Mickey Petersen bad-beatet ud af PCA

mickeypetersen
Mickey P's AA holdt ikke hjem mod et stort bluff.

Main Event ved årets PokerStars Caribbean Adventure er vel undervejs, men Mickey Petersen kan allerede lægge sig på stranden og få lidt sol på kroppen. Til gengæld er Frederik Brink videre.

987 spillere stillede op til de to indledende runder ved PCA 10 på Bahamas og efter to dages intensivt pokerspil, er de nu reduceret til omkring 500 stykker, der får lov til at stille op på Dag 2 senere i dag.

Blandt dem, der fortsat har turneringslivet i behold, finder vi altså Frederik Brink med 33.900 chips, hvilket rækker til en placering omtrent midt i feltet. Han spillede sig videre fra dag 1a.

Her får han selskab af en lang række af de helt store stjerner på pokerhimmelen som f.eks. Daniel Negreanu, Phil Ivey, Liv Boeree og Antonio Esfandiari.

Også Phil Helmuth stiller til start på Dag 2 på trods af, han glimrede ved at møde otte timer for sent op til den indledende runde.

Chipleaden indehaves af den amerikanske cash game-specialist Ashton ”Ashman” Griffin med 253.700 chips foran russiske Maxim Lobzhanidze med 248.900 chips.

Med i forfølgerfeltet er tillige den 18-dobbelte olympiske guldmedaljevinder i svømning; Michael Phelps samt den tidligere Wimbledon-vinder i tennis; Boris Becker.

Grimt bad beat til Mickey Petersen

Mickey Petersen var til gengæld en de mange, der måtte forlade Main Event kun en oplevelse rigere på dag 1b.

Oven i købet måtte Petersen se sig slået ud efter en rigtig online-hånd, hvor han med AA på hånden fik sendt skillingerne til midten mod en modstander, der var ude i et gigantisk bluff-nummer med 86 i hullet på et T23-bord.

Turn er 4, river er 5, og Mickey Petersens dage ved Main Event er en saga blot...

jasonalexander
George fra Seinfeld - også kendt som Jason Alexander - røg også ud på dag 1b.
 

Omend det er en fattig trøst, kan Mickey Petersen trods alt glæde sig over at være i selskab med navne som Vanessa Selbst, Bertrand Grospellier, Jonathan Duhamel, Tom Dwan, Chris Moneymaker og vinderen af Super High Rolleren; Scott Seiver, der alle også måtte sige farvel til Main Event, nærmest inden den var begyndt.

De følges ud af turneringen af Jason Alexander – bedre kendt som George fra Seinfeld – efter han i den allerførste runde på den allerførste level samlede et set i seksere op, kun for at løbe ind i et set af ottere.

Det kom han sig aldrig over, selv om han længe klamrede sig til sine sidste få chips, men han var dog stadig i stand til at glæde sig til en tur i Atlantis Resort and Casinos fremragende vandrutsjebane efter sin exit.

Sådan ser top 10 ud inden dag 2:

    1. Ashton Griffin 253,700
    2. Maxim Lobzhanidze 248,900
    3. Michael Mizrachi 216,900
    4. Gilbert Diaz 215,900
    5. Darren Elias 191,000
    6. Paul Volpe 186,200
    7. Greg Mueller 181,100
    8. Simon Higgins 181,100
    9. Nicholas Godoy 173,100
    10. Giacomo Fundaro 165,700

     

Se også

assets/photos/_resampled/croppedimage12580-henrik-hecklen.jpg

Hecklen vinder 2,2 millioner i highrollerturnering

En udsættelse af finalebordet på tre dage kunne ikke stoppe nordjyske Henrik Hecklen, som snuppede karrierens største live-gevinst.

25 August 2014
assets/photos/_resampled/croppedimage12580-lihn.jpg

Fire danskere lever fortsat i millionturnering

Morten Lihn Christensen bedste dansker efter dag 3 ved EPT Barcelona med Mikkel Kollerup, Martin Stausholm og Casper Toft ikke langt efter.

24 August 2014
assets/photos/_resampled/croppedimage12580-Jorgenseneptbarca.jpg

Theo bedste dansker på rekordstor dag 1B

Theo Jørgensen var på et svært bord med Luke Schwartz og Ivan Demidov, men han kom bedst ud af den duel og sluttede med 116.500...

23 August 2014
assets/photos/_resampled/croppedimage12580-michael-mizrachi-2013.JPG

’The Grinder’ topper i Barcelona, ’Tulkaz lige efter

Otte ud af 11 danskere klarede sig videre til dag 2 ved førstedagen af EPT Barcelona.

22 August 2014

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Din kommentar er sendt til godkendelse.

Ingen kommentarer