Latinamerika kommer på pokerlandkortet med PSC Panama

sortis panama
Sortis Hotel, Spa & Casino i Panama City

Panama City er vært for den næste udgave af PokerStars Championship den 10-22. marts. PokerStars forventer kun omkring 500 spillere.

Du har måske hørt, at Latinamerika er det helt store marked for poker i øjeblikket. Det kommer vi blandt andet til at se i marts, hvor der spilles PokerStars Championship i Panama.

Ved starten af året ændrede PokerStars deres setup for liveturneringer, så den succesfulde EPT blev erstattet med en stor global pokertour, PokerStars Championship.

Det blev blandt andet gjort for at få voksende markeder som Latinamerika og Asien til at føle sig som en del af det omrejsende livecirkus. I næste måned kommer PokerStars Championship til Macau, men inden da gælder det først Panama den 10-22. marts.

Panama kan virke som et lidt overraskende valg som destination, da det er et lille land og et godt stykke væk fra store markeder. PokerStars vil sikkert helst have valgt at lægge turneringen i Brasilien, hvor poker boomer i øjeblikket, men lovgivningen i landet gør det svært at afholde en så stor turnering.

Panama City
Panama City

Derfor er valget faldet på Panama, der tidligere har været vært for afdelinger af den latinamerikanske tour, LAPT.

- Vi vil være i stand til at tilbyde alt op til Super High Roller-events. Så vi ser ikke kun på sikkerhed, oplevelse og værdi, men også på muligheder for cashgames, personale og rejsemuligheder fra alle verdensdele, fortæller direktør for PokerStars Live, Edgar Stuchly.

Desuden har Panama den fordel, at skatten er lav, hvilket naturligvis betyder meget for spillerne.

Og så bør man måske nævne vejret – typisk omkring 30 grader i marts.

Mange nye navne?

Der vil blive spillet 46 events ved den første udgave af PSC Panama. Oprindeligt var der programsat flere events, men for en måneds tid siden valgte PokerStars Live at fjerne 10 turneringer og i stedet lave længere registreringsperioder og dybere stacks.

Nok et tegn på, at der ikke vil blive fuldt hus på Sortis Hotel, Spa & Casino i Panama City, hvor turneringen spilles.

PokerStars’ Neil Johnson sagde i forbindelse med PSC Bahamas, at man forventede, at der ville komme omkring 500 spillere til Panama.

neil johnson 2
Neil Johnson

Main Event er som altid med et buy-in på $5.000, og skulle du have interesse i at spiller Super High Rolleren, er buy-in på $50.000.

Her er en oversigt over de vigtigste turneringer ved PSC Panama:

  • PokerStars Cup: 15-19. marts - $440
  • PokerStars National Championship: 11-14. marts - $1,100
  • PokerStars Championship Main Event: 14-20. marts - $5,300
  • PokerStars Championship High Roller: 18-20. marts - $10,300
  • PokerStars Championship Super High Roller: 11-14. marts - $50,000

Det er et godt bud, at vi vil komme til at se mange nye navne fra Latinamerika til turneringen, men man vil også se mange ”gamle kendinge”. Blandt de spillere, som har kvalificeret sig er Igor Kurganov, Mike Telker, Dylan Linde, Kitty Kuo og Faraz Jaka.

De fleste PokerStars Pro’er kommer naturligvis også til Panama, hvor der i øvrigt vil være cashgames døgnet rundt.

PokerStars Live sender fra PSC Panama fra den 16. marts – dag 2 af Main Event - og frem til finalebordet den 20. marts.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse