Når Team PokerStars-proer ikke er gode ambassadører

peter eastgate 5
Peter Eastgate havde et specielt kontraktforløb i sin tid som Team PokerStars pro.

Vi ser nærmere på, hvilke medlemmer af Team PokerStars Pro eller Team Online, der har sagt farvel til den gode sponsorkontrakt før tid.

De seneste år er der sket en større udrensning i Pokerstars’ hold af sponsorerede proer, Team PokerStars Pro. Bare inden for det seneste år er der blevet sagt farvel til kendte navne som George Danzer, Humberto Brenes, Dario Minieri, David Williams og Jonathan Duhamel.

Fra tidligere at have sponsoreret de bedste spillere, går PokerStars nu primært efter spillere, der er gode på de sociale medier som Facebook, Twitter og Twitch.

Alex Millar
Alex Millar

Det står dog lidt anderledes til med medlemmerne af PokerStars’ Team Online, der skal have opnået Supernova Elite-status for at komme i betragtning. Her bliver der ligeledes lagt vægt på, at spillerne er aktive på sociale medier og i pokersamfundet.

Vigtigst for PokerStars er det, at medlemmerne er gode ambassadører for sitet. Det kan dog godt være svært at forsvare et online poker site, som man senest har set i forbindelse med de upopulære ændringer i VIP-programmet.

Forleden sagde den engelskeTeam Online-spiller Alex ’Kanu’ Millar faktisk op i protest med ændringerne.

Det er dog et fåtal af spillere, der har revet deres kontrakt med PokerStars itu, og det sker samtidig endnu sjældnere, at en Team Pro får sparket før tid.

Vi ser her på, hvilke tidligere Team Proer der har sagt farvel før tid eller fået ophævet deres kontrakt:

De sagde selv op:

Vicky Coren-Mitchell

vicky coren sanremo stoddart2
Vicky Coren-Mitchell

Sidste år blev den karismatiske englænder Vicky Coren-Mitchell den første i historien til at vinde to EPT-turneringer. Derfor var det noget af et chok for PokerStars, at hun senere på året sagde op som Team PokerStars Pro-medlem efter næsten ti års tjeneste.

Årsagen til hendes farvel var, at hun var utilfreds med, at PokerStars ville udvide forretningen med et online casino. Det var ikke fordi, at hun ikke kunne lide casinospil, men hendes mavefornemmelse sagde hende, at hun ikke skulle være med længere.

- Men jeg kan ikke støtte det professionelt eller offentligt, heller ikke passivt i stilhed med mit navn hængende over forretningen, forklarede hun.

Hun deltager dog stadig af og til i PokerStars-turneringer.

Joe Cada

Det kom måske ikke som den store overraskelse, at verdensmesteren fra 2009, Joe Cada, var blevet droppet som Team PokerStars Pro-medlem i 2014. Flere af hans kolleger som Vanessa Rousso, Jose Barbaro og Marcel Luske fik ikke forlænget deres aftale, men årsagen var ifølge Cada noget helt andet:

Cada tilføjer, at han havde været glad for sine år som medlem af Team PokerStars Pro, men at han var skuffet over, at de ikke kunne blive enige om en ny aftale. Han har ikke deltaget i en EPT-turnering siden men spiller dog stadig online.

Peter Eastgate

Det er måske lidt hårdt at placere vores egen danske verdensmester i denne liste her, men fakta er, at han havde et lidt specielt kontraktforløb med Team PokerStars. Han blev optaget et par måneder efter sin sejr i 2008 og spillede masser af turneringer verden over, men i marts 2010 havde han pludselig fået nok af at spille poker.

Peter Eastgate

Han forlod Team PokerStars, stoppede helt med poker og auktionerede sit WSOP-armbånd bort til velgørenhed. Der skulle dog knapt gå et år, før han igen meldte sig klar til at være medlem igen og spillede som det første EPT-turneringen i København. 

Comebacket var dog ikke så vellykket, og han opnåede kun et enkelt cash ved EPT Berlin det år. Vi ved ikke, hvornår han præcist stoppede som medlem af Team PokerStars Pro, men året efter blev han signet af Betfair Poker til en kort optræden til WSOP i Las Vegas.

De fik sparket:

Dale ’Daleroxxu’ Philip

Man skal passe på med at juble for meget, hvis man er medlem af Team Online. Det måtte den engelske Dale Philip sande efter at have glædet sig over et af Hollands mål i den overraskende 5-1-sejr over Spanien ved VM sidste år.

Philip var nemlig i Spanien til en pokerturnering og så kampen på storskærm sammen med en masse lokale fodboldfans. Jublen blev foreviget med et kamera, og her ser man blandt andet Philip lave nogle knapt så pæne fagter henvendt mod spanierne.

Det gav PokerStars ham en fyreseddel for. Rimeligt eller hård dom? Døm selv i klippet her (Dale Philip er i hvid t-shirt).

Boumaaza ’Chiren80’ Bachir

Belgiske Bachir var en anerkendt online poker-spiller, da han i 2009 blev optaget til det nystartede Team Online. Han var kendt for at lægge stor volumen i spillet, og samtidig var han meget aktiv på sin egen Youtube-kanal.

Chiren80

Han var dog lidt for smart, da han i 2010 forsøgte at udnytte en PokerStars-kampagne, hvor man ville få ekstra VPP og FPP for at spille bestemte borde. Her spillede han adskillige heads-ups mod sin ven ’3J55’, der endda havde et billede af ham i sin avatar. De dumpede chips til hinanden for at generere masser af rake og VPPs, så han kunne få mere end 100% rakeback i kraft af sin aftale med sitet.

Bachir og vennen fik en advarsel og fik ikke lov til at beholde FPP eller VPP-pointene, og han var ikke medlem af Team Online ret længe derefter. 

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page