Månedens danske hajer - februar

Mudassar

Månedens live turneringshøjdepunkt har uden sammenligning været EPT København, hvor de fleste danske topspillere har været til stede i kampen om millioner. Lige denne måned ville redaktørerne her på PokerListings dog ønske de var svenskere for hold da op, der var mange stærke svenske præstationer under EPT og knap så mange danske. På online scenen derimod har FTOPS været i gang på Full Tilt og det gav gevinst til Danmark og på månedens sidste dag lykkedes det også at få en Sunday Million titel i hus.

Månedens Live Haj:

Februar startede med WPT Paris og her var sidste måneds live haj Philip Jacobsen med helt fremme. Desværre sluttede det eventyr med en 12. plads, hvor vi ellers kan garantere at en sejr der, havde givet ham en sikker plads som månedens haj endnu en gang.

På dansk grund har der også været gang i et par turneringer. Winter Tour 2011 på Casino Munkebjerg et buy-in på kun 1.000 kroner er en yderst populær turnering, hvilket afspejles i at man skal være hurtig for at få fat i en af de 400 pladser. Søren Godskesen havde en plads og han gik også hen og vandt turneringen denne gang, hvilket indbragte ham 85.000 kroner.

Senere på måneden var det så tid til månedens højdepunkt EPT København. 21 turneringer var der på programmet og alt i alt blev det en lidt skuffende dansk uge. Svenskerne rensede Main Event med sejr til Michael Tureniec og runner-up til Per Linde samt tre andre spillere i top ti. Sidste års vinder Anton Wigg tog sig af highrolleren og en 3. plads i en 15K event.

Alligevel kom månedens største danske live cash i februar på Casino Copenhagen. Mudassar Khan var den eneste dansker, der formåede at spille sig på finalebordet. Desværre blev det kun til en 6. plads og 600.000 kroner til restuaratøren. Det er dog nok til at give ham titlen som Månedens LIVE HAJ.

Af andre flotte danske resultater under EPT København kan nævnes Jannick Wrangs sejr i Heads-up turneringen til godt 200k danske kroner og Jonas Hüttel (Pokerskribent for EB), der først vandt en 4.000 kroners turnering med 30 deltagere. Deltagere, der blandt andre talte Andreas Skjervøj, Theo Jørgensen og Juhaa Helppi. Senere på ugen lykkedes det ham også at nå til heads-up i en 7.5k event, hvor det blev til en deal med Claus Urhskov. Det gav godt 150.000 kroner.

Månedens Online Haj:

Jonas Klausen var PokerListings.dks online haj i januar og den titel kunne det godt se ud som om, han havde tænkt sig at nappe igen i februar. Allerede i FTOPS event #3 på Full Tilt Poker, stod Klausen igen øverst på sejrsskamlen. Der var $250k garanteret, men den samlede præmiepulje løb alligevel op i næsten $1 million. $182.650 dadler røg der ind på kontoen efter den sejr, der faktisk kom i hus efter en heads-up duel mod den senere EPT København vinder Michael Tureniec.

Sejren i FTOPS event #3 var ikke den eneste danske FTOPS sejr i denne måned. den anonyme Addictah snuppede nemlig event #26 og $69.500. En flot præstation præcis som Jonas Klausens, men på månedens sidste dag kom en sejr, der i den grad er værdig til en kåring som månedens online haj.

"JustPushIt" ramte nemlig finalebordet i Sunday Million på PokerStars. Det er en af nettets mest prestigefyldte turneringer og den har snart fem år på bagen. "JustPushIt" nøjedes ikke med finalebordet, men ville have det hele. Og det fik han. Efter mange timers spil og ingen deal, sad han til sidst som den eneste med chips og dermed som vinder af Sunday Million. Det gav imponerende $261.243 og selvfølgelig titlen som Månendens Online Haj.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page