for lidt over to dages arbejde i Portomaso Casino.

I stedet var det svenskerne, der tog over, og specielt Rasmus Eriksson og Robert Berglund vakte opmærksomhed.

John Finnighan IMG 1743
John Finnighan er chipleader.

De to deler lejlighed hjemme i Sverige og var rejst til Malta sammen med en ven for at spille Battle of Malta. De havde et last longer bet med en middag på højkant, og samtidig havde de aftalt, at hvis en dem ville nå på finalebordet, kunne han udpege en kammerat, som ville få en tatovering med en dalarhest.

Både Rasmus og Robert nåede på finalebordet, så deres kammerat kunne umiddelbart se frem til at få to tatoveringer med dalarheste. De to finalebordsdeltagere har dog vist bestemt sig for, at de alle tre skal have en tatovering.   

Den førende spiller inden finalebordet er John Finnighan fra Nordirland, som dog er bosat på Malta. Han fik chipleaden med ca. 30 spillere igen og den gav han sjældent fra sig og bustede adskillige spillere.

Kun et par enkelte af spillerne er professionelle pokerspillere, og en enkelt af dem, svenske Jonas Hähnert, spiller faktisk sin første live-turnering.

Finalebordet starter i morgen klokken 15, og vi vil igen liveopdatere fra turneringen.

Hvis man har tid til at følge finalebordet, kan man se det via livestream i samarbejde med Betsson, Betsafe og NordicBet. Det kan du følge her fra ca. 15:30.

Se højdepunkter fra dag 3 herunder:

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse