”Most Inspiring Player” Prisen

Vinder af kategorien i 2016 blev Felipe Ramos. Læs mere her.

At blive nomineret til Most Inspiring Player-prisen – hovedprisen ved Spirit of Poker Awards – er noget, som kun de bedste pokerspillere bliver.

Det hjælper, hvis du er på toppen af dit spil med resultater derefter, men at være inspirerende indebærer også mere end bare resultater.

Kort sagt: At se dig spille poker får andre folk til at spille poker.

Du kan være innovativ eller banebrydende i dit spil. Du har en personlighed, der gør det til en fornøjelse at spille mod dig.

Og måske endnu vigtigere – du stopper ikke med at tænke på, snakke om og dele spillet med dem, du omgiver dig med.

Pokerverdenen har brug for dig til at overleve og trives, og vi ser dig hjertens gerne ved bordene.

Tidligere vindere:

Anatoly Filatov (2015)

Shannon Shorr (2014)

Naoya Kihara (2013)

Her er de otte inspirerende nominerede:

Daniel Cates - (USA)

dancates

Er der virkelig nogen, som ikke elsker Jungleman Dan? Alle lige fra highstakes-proerne til småspillerne har et blødt punkt for denne gådefulde, men altid underholdende og sympatiske amerikaner. Han er et af spillets absolut bedste og regnes som en af de allerbedste i heads-up, men han har været lidt af et mystisk fænomen. Han har vundet enorme summer ved at spille mod nogle af pokerens største stjerner igen og igen, og samtidig har han rejst verden rundt for at spille live poker, blandt andet i Manila og Macau.

Nu er han del af Global Poker League og har åbnet sig yderligere, så man kan se hans personlighed mere tydeligt. Hans præstationer i heads-up-formaterne er allerede legendarisk, og jo mere pokerverdenen kommer til at kende Dan Cates, desto bedre bliver den.

Hui Chen ‘Kitty’ Kuo - (Taiwan)

Kitty Kuo

Med en modig og meget piget/asiatisk stil er Kitty Kuo kommet ind på den internationale pokerscene de seneste par år. Hun skiller sig i den grad ud med sine lyserøde farver og Hello Kitty-gear, men med sin sympatiske væremåde - og et uforglemmeligt Twitter-feed - er hun meget populær ved bordene. Samtidig har hun en helt speciel personlighed, der kommer til udtryk som medlem af San Francisco Rush i Global Poker League. Hun er allerede Taiwans mest vindende pokerspiller, og en sjetteplads ved Aussie Millions i år er bevis på, at der er endnu flere gevinster på vej ind på kontoen.

Mike Leah - (Canada)

Mike Leah

Hvordan kan man beskrive canadiske Mike Leah bedre end ”en kortspiller”? Uanset om det er online, live, heads-up, mixed games, turneringer, eller shootouts, så sidder Leah klar til at spille. Og i de fleste tilfælde ender han med at få penge med fra bordet.

I 2014 vandt han sin første bracelet, og siden da er han bare fortsat med at hive resultater hjem, både i WPT, EPT og WSOP. Han elsker bare at spille poker uanset hvilket buy-in, han har lagt, hvilket bevises af hans seneste WSOP-sejr i en WSOP Circuit-turnering i Montreal. Her var buy-in på $365.

Leah er en inspiration for mange pokerspillere derude, og selvom han er for beskeden til at sige det selv, så er han en af verdens bedste.

Fatima Moreira de Melo - (Holland)

Fatima Moreira de melo

Er der noget, som Fatima Moreira de Melo ikke er god til? Hun er virkelig sjov og underholdende, når hun er i kommentatorboksen ved EPT, og med regelmæssige cashes i turneringerne – og ved Battle of Malta – er hendes pokerskills heller ikke at fornægte.

