Mickey Petersen har igen det irske held med sig i Dublin

mickey petersen eptprague 2014
Mickey Petersen

Stærk start af Mickey Petersen ved EPT Dublin, hvor Theo Jørgensen og Jannick Wrang også fik spillet sig videre til dag 2.

Da Mickey Petersen i sin tid startede sin live-karriere, fik han sit første cash med en 12. plads til €3.000 i European Short Handed Poker Championships i Dublin tilbage i 2009. Siden hen blev han både EPT-vinder og medlem af Team PokerStars Online.

Noget kunne tyde på, at danskeren føler sig godt tilpas i den irske hovedstad, da han flere gange har været i byen for at spille turneringer og haft det irske held med sig. Blandt andet er det blevet til en tredjeplads i en UKIPT Highroller.

Nu er han også på plads i Dublin for at spille EPT, og her har han fået en ganske glimrende start.

På dag 1B af Main Event endte han med en stack på 76.000, et godt stykke over gennemsnittet på 50k.

Han fik en rigtig god start på dagen, da han vandt en stor pot mod den taiwanske poker-pige Kitty Kuo.

Hånden sendte ham op i 46.000, og herefter byggede han godt på, så han kan starte dag 2 med et lovende udgangspunkt.

theo joergensen
Theo Jørgensen startede godt men sluttede skidt.

Kvalifikant bedste dansker

Theo Jørgensen fik også en glimrende start på dag 1B, da han ramte et fuldt hus, som slog en modstander med en flush. Det sendte ham op i 45k, men desværre gik det ned ad bakke de sidste to levels, så han sluttede i 16.700 chips.

Jannick Wrang sluttede også i under startstack med 19.100 chips, mens den sidste dansker på dag 1B, Kim Wittendorff, bustede.

På dag 1A lykkedes det for den danske kvalifikant Morten Jensen at spille sig videre med 79.400 chips, hvilket faktisk gør ham til den bedste dansker indtil videre. Han har oprindeligt kvalificeret sig for bare 10 FPP på PokerStars.

På de to førstedage var der henholdsvis 147 og 442 spillere, så med i alt 589 deltagere er årets EPT Dublin blandt de mindste EPT’ere i flere år. EPT Sanremo i 2014 var mindre, og desuden havde EPT Grand Final sidste år kun 564 entries, men her var buy-in også dobbelt så stort.

Dag 2 af EPT Dublin kan følges på EPT Live lige her.

Sådan ser chipcounts ud for top 10 inden starten på dag 2:

1.Gilles Bernies 189.600
2.Francisco Correira de Oliverira 175.100
3.Mike McDonald 162.400
4.Richard Dubini 157.300
5.Ian Hunter 139.400
6.Artem Litvinov 138.900
7.Bernardo Dias 137.600
8.Jean-Phillippe Goulet-Ratelle 137.500
9.Alex Difelice 136.100
10.Victor Ilyukhin 131.400

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse