Lav en stakedeal og bliv en bedre pokerspiller

StaKKings

Pokernet har hidtil været danskernes foretrukne tilflugtssted, hvis man har været på udkig efter en stakedeal. Nu er det også muligt at søge andre steder hen. PokerListing.dk har fået en snak med stifterne af det forholdsvis nye danske staking site StaKKings.dk.

Har du talentet, færdighederne og lysten, men står og mangler finanserne til at komme i gang med at spille poker, så er der faktisk muligheder for dig derude. Konceptet hedder staking og går i bund og grund ud på at en anden person betaler dit indskud og at overskuddet så deles på en eller anden måde. Du risikerer altså ingenting og kan på den måde bygge dig selv op stille og roligt, indtil du måske på et tidspunkt er klar til at stå på egne ben.

Personerne bag sitet Stakkings.dk, der lavede sin første stakedeal tilbage i januar i år, er Kim Brøste Kramer og Kim Askov. De er begge passionerede pokerspillere og har med etableringen af sitet haft en vision om at finde og udvikle talenter, der ikke lige har midlerne til selv at komme i gang.

-          Vi kan give dem muligheden for at komme godt i gang og samtidigt også give dem lidt coaching med på vejen. Det er vigtigt for os, at de ikke kun får kapitalen, men også coaching i ryggen, så de ikke bare brænder det hele af, udtaler Kim Brøste Kramer.

De to Kim´er mødte hinanden online, hvor Kramer stakede Askov i en turnering, der dog ikke gav nogen udbetaling. Til gengæld blev det til et venskab, der nu har udmøntet sig i et partnerskab, hvor de begge finder stor tilfredsstillelse i at hjælpe andre spillere i gang.

-          Vi vil gerne prøve at skille os ud fra Pokernet på den måde at vi går meget ind i det personligt. Vi involverer os meget i de forskellige tråde og spiller selv med i de turneringer, vi staker til. Det giver en stor tilfredsstillelse, når man ser at en af vores stakede spillere gør det godt, tilføjer Kim Askov.

Nu tænker du måske, at du først skal have været en vindende spiller i seks måneder på en site, før du overhovedet kan komme i betragtning til en stakedeal hos StaKKings.dk, men sådan forholder det sig overhovedet ikke.

-          Alle nye brugere på StaKKings er garanteret et til to stakes uanset, hvad de kommer med af historier. Så kan man ligesom se dem an, fortæller Kim Askov.

Siden er også meget mere end stakedeals. Der er masser af lir for pengene og et forum og et community, hvor brugerne selv kan aftale stakedeals indbyrdes. Derudover arrangeres der også en masse private turneringer med fine præmier fra eksempelvis Pokeruni.dk eller fra den value pulje som vokser med hver gang en bruger casher i en turnering.

 

Mads Wissing Andersen
Mads Wissing er tilknyttet StaKKings

 

Det skal dog lige pointeres at StaKKings.dk er en staking site for lowrollers og midrollers. Du går ikke bare ind på siden og beder om en halv million til at spille EPT touren hele 2010, sådan foregår det ikke. Der er en kalender på siden, med turneringer på Classic Poker og Titan Poker, som der bliver staket til.

-          Hele filosofien ved at starte en sådan side op er netop at hjælpe spillere, der måske er dygtige, men ikke helt har haft disciplinen til at komme helt op på toppen. En stakedeal hos os hjælper dem til at spille efter Bankroll Management, siger Kim Brøste Kramer.

Bankroll Management er nemlig ofte det missing link hos pokerspillere verden over. Uanset hvor god og talentfuld man er, så knækker filmen på et tidspunkt, hvis man ikke forstår dette koncept og begynder at spille på et højere niveau end man egentlig har råd til.

En fantastisk spiller, der har haft deciderede problemer med Bankroll Management, er englænderen Ben Grundy. Han valgte for et par år siden at få en staking deal med en staking site. Og det har han på ingen måde fortrudt. Grundys indtægter er røget markant i vejret efter han begyndte på den aftale og det på trods af, at han jo deler sit overskud med den pågældende side. Han har udtalt at han spiller bedre nu, da han hele tiden føler den sikkerhed, der er forbundet med en sådan aftale.

Hvis du ikke synes føler Kim Brøste Kramer og Kim Askov kan hjælpe dig videre med dit pokerspil, så har StaKKings også de rutinerede Mads Wissing og Martin Vallø tilknyttet siden. De fungerer som brevkasseredaktører og kan sikkert svare på de fleste af dine spørgmål.

 

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse