2012 Jun 18

Matusow: Jeg væmmedes ved poker

Af: PokerListings.dk

Man kan sige, hvad man vil om Mike ”The Mouth” Matusow, men kedelig er han bestemt ikke.

Under WSOP i Las Vegas fik Pokerlistings.com sig en snak med Matusow, der er kendt for at sige sin mening om poker-industrien. Han har været væk fra pokeren i et stykke tid ovenpå Black Friday, og her fortæller han om, hvad han har lavet siden da:

Vi har ikke set noget til dig i det seneste år ved pokerturneringer, hvor har du været?

Jeg har bare slappet af. Spillet lidt på odds. Jeg har haft lidt nogle mentale problemer og forlod ikke mit hus i omkring seks måneder, men jeg har det fint nu.

Har du spillet poker?

Nej, jeg har næsten ikke spillet poker. Jeg væmmedes virkeligt ved poker. Det gør jeg stadig, men nu er jeg her og arbejder hårdt på at komme tilbage til, hvor jeg skal være.

Så du var ikke en af dem, som forlod landet (USA, red.) for at spille online poker?

Jeg synes, at de (online poker-siderne, red.) er en flok kriminelle. Jeg holder lav profil. Jeg ønsker ikke at have noget med det at gøre. Jeg har set den dårlige side af det. Jeg har fået stjålet millioner hos Ultimate Bet. Jeg har fået trukket mit navn gennem mudderet. Gud ved, hvor meget er blevet stjålet fra mig af Full Tilt. Jeg har ikke brug for det. Det skuffer mig.

Vi kan ikke alle vente på, at det bliver legaliseret, så alle casinoerne kan stjæle deres penge. De ændrer sig ikke.

Hvilke reaktioner har du fået fra de andre spillere det seneste år?

Jeg har fået mange. Det er frustrerende. Jeg snakkede med Phil Ivey i går – det var første gang vi snakkede efter det hele gik ned – og han var lidt skuffet over mig, fordi jeg havde sagt min mening om det, som jeg havde hørt.

Han sagde til mig: ”Du har hørt hvad nogle andre har sagt, men du har ikke hørt det fra min side”.

Vi snakkede lidt om det, og nu er vi på god fod igen. Vi ved begge hvordan det er at have folk, der giver dig det der mærkelige blik, som om at du har stjålet deres penge. Det er den mest forfærdelige følelse i verden. Så jeg har bare holdt lav profil.

Jeg er ikke så vild med at rejse rundt. Med mindre at de sænker buy-ins til omkring $3.000 nu, vil alle gå broke. Jeg synes, at alle WPT’erne og WSOPC’erne bør være omkring $3.000, og de bør halvere raken.

Det er svært for folk. Hvis du vil spille en $10k-turnering en gang om måneden, så er det umuligt at overleve. Derfor ser du mig ikke.

Det koster omkring $700k om året for at spille de store turneringer. De svarer til en andenplads. Ved du hvor svært det er at få en andenplads hvert år? Du spiller mod nogle af de bedste spillere i verden.

Men hensyn til pengene, tror du at pokerspillerne i øjeblikket kan klare sig selv uden store sponsorater fra pokersider?

Helt sikkert ikke. Det er også derfor, at jeg mener, at buyins og rake skal være meget mindre.

Og hvis de ikke gør det – og WSOP er så stort nu – så kommer det til at koste. Så vidt jeg ved, er de allerede nede med 15 % i år. Det er bare begyndelsen.

Jeg er for det gode i poker. Buy-ins bør komme langt ned. De skal give tilbage, når tiderne er nedadgående.

Jeg mener, at WSOP er nødt til at begynde at give noget tilbage, selvom de ikke ønsker det. Men det vil sikre, at det overlever på sigt.

Så begynder de unge spillere at indse: Hey, vi kom langt, men det 3-bet, 4-bet og 5-bet virker ikke mod de gode spillere.

Det er ikke let at tjene penge på det. De vil ud.

Du var et af de eneste medlemmer af Team Full Tilt, som sagde sin mening efter Black Friday. Fortryder du noget af det, som du sagde dengang?

Nej. Jeg mener stadig, at Howard (Lederer, red.) ikke er en forbryder. Chris (Ferguson, red.) er ikke en forbryder. Jeg ved, at de ikke ønsker at stjæle fra nogen.

De har lavet fejl. Da de ikke havde penge, var det nødvendigt at sælge med det samme. De havde tilbud, men de ville gøre det på deres måde for at beholde kontrollen. Og så gik de glip af tilbuddene. De er selvforskyldte.

Det er en dårlig situation. De havde ingen penge af forskellige årsager. Det var ikke fordi, at de stjal dem. Det vil alt sammen komme frem. Det er meget uheldigt. Forhåbentlig vil PokerStars få en løsning på tingene.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Din kommentar er sendt til godkendelse.

Han er da heeeelt væk!
"Jeg synes, at de (online poker-siderne, red.) er en flok kriminelle"
og...
"Gud ved hvor meget er blevet stjålet fra mig af Full Tilt. "
Og så siger han bagefter:
"Jeg mener stadig, at Howard (Lederer, red.) ikke er en forbryder. Chris (Ferguson, red.) er ikke en forbryder."
WTF?

KD_DK 2012-06-18 07:51:55