I sine lidt yngre dage vandt hun flere gange OL-medalje i hockey med det hollandske hold, og hun har vundet det hollandske svar på Robinson Expeditionen. Forleden så vi hende synge ganske glimrende i et TV-program, hvor en kendis sættes sammen med en erfaren sanger. Vi ville give alt for at have samme talent som hende, og samtidig er hun bare en sympatisk person. Skulle du være så heldig at komme til at sidde ved bord med hende, kan du se frem til en hyggelig tid, uanset om du ender med at vinde eller tabe.

Dominik Nitsche - (Tyskland)

Dominik Nitsche 2013 WSOP EuropeEV0710K NLH Main EventDay 4Giron8JG2973

Nitsche er den eneste genganger i kategorien fra sidste år, og her er hvad vi skrev om ham dengang:

Allerede som 19-årig kunne kan kalde sig pokernomade. Senere blev han kendt som ekspert i at finde turneringer med bløde felter. Sidste år vandt han sit tredje bracelet, og i år blev han så medlem af Team 888poker. Joe Cheong har kaldt ham for en ”effektiv pokermaskine”, og Nitsche er klart en af spillets bedste MTT-spillere. Han er samtidig meget åben og imødekommende. Måske er det tiden i hans nye hjem i Edinburgh, der har gjort, at han har den rette balance mellem talent og temperament. Det er ikke let at finde.

Ja, det holder stadig. I år har han endda opnået endnu bedre resultater, og det er derfor helt på sin plads at indlemme ham blandt de nominerede igen i år.

Luca Pagano - (Italien)

Luca Pagano

Pagano er en af Italiens første og rigtige pokerstjerner, og han er et perfekt eksempel på, at poker kan tage dig op på et højere niveau. Sammen med sin far har han skabt Pagano Events, der arrangerer pokerturneringer som EPT Malta og IPT-turneringerne, og han er på mange måder blevet italiensk pokers ansigt. Han er ikke bare en pokerspiller, men også en pokermand ind til benet. Hans niveau i poker er stadig topklasse, hvilket han beviste i Dublin, hvor det blev til en 17. plads. Hvis Italien skulle lave en Hall of Fame for pokerspillere, burde han være den første til at blive optaget. Han er heller ikke langt fra at blive optaget i den internationale Hall of Fame.

Felipe Ramos - (Brasilien)

Felipe Ramos

Vi kommer altid til at tænke på glade spillere, når vi tænker på poker i Brasilien. Her er Felipe Mojave Ramos et perfekt eksempel. Han har levet lidt i det skjulte i mange år, hvor han primært at spillet på den brasilianske pokertour BSOP, men takket være Global Poker League kan vi nu se, hvor skarp han er til poker, og hvor stor en personlighed han er. Han har scoret point i massevis for sit hold Sao Paolo Mets, og samtidig har han vist, hvorfor han har mange fans i hjemlandet. At være private venner med Neymar skader heller ikke, men Ramos har bevist, at han har både spillet og personligheden til at nå helt til tops på pokerstjernernes himmel. Hvad ellers kan vi sige om Ramos og den nye brasilianske pokerbølge? Vamoooooooo!

Vladimir Troyanovsky - (Rusland)

Vladimir Troyanovskiy

På grund af sprogbarrieren er det lidt svært at følge med i de russiske topspilleres færden, men takket være Global Poker League kan vi nu lære dem lidt bedre at kende. Her er der ingen tvivl om, at Vladimir ’vovtroy’ Troyanovskiy er et af de største russiske navne. Han har spillet live-highstakes i mange år, så han var allerede et berygtet navn, men han virkede ikke til at have en specielt spændende personlighed. I Global Poker League har vi dog kunnet se, at han er en sjov, underholdende og cool fyr – lidt i stil med sidste års vinder af denne kategori, Anatoly Filatov.

Troyanovskiy har altid været storvindende online, og i år opnåede han en femteplads ved PCA Main Event samt sejrede i €10k 6-Max Turbo ved EPT Grand Final.