Mange danskere til Battle of Malta

battleofmalta3

Battle of Malta var et hit blandt de danskere, som deltog sidste år. I år kommer endnu flere danskere til Malta for at spille turneringen.

Når Kara Scott om præcis en uge siger ”Shuffle up and deal” ved starten af PokerListings Battle of Malta, så vil der også være en del danskere ved bordene.

Sidste år var der omkring 15 danskere, som deltog i turneringen, men det tal ventes at blive noget højere i år.

Det skyldes blandt andet, at f.eks. Betsafe har arrangeret adskillige satellitter til Battle of Malta, og i skrivende stund har ni danskere kvalificeret sig (se liste nedenfor).

Desuden har pokerforummet Texaspoker organiseret en tur for deres brugere, og her tager ca. 20 personer flyet fra Billund eller København til Malta – nogle af dem er i øvrigt blandt vinderne af pakker hos Betsafe.

Perfekt set-up

Nogle af Texaspokers brugere deltog også i Battle of Malta sidste år, og de var så begejstrede for turneringen, at de foreslog at lade forummets årlige tur til Malta falde sammen med turneringen.  

mads bertelsen
Mads Bertelsen var en af Texaspokers brugere, som også deltog i BOM 2012.

- Der var lutter af positive ting at sige om såvel selve turneringen i sin helhed (blind-strukturen, afviklingen, dealere, osv.) og vores brugeres og egne oplevelser sidste år vidner om et fantastisk engagement, fyldt til randen med tilfredse deltagere, fortæller Nicolai Kostakis fra Texaspoker

- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at der med Battle of Malta er tale om det perfekte set-up for et pokerforum som os, der dels har fokus på hobbyspilleren (med begrænsede midler, men en stor appetit på "at være med, der hvor der sner"), og dels arrangerer vi hvert år en tur til Malta, hvor ca. 20 spillere samles om en poker event her på øen. Til det har vi, blandt mange alternative muligheder, udvalgt BOM.

Nicolai Kostakis peger blandt andet på den dybe blindstruktur som en af grundene til, at Battle of Malta er en god oplevelse for alle hobbyspillere, da det giver dem mulighed for at spille med i en ”rigtig” pokerturnering med mange deltagere.

- Sidst, men ikke mindst, så var der i BOM 2012-turneringen ikke én eneste ting at sætte en finger på, hverken når det kommer til selve turneringen, eller folkene der eksekverede den: Personalet, lige fra floor manager, til dealerne til alt andet personale i og omkring turneringen, var alle top-professionelle, mener Nicolai Kostakis.

- Meget blødt niveau

Udover dem, som tager flyveren fra Danmark for at spille Battle of Malta, deltager også en håndfuld danskere, som til daglig bor på Malta. En af dem er Hans Riisager, som også deltog sidste år.

Som professionel online cashgame-spiller havde Hans Riisager noget mere erfaring end mange af de øvrige spillere ved bordene, og det udnyttede han til at gå dybt i turneringen. Han var endda tæt på at komme på finalebordet, men i sidste ende måtte han nøjes med en 12. plads og €2.800.

- På forhånd havde jeg ikke de store forventninger, da jeg kun havde spillet en livetour for. Og den eneste grund til jeg spillede den, var faktisk, at jeg var inde i et stort downswing i mit online cashgame, som jeg spiller til dagligt, fortæller Hans Riisager.

hansriisager
Hans Riisager ved bordene til Battle of Malta 2012.

- Jeg oplevede turneringen som værende meget blød med mange, der havde kvallet online, og masser af italienske fisk.  

Igen i år forventer han, at niveauet bliver mindst ligeså blødt, da der denne gang har været flere online satellitter end sidste år. Specielt håber han på at komme på et bord i stil med det, han var på dag 2 sidste år:

- Dag 2 trak jeg et af de bedste borde. Der var mange passive spillere, hvor man kunne mærke, at det var mange penge for mange af dem. På 1. level viste jeg et bluff op samt lavede et hero call, og så lod de mig faktisk eje bordet. Når nogen endelig spillede tilbage, havde jeg varerne, så jeg chippede op og var endda chipleader pa et tidspunkt.

- Mod slutningen af dagen taber jeg desværre en stor pot, hvor jeg kommer ind med KQ på et monotont Kxx flop hvor jeg har Q i farven. Modstanderen viser en lav floppet flush og jeg rammer ikke, husker Hans Riisager, som dermed kun havde 10 big blinds ved starten af finaledagen.

Til de spillere, som for første gang skal prøve kræfter med en stor live-turnering, har Hans Riisager følgende råd:

- Er man en uerfaren spiller, skal man helt sikkert spille ret tight, da men ellers kommer til at lave dyre fejl med marginale hænder mod dygtige spillere. Men ellers gælder det jo om at spille bordet. Er bordet meget tight kan man løsne lidt op, og sidder der en flok italienere og starter en 4-bet-krig på første level, må man jo bare stramme lidt op.

Følg med på Pokerlistings.dk

Dag 1A af Battle of Malta starter klokken 14 på torsdag, og vi vil her på PokerListings.dk følge turneringen med live-opdateringer, nyheder og interviews.

Følgende danskere har kvalificeret sig gennem Betsafe:

  • Kasper Høj Jæger Leschly
  • Mads Bertelsen
  • Dan Kjær
  • Michael Aggerholm
  • Marc Vendelbo Knudsen
  • Tommy Dalsgaard
  • Kimm Gullev
  • Danny Nielsen
  • Christian Olloz

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse