Negreanu bustede Hellmuth, alle danskere ude

Sad Hellmuth 1 copy
En mut Phil Hellmuth måtte sige farvel til Main Event.

Dag 4 af Main Event bød på farvel til de danske forhåbninger om en topplacering i år, men en duel mellem Daniel Negreanu og Phil Hellmuth blev dagens store samtaleemne.

Årets WSOP er slut for alle danskeres vedkommende efter Lars Bønding og Dan Larsen bustede på dag 4 af Main Event.

De to røg ud som henholdsvis nummer 361 og 359, og dermed kunne de sammen gå til udbetalingsskranken for at hæve $24.622.

Dan Larsen startede dag 4 med lidt under 20 big blinds, men han doblede hurtigt op og kom faktisk op i 310.000 chips, inden det gik galt. Han røg ind i coinflip med Q-Q mod A-K, som han uheldigvis tabte.

larsbonding2
Lars Bønding

Kort efter var det så Lars Bønding, der måtte forlade turneringen som nummer 359 og titlen som årets bedste dansker.

Den bedste dansker som nummer 359 er i øvrigt det dårligste danske resultat siden 2003.

Her kan ses en liste over de bedste danske placeringer i Main Event siden 2003 (inden 2004 var der kun penge til under 100 spillere):

2014 – Henrik Hecklen (75)
2013 – Simon Ravnsbæk (67)
2012 – Lasse Sørensen (115)
2011 – Lars Bønding (22)
2010 – Mads Wissing – (25)
2009 – Benjamin Jensen (60)
2008 – Peter Eastgate (1)
2007 – Phillip Hilm (9)
2006 – Ricki Nielsen (35)
2005 – Jarl Lindholt (58)
2004 – Henrik Olsen (58)

Negreanu slog vennen ud

Lige inden Bønding og Larsen blev sendt på railen, indtraf dag 4s højdepunkt.

Daniel Negreanu og Phil Hellmuth er gode venner i det daglige, men der var ikke plads til venskabelige følelser, da de duellerede på tv-bordet ved WSOP.

Daniel Negreanu Eliminates Hellmuth 2
Daniel Negreanu på tv-bordet.

Negreanu og Hellmuth havde forskellige udgangspunkter ved starten af dag 4, da canadieren havde en stor stack mens Hellmuth var i farezonen for at ryge ud.

Amerikaneren startede dog godt ud og chippede op til omkring 300.000 på tv-bordet. Så blev Negreanu flyttet over på Hellmuths bord, og der skulle ikke gå lang tid, før de to kom ud i et stort slag.

Hellmuth åbnede til 20.000 fra sen position, og en spiller kaldte i small blind. Negreanu re-raisede til 56.000, og Hellmuth jammer med 295.000.

Small blind folder, men Negreanu kalder.

- Jeg tror, vi har den samme hånd, lød det fra canadieren, som dog ikke havde ret:

Negreanu: A K
Hellmuth: Q Q

Altså et coinflip mellem to af verdens mest vindende pokerspillere nogensinde.

Floppet gav Negreanu føringen med K 9 3, og det kom til at se endnu værre ud på turn for Hellmuth med J.

Riverkortet kunne ikke hjælpe verdensmesteren fra 1989 med 5, og dermed måtte Hellmuth forlade turneringen som nummer 417 og en forholdsvis lille gevinst på $21.000.

Negreanu havde det lidt skidt med at sende vennen på railen.

Hastings stadig med fremme

Daniel Negreanu havde generelt en fin dag 4 og sluttede i 1,33 millioner chips, hvilket rækker til en placering som nummer 32 i chipcounten.

I top 10 af chipcounten finder vi stadig Brian Hastings, som allerede har vundet to bracelets i årets WSOP. Chipcounten føres af Joseph McKeehen, der var toer ved starten af dag 4.

Top 10:

1. Joseph McKeehen – 3.122.000
2. Upeshka De Silva – 3.067.000
3. Erasmus Morfe – 2.502.000
4. Brian Hastings – 2.464.000
5. Thomas Cannuli – 2.271.000
6. Charles Chattha – 2.157.000
7. Jewook Oh – 2.153.000
8. Jay Sharon – 2.118.000
9. Jake Toole – 2.106.000
10. Mozheng Guan – 2.034.000

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse