Kval-spiller eneste danske håb tilbage i Dublin

Morten Jensen
Morten Jensen (Screenshot fra EPT Live)

Morten Nymann Jensen har kvalificeret sig til EPT Dublin for bare 10 FPP, og i dag har han mulighed for at spille sig til en gevinst på mindst €9.100.

På dag 2 af EPT Dublin var der håb om, at Theo Jørgensen, Mickey Petersen og Jannick Wrang kunne gøre sig gældende og spille sig videre.

Men alle tre store navne endte med at ryge på railen i løbet af dagen, og i stedet er det nu kvalifikationsspilleren Morten Nymann Jensen, der er sidste dansker tilbage i turneringen.

Jensen havde også det bedste udgangspunkt blandt de fire med 79k chips ved starten af dag 2, men han havde heller ikke en specielt god dag og sluttede i 38.800.

Til gengæld fik han en på opleveren, da han i løbet af dagen sad på TV-bordet sammen med flere kendte spillere som Bertrand ’ElkY’ Grospellier, Pierre Neuville og Jaime Staples. Om han så ved, hvem de er, er et godt spørgsmål – i hvert fald var han ikke klar over, at han på dag 1 sad ved bord med Jason Mercier.

På TV-bordet viste ikke spor tegn på benovelse og spillede mange hænder mod proerne – nogle gange gik det galt, men andre gange kunne han tage en stor pot ned, blandt andet vandt han med en nut-flush på river.

Mike Mcdonald
Mike 'Timex' McDonald

Morten Nymann Jensen har kvalificeret sig til EPT Dublin for bare 10 FPP på PokerStars, så hvis han skulle være i stand til at komme i pengene, vil det være en stor præstation.

Der er 127 spillere tilbage, og 87 af dem kommer i pengene. Et min-cash giver €9.100.

Mickey suget af McDonald

Mickey Petersen så det meste af dagen ud til at spille sig videre, da han en overgang var oppe i over 150k.

Men det gik desværre den forkerte vej sidst på dagen, og på sidste level blev han suget af Mike McDonald med A-K mod A-7 suited.

Mike McDonald spillede sig dermed op blandt chipleaderne, og han endte dagen lige udenfor top 10 med 291k.

Lige efter ham ligger Team PokerStars Online-medlemmet Jaime Staples, og i top 20 finder vi desuden den tyske highroller Christoph Vogelsang og amerikanske Anthony Zinno.

Kroatiske Ivan Banic endte med chipleaden i 381.200 chips.

Dag 3 af EPT Dublin starter klokken 13 dansk tid og boble-spillet kan følges live via EPT Live.

Top 10 efter dag 2:

Ivan Banic – 381.200
Alex Difelice – 359.500
Tudor Purice – 323.700
Jiachen Gong – 323.200
Mikhail Petrov – 322.600
Mikael Jean – 320.000
Gilles Bernies – 311.700
Christopher Kruk – 303.400
Ivan Deyra – 297.100
Adrien Allain – 297.000

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse