Neuville om PokerStars Live: Jeg forudser en katastrofe

Pierre Neuville

Den tidligere PokerStars-ambassadør Pierre Neuville kan slet ikke forstå, hvorfor PokerStars har valgt at lukke European Poker Tour. Han har nu lukket sin konto på sitet.

Til næste år er det slut med European Poker Tour. Efter 13 succesfulde sæsoner har PokerStars valgt at lægge den største europæiske turneringsserie i graven, og i stedet kommer PokerStars Live op af asken.

PokerStars Live kommer til at bestå af to turneringsserier – Championship og Festival.

PokerStars Championship bliver i modsætning til EPT spillet over hele verden, og allerede nu er stops i Panama og Macau bekræftet sammen med populære EPT-stops som Monte-Carlo og Barcelona (samt Bahamas, der officielt var en del af EPT-kalenderen).

Festival-serien er mere for mid-stakes-spillere, og her bliver London det første stop til januar.

En spiller, som vi næppe kommer til at se ved bordene til PokerStars Championship eller Festival, er Pierre Neuville.

Den belgiske pokerpensionist har ellers spillet massevis af EPT-turneringer og været ambassadør for PokerStars gennem længere tid. Men han er meget kritisk over det nye PokerStars Live, og han kan slet ikke forstå virksomhedens nye strategi.

Pierre Neuville bust
Belgieren kan slet ikke se PokerStars' strategi for liveturneringer.

- For mig som en marketingsmand, der har undervist i international marketing i mange år, er det overraskende, at en virksomhed vil stoppe et varemærke, der er blevet så kendt som EPT. Min første tanke er, at det er en stor fejl, siger Neuville til PokerListings.

- Hvis virksomhedens strategi er at erstatte det med en verdensomspændende tour i det lange løb, så er det måske en genial idé, men når man ser det udefra, kan det også blive en historisk fejl.

- Jeg kan ikke se en strategi overhovedet. De lukker for virkelig stærke turneringer, hvor folk godt kan lide at komme og spille, og så erstatter de det med Panama? Jeg forudser en katastrofe, for der er så mange grunde til ikke at tage til Panama. Skattestatus er ukendt, det er en lang tur for en kort festival, og der er ikke meget interesse i det lokale pokersamfund, siger han videre.

Var gode venner med Baazov

At Pierre Neuville kommer med denne kritik er bemærkelsesværdig, da han tidligere har haft meget med PokerStars at gøre, specielt med den tidligere direktør David Baazov.

- Jeg vil gerne pointere, at jeg er meget ked af, at David Baazov har måttet forlade virksomheden midlertidigt. Jeg var meget gode venner med David. Han spurgte mig om råd, inden han købte PokerStars.

David Baazov vertical
David Baazov

- Dette blev ikke vel modtaget af alle, hvilket fik mig til at lukke min konto hos PokerStars.

David Baazov måtte tidligere på året trække sig som administrerende direktør hos PokerStars’ moderfirma, Amaya, da han blev beskyldt for insiderhandel. De beskyldninger undersøges nu af myndighederne, men alligevel har Baazov og en gruppe investorer netop lavet et købstilbud på at overtage kontrollen med virksomheden.

- Det er kendt offentligt, at jeg investerede så meget jeg kunne, da David Baazov købte virksomheden. Dengang var jeg nok en af de vigtigste aktionærer i Europa.

- Jeg var overbevist om, at jeg ville være nyttig for virksomheden, da jeg kendte alle spillere på begge sider af Atlanten, jeg har et positivt ry, og jeg var en af de mest kendte spillere online.

- Jeg troede, at jeg kunne være værdifuld som spiller og som rådgiver til at give masser af godt input. Det føltes, som om jeg var tilbage igen hos PokerStars. Men jeg har på det seneste fået en ret negativ tilbagemelding, og det kom endda ikke fra en, som jeg kendte. Derfor er det slut for mig indtil videre, siger Pierre Neuville.

European Poker Tour slutter i næste måned i Prag. Den nye PokerStars Championship-serie starter til januar i Bahamas.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse