Livestream fra EPT Deauville

Share:
27 januar 2014, Skrevet af: PokerListings.dk
Livestream fra EPT Deauville

EPT-turneringen i den nordfranske kystby Deauville er måske ikke højdepunktet på årets pokerkalender.

Det er en af de mindste turneringer i EPT-serien, og der stiller ikke så mange profiler til start, da de fleste af dem er i Australien for at spille Aussie Millions.

Alligevel er der flere gode grunde til at følge med i årets EPT Deauville.

Og her medregner vi ikke engang det kolde vintervejr hjemme i Danmark.

I år tager en god håndfuld af de danske pokerprofiler til Deauville, blandt andet Rasmus Agerskov, Jannick Wrang og Kresten Nielsen. Og fra dag 2 får vi forhåbentlig nogle af dem at se på den glimrende direkte dækning af turneringen, som PokerStars.tv producerer.

James Hartigan og Joe Stapleton sidder klar bag mikrofonen, og de får som altid besøg af pokerspillende gæster (som regel medlemmer af Team PokerStars) i kommentatorboksen.

Finalebordet spilles lørdag den 1. februar, og det kan ses en time forskudt med hole-cards fra klokken 13.00 dansk tid.

Er der stadig danskere til stede på det tidspunkt i Casino Barriere i Deauville? Vi kan kun håbe.

 

 

Program for livestream:

Tirsdag den 28. januar (dag 2): Fra kl. 12.00
Onsdag den 29. januar (dag 3): Fra kl. 12.00
Torsdag den 30. januar (dag 4): Fra kl. 12.00
Fredag den 31. januar (dag 5): Fra kl. 12.00
Lørdag den 1. februar (finalebord): Fra kl. 13.00

 

Share:

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer