Mindeværdige WSOP Main Events: Jacobson vs Stephensen i 2014

Jacobson Stephensen

I vores serie om mindeværdige heads-up-dueller ved WSOP Main Events er vi denne gang nået til den rent nordiske duel mellem svenske Martin Jacobson og norske Felix Stephensen.

WSOP Main Event 2014 vil i Danmark nok huskes for en ren nordisk heads-up mellem Martin Jacobson fra Sverige og Felix Stephensen.

Det var samtidig første gang siden Peter Eastgates sejr i 2008, at en skandinav vandt WSOP Main Event.

November Nine 2014 vil dog også blive husket som et år, hvor de professionelle pokerspillere dominerede. Der var kun en enkelt hobbyspiller ved finalebordet, Billy Pappas, som dog arbejdede som dealer og i øvrigt var professionel bordfodboldspiller.

Desuden var Mark Newhouse i fokus. Han var kommet på finalebordet året før og sluttet som nummer ni, så han gik ind til årets finalebord med målet om ikke at slutte sidst igen.

Men Newhouse sluttede som nummer ni igen.

november nine 2014
Sverige, Norge, Holland, Spanien, Brasilien og USA var repræsenterede på finalebordet.

Hele fem forskellige nationaliteter var på finalebordet, hvilket er ret usædvanligt, da der normalt er et stort overtal af amerikanere. Men 2014 var Skandinaviens år, da Martin Jacobson og Felix Stephensen mødtes i en duel om at finde verdensmesteren.

Næsten perfekt verdensmester

Fra starten af finalebordet var det hollandske Jorryt van Hoof, der sad på chipleaden med 38,4 millioner (95 big blinds). Ikke langt efter var Stephensen med 33,8 millioner (81 big blinds).

Martin Jacobson havde spillet fremragende i sommerens Main Event og havde været i chipleaden et par dage. Inden finalebordet faldt han dog lidt tilbage og sad som otter med 14,9 millioner chips (37 big blind).

Men Jacobsen lavede et flot comeback og spillede et noget nær perfekt spil. Han fik bygget sin stack op, og med tre spillere tilbage lykkedes det ham at eliminere van Hoof.

Dermed kom han ind til heads-up med en føring på 142 millioner chips mod Stephensens 58,5.

Den duel varede i 35 hænder, inden Stephensen kaldte med A 9 for sin resterende stack mod Jacobsens T T.

Boardet løb ud med 3 9 T K 4, og så var Martin Jacobson verdensmester.

Svenskeren fik den garanterede førstepræmie på $10 millioner og titlen som verdensmester. Se den afgørende hånd her.

Jacobson: Fra kok til pokerchef

Martin Jacobson kommer fra Lidingö, en forstad til Stockholm. Han drømte oprindeligt om at blive kok og en dag eje sin egen restaurant.

For at opnå dette skulle han først arbejde sig op, så han flyttede til Barcelona i håb om at få et job som kok på en Michelin-restaurant.

Jacobsonwins3
Martin Jacobson blev en værdig verdensmester.

Det gik dog ikke som håbet i Barcelona, og i stedet var det poker, der fangede hans interesse.

Hans interesse for spillet blev født samtidig med, at han forsøgte at slå igennem som kok. Han begyndte med low-stakes cash games online, men efter et stykke tid spillede han næsten kun online-turneringer.

I 2008 vandt Jacobson en satellit til WSOP Main Event. Det var hans første live-turnering nogensinde og kun et par dage efter, han var fyldt 21, så han fløj til Vegas.

Debuten var dog ikke noget at prale af, da det kun tog ham tre hænder at slutte eventyret. Senere det år gik det bedre, da han blev treer ved EPT Budapest til €197.904.

Det blev startskuddet til en succesfuld karriere i live-turneringer, og da Jacobson nåede på finalebordet i Las Vegas, var han allerede et kendt navn i pokerverdenen.

WSOP-kommentatoren Antonio Esfandiari kaldte Jacobsons sejr for en af de mest fortjente sejre i historien.

Jacobson sagde efter sejren, at det ikke ville ændre ret meget i hans liv, og at han vil være ligeså motiveret som før til at spille poker.

Siden november 2014 har han cashet 11 gange med en 10. plads ved EPT Grand Final High Roller som bedste resultat. Det er måske ikke så voldsomt imponerende, men i det mindste er Jacobson fortsat med at spille live-poker.

Hans drøm om at blive kok en dag har han ikke lagt helt på hylden. I flere interviews har han udtrykt ønske om at starte et eller andet indenfor den branche, når han en dag stopper med poker.

Hvornår det sker, er svært at sige, da han fortsat spiller med ved mange store turneringer – inklusiv årets WSOP.

Jacobson er også blandt spillerne i Global Poker League, hvor han spiller for Montreal Nationals. Desuden er han engageret i velgørenhedsarbejde, hvor han giver en procentdel af sine gevinster til Raising for Effective Giving sammen med flere andre pokerspillere.

Stephensen: PLO-hajen, der oddsede sig til WSOP

Inden heads-up-duellen med Martin Jacobson havde norske Felix Stephensen kun en brøkdel af den samme turneringserfaring som sin modstander – specielt i Texas Hold’em.

Stephensen startede ganske vist ud med NLHE i begyndelsen af karrieren, men da han flyttede til Thailand sammen med en række andre grindere, skiftede han til Pot-Limit Omaha.

Optimized NWM felixstephensen2
Stephensen rejser meget rundt for at spille live-turneringer. Her er han ved Battle of Malta.

Efter Thailand rykkede han til London, hvor han spillede PLO online. Faktisk havde han kun to turnerings-cashes, inden han gik dybt i WSOP. Det var en 12. plads i de norske mesterskaber samt en 92. plads ved EPT Barcelona.

Derfor havde han ikke planer om at spille Main Event, men det ændrede et heldigt fodboldvæddemål på. Han ramte odds 60, da Holland lavede et stort comeback og vandt 3-2 over Australien ved VM i fodbold, hvilket gav ham $60k.

Han besluttede sig for at prøve at spille Main Event, og det lykkedes som bekendt godt. Med en gevinst på over $5 millioner (hvor han vist endte med at betale en stor del af gevinsten til det norske skattevæsen) blev han Norges mest vindende pokerspiller foran Thor Hansen, Johnny Lodden og Andreas Høivold.

Siden november 2014 har Stephensen fået mere smag for Texas Hold’em, og han har arbejdet en del på spillet. Faktisk har han cashet i 26 turneringer siden Main Event, hvilket altså er flere end Jacobson.

Hans bedste resultat er en sejr i de første lovlige norske pokermesterskaber på hjemlig grund, hvor han besejrede næsten 2.000 spillere og tog en gevinst på $161.842.

Han er i dag sponsoreret af Betsafe og spiller fortsat masser af poker, både live og online. Så måske endte han ikke i søgelyset den dag i Amazon Room, men han er en spiller, der er værd at holde øje med i fremtiden.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse