Negreanu og Greenstein vil vædde stort på at Trump ikke bliver præsident

Donald Trump

Pokerlegenderne Daniel Negreanu og Barry Greenstein spår Donald Trump meget få chancer for at blive ny amerikansk præsident. Og det håber heller ikke det sker.

I nat kom den kontroversielle republikanske kandidat og tidligere casino-konge Donald Trump et skridt tættere på at blive Republikanernes præsidentkandidat ved at vinde primærvalgene i 7 af 12 stater.

Det skete på den såkaldte Super Tuesday (ikke at forveksle med PokerStars-turneringen af samme navn…), hvor Trump vandt i Georgia, Alabama, Massachusetts, Tennessee, Vermont, Arkansas og Virginia. Tidligere har han også vundet primærvalgene i New Hampshire og Nevada, hjemstaten for Las Vegas.

Selvom der endnu et stykke vej endnu, er muligheden for at Trump bliver Republikanernes præsidentkandidat meget reel. Men alligevel er det stadig usandsynligt, at han ender med at blive USA’s næste præsident, mener både Daniel Negreanu og Barry Greenstein.

I starten af januar interviewede PokerListings de to pokerlegender, der var klar på at lave et stort væddemål på, at Trump ikke vinder præsidentvalget til november.

Her har vi samlet nogle af deres synspunkter, som de vel at mærke er fremkommet med inden primærvalgene gik i gang:

Daniel Negreanu:

Jeg vil vædde mange penge på det (at Trump ikke bliver præsident). Ved du hvad, jeg satser helt sikkert mange penge på det.

Daniel Negreanu Eliminates Hellmuth 3
Negreanu tror ikke på, at Trumps vælgerbase vil vokse i løbet af kampagnen.

Se på det på denne måde: Hans base er stor nu, men den vokser ikke. Når de andre kandidater trækker sig, så vil stemmerne ikke gå til ham.

For hvis de ville stemme på Trump, så havde de allerede gjort det. Han har fået al opmærksomheden. Han er på TV non-stop, så alle kender ham.

Hvis du ikke kan lide ham nu, så vil du aldrig komme til det. Lad os sige, at du ville stemme på Christie, og han opgiver, så vil din stemme ikke gå til Trump. Den vil måske gå til Rubio eller en anden, men ikke til Trump, for så ville den allerede være gået dertil.

Barry Greenstein:

Donald Trump har ingen chance for at blive præsident. Det er simpel matematik. Man kan ikke vinde et valg ved at fremmedgøre så mange folk, som han har gjort – hispanics, asiater, kvinder og så videre.

Jeg vil gerne spille imod, at Trump vinder. Det sjove er, at mange siger, at Demokraterne er bange for Donald Trump. Men Demokraterne ville elske at se Trump vinde nomineringen (som republikansk præsidentkandidat, red.). Jeg kender Demokrater, der vil arbejde for ham bare for at se ham der.

Ikke kun er de klar over, at han ikke bliver valgt som præsident, men han kan også tage hele det Republikanske Parti med sig ned. Selv hans eget parti ser ham som en usympatisk karakter.

Nogle folk har sammenlignet Trump med Adolf Hitler, men han er mere en amerikansk Kim Jong-un. Han siger alle de latterlige ting, som er faktuelt helt forkert, og han lever udelukkende på, at vælgerne er uintelligente, uoplyste og xenofobiske.

Barry Greenstein PCA 20162
Barry Greensteins møde med Trump på golfbanen overbeviste ham om, at han måtte være senil.

Barry Greenstein fortæller også om sit eget møde med Donald Trump, der bekræfter historien om, at han skifter mening som vinden blæser:

Jeg har personligt mødt ham på Trump National-golfbanen i Palos Verdes, hvor jeg bor, for ti år siden under poker-boomet. Han snakkede med golfbanens direktør, der var en stor pokerfan. Trump kommer over til os og peger på de blå og lyserøde blomster ved siden af banen.

”Flere blå blomster”, sagde han til direktøren. ”Tag nogle af de lyserøde blomster ud”. Så gik han, og direktøren sagde til mig: ”Sidste gang han var her, ville han have flere lyserøde blomster”.

Jeg tænkte den dag, at Trump måtte være senil, og her er vi 10 år med senilitet senere, og han vil være præsident.

Daniel Negreanu peger på, at Trumps tilhængere er meget snævertsynede, og dem er der generelt mange af rundt om i USA. Til gengæld har han ingen chance for at vinde i mere progressive stater som Californien.

Det skræmmende ved ham er, at han er blevet de amerikanske racisters stemme. Der er en gruppe af meget vrede og indebrændte folk, som er utilfredse fordi verden ikke længere ser ud som i 1950.

daniel negreanu pca 2
Verden ser helt anderledes ud end for 65 år siden, pointerer Negreanu.

Hvis du var en svejser eller noget lignende i 1950, kunne du nemt få et job. 65 år senere ser verden anderledes ud, og det samme gør jobmarkedet, så disse folk kan ikke nemt finde et job længere.

Derfor skal de finde en syndebuk, og de tager så mexikanerne og muslimerne, men det handler ikke om dem. Det er bare fordi verden har forandret sig. Der er utroligt mange paralleller mellem den måde Trump bruger propaganda på, og måden Hitler gjorde det.

Heldigvis er flertallet i vores samfund mere progressive og mere udviklede, så den køber de ikke. Trump vinder måske i nogle af de sydlige stater, men han tager aldrig de store stater som Californien.

Personligt kender jeg ikke en eneste, som vil stemme på Trump. De lever åbenbart i et anderledes samfund. Jeg kan helt sikker sige, at ikke en eneste i Super High Rolleren ved PCA vil stemme på ham.

Begge fulde interviews med Negreanu og Greenstein kan læses her (på engelsk):

Negreanu: "The only guy who can beat Hilary is Marco Rubio"

Greenstein on Trump: "He's Really More the American Kim Jong-un"

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page