Det engelske Team PokerStars Pro-medlem Liv Boeree har fået nyt syn på tilværelsen sammen med de tyske highrollere som Igor Kurganov og Philipp Gruissem.
Den Liv Boeree, vi lærte at kende tilbage i 2010 ved hendes sejr i EPT Sanremo, er ikke helt den samme Liv Boeree, vi ser i dag.
Takket være sit forhold til Igor Kurganov og en sommer, hvor hun arbejdet på at opdage sig selv, har Liv Boeree et nyt syn på poker og en tro på at hun kan gøre en forskel. For eksempel er hun overbevist om, at hun kan gøre verden til et bedre sted med poker.
PokerListings’ Dirk Oetzmann fik sig en snak med Liv Boeree under EPT London:
PokerListings: Lad os starte med et spørgsmål om poker. Der var en hånd kort før du bustede på TV-bordet. Du sad i big blind med omkring 5-6 big blinds, og Benny Spindler raisede fra small blind. Du forsvarede, men du endte med at check-folde på floppet.
Liv Boeree: Som du ved har jeg en del at gøre med de tyske highrollere som Igor Kurganov, Philipp Gruissem og Max Altergott.
Dem har jeg arbejdet lidt sammen med. De bliver måske lidt sure over dette, for jeg giver lidt mere information væk, end jeg burde, men jeg spillede faktisk hånden som tilrådet.
Så kan folk selv danne deres egen mening.
Men det var vel ikke poker efter lærebogen?
Men igen, hvilken lærebog er det? Hvis jeg folder, har jeg stadig fire big blinds og jeg er stadig i small blind. Benny Spindler er en aggressiv spiller. Jeg har Q-4 offsuit, hvilket helt sikkert ikke er den laveste 10% af starthænderne, som jeg helt sikkert skal folde.
Så det er en spilbar hånd. Men jeg kunne selvfølgelig jamme…
Men hvorfor gjorde du det så ikke?
Fordi jeg ikke har noget fold equity. Benny vil aldrig nogensinde folde. Og der er mange flops, som jeg kan check-kalde.
Hvis jeg får noget equity på floppet kan jeg stadig jamme, og han ville blive nødt til at folde nogle hænder. Derfor er der en lille smule fold equity, men der er 0% inden floppet.
Og hvis jeg hadede boardet, som jeg gjorde med 8-8-7, så kan jeg folde. jeg har set et meget billigt flop, også med hensyn til de store antes i potten. Så det er min tolkning af hånden.
Og hvis det havde været Phil Ivey, der havde gjort det, så var han blevet fremstillet som genial på 2+2. Men jeg er kun en pige, så derfor synes de, at det er forfærdeligt (griner).
Hvordan er du blevet en del af den indre cirkel blandt de tyske highrollere som Gruissem og Kurganov?
Jeg har kendt dem i et stykke tid. Igor og jeg har været sammen i syv-otte måneder, og jeg er meget forelsket.
Alle dem i det tyske hold er fantastiske mennesker og meget stærke tænkere i spillet. Jeg er en heldig pige at kende dem (griner).
Du rejste med dem til Burning Man-festivalen og lavede et interessant blogindlæg om det. Hvorfor valgte du at deltage?
Antonio Esfandiari, som er en god ven af mig, har deltaget de sidste par år og inviterede mig.
Men du er jo mere kendt som hende den guitarspillende, cigarrygende rock-pige. Er Burning Man ikke mere for hippier?
Helt klart. Men der er folk fra alle samfundslag.
Og ideen bag festivalen er at bryde sociale barriere, som ellers normalt stopper dig fra at lære andre mennesker at kende.
Jeg har helt ærlig aldrig følt mig mere sikker, mere elsket, mere velkommen. Det var som en varm bølge af storsind og gavmildhed.
Der er ingen penge. Hvis du har behov for noget, så går du bare hen og spørger en. Og det er ikke sådan, at hvis du får noget, så skal du give noget tilbage. Det handler alt sammen om at give og dele.
Igor og jeg ser os selv som moderne hippier. Vi er meget interesserede i grøn energi. For eksempel brugte vi solceller til at få elektricitet ved festivalen.
Hvad er meningen med at brænde en stor statue?
Ideen er ikke at blive for knyttet til noget. Der er intet, der varer for evigt, og den brændende mand er et symbol på, at alle materielle goder ikke varer for evigt.
Det kender vi til i poker. Man vinder en stor gevinst og så rammer et stort downswing. Hvordan accepterer man det? Folk lever og dør. Accepter det.
Var Burning Man en slags selvopdagelse for dig?
Ja! Det vigtigste var at være uselvisk. Jeg var del af et samfund.
I vores lejr var der omkring 60 mennesker. Vi boede sammen i ret upraktiske forhold. Efter fem-seks dage var vi meget tætte.
Det er noget helt andet i poker, hvor man er sig selv nærmest. Og det var helt sikkert noget, som jeg havde brug for at lære.
Mange medlemmer af Team PokerStars Pro har mistet deres sponsorkontrakt. Er du bange for at blive den næste?
Markeder ændrer sig, og ejerskabet af PokerStars er skiftet. Derfor er der meget dynamik i processen nu.
Jeg har stor tillid til de nye ejere af PokerStars. Men kontrakter er usikre, og der er ikke så meget man kan gøre ved denne usikkerhed.
Men uanset hvad der sker, så tager jeg ikke et andet sted hen. Jeg elsker PokerStars og har altid været glade for dem.
Du er en af de få spillere, som har en akademisk baggrund. Hvad vil være en alternativ karriere for dig?
Jeg vender ikke tilbage til astrofysik. Det har jeg været ude af for længe. Og jeg tror faktisk, at mine evner vil være malplacerede i et akademisk erhverv.
Jeg har lært meget gennem poker. Og det, der lægger mig mest på sinde, er de klimaforandringer, som vi gennemgår i øjeblikket.
Den måde, vi behandler vores ressourcer og os selv forkert på, vores økonomiske model som kræver konstant vækst vil på et eller andet tidspunkt bryde sammen. Det er der, min professionelle interesse lægger.
Det kan sammenlignes med poker. Se på alt det med Dan Bilzerian. Jeg havde det lidt på samme måde, efter jeg vandt i San Remo. Jeg tænkte også lidt ”Hey, jeg er det helt store lige nu” (griner).
Men så gennemgår man en proces. Det har Dan Bilzerian nok ikke gjort endnu. Og det er det, der er dårligt ved det.
Hele den livsstil, som han viser frem, er kunstig og dekadent, og videoerne er alle fabrikerede. Men ham her er et idol for unge pokerspillere.
Han viser det med sine store både og biler og alle pigerne. Det er klart, at hvis alle tænkte på samme måde, ville vi have været ødelagt for lang tid siden.
At tjene penge er fint, men det er også på høje tid at give noget tilbage.
