Kara Scott treer i første optræden som 888poker-pro

Kara Scott 888live
Kara Scott

Man kommer til at se meget mere til Kara Scott både live og online, efter hun er blevet ambassadør for 888poker, fortæller hun i et interview med PokerListings.

Det er blot et par uger siden, at Kara Scott igen trådte ind i pokerverdenen som sponseret spiller, denne gang for 888poker.

I weekenden fik hun så en rigtig god start på sin nye tilværelse, da hun blev treer i en 888 Local Live-turnering på Aspers Casino i London.

Buy-in i turneringen var på £220, og det forvandlede Scott til en gevinst på £10.250. Vinderen blev Ralph Baylor, som indkasserede £22.500.

888 Local Live-turneringen var hendes første som 888poker-pro, og inden hun kunne juble over sin gevinst, fik PokerListings’ Dirk Oetzmann lejlighed til at spørge hende om forventningerne til sit nye job.

PokerListings: Du er en britisk canadier og bor sammen med en italiensk mand i Slovenien. Har du altid været en kosmopolitaner?

Kara Scott: Jeg har helt ærligt aldrig rejst, indtil jeg flyttede fra Canada til London. Men efter jeg startede med at arbejde med poker er det en del af arbejdet, så at rejse for mig er ikke en hobby, men mere en livsstil.

888live Local Aspers London   Media Tournament 43
Kara Scott ved pokerbordet til 888 Local Live i London.

Hvordan kom dit samarbejde med 888poker i stand?

Jeg har kendt mange spillere og folk fra 888 i mange år. Jeg har hørt mange gode historier ved pokerbordene.

Folk har fortalt mig om, hvor godt online-kvalifikanter bliver behandlet og om de mange aktiviteter for dem, så jeg tænkte, at det ville være virkelig fedt at arbejde sammen med dem.

Hvad kommer dit arbejde til at bestå af?

Som ambassadør skal jeg spille mere poker, end jeg har gjort på det seneste. Jeg var lidt udbrændt på et tidspunkt, og poker var ikke så sjovt længere.

Men jeg elsker stadig poker, og nu hvor jeg spiller i turneringer med lavere buy-ins, hvilket jeg altid har foretrukket i forvejen, så er det en god måde for mig at komme tilbage i spillet.

Jeg skal også spille online på 888. De havde en velkomstturnering for mig med mit navn på, hvilket var ret nervepirrende.

Jeg kommer nok også til at lave nogle andre ting som video-opdateringer.

Kommer du også til at spille med ved 888Live-turneringer?

Ja. Jeg ved ikke endnu hvilke, men det vil jeg. Nogle af turneringerne er endda ret tæt på, hvor jeg bor.

Og vi har hørt noget om, at der også kommer en 888-turnering i Canada?

888live Local Aspers London   Reception 80
Scott sammen med de holdkammaraterne fra 888poker Sofia Lövgren og Dominik Nitsche flankeret af ex-fodboldstjernerne Andy Cole og Danny Mills.

Hvor hyggeligt, jeg er canadier (griner)! Ja, hvis de får noget der, så vil jeg selvfølgelig gerne dertil. Jeg vil ikke flytte dertil, men altid gerne besøge. Jeg elsker at være sammen med folk, der lyder som mig selv.

Hvordan bliver dine aktiviteter online?

Jeg har spillet en del heads-up Sit & Gos på det seneste, hvilket er meget sjovt. Nu vil jeg så prøve at spille de store søndagsturneringer hver uge.

Jeg har aldrig været en god cashgame-spiller, så det vil jeg ikke bruge meget tid på. Eller måske gør jeg det, men mest for at lære.

Jeg spiller mest mid-stakes, så det vil primært være turneringer fra $50 og så hele vejen op.

Der vil også være turneringer med en bounty på mig, og jeg vil sætte et homegame op en gang om måneden. Dog ikke highstakes, jeg vil at det skal være sjovt.

888poker multi tabling
Kara Scott kommer også til at spille en del online på 888poker.

Kommer 888poker til at tilbyde homegames?

Det er en ny ting. Det hedder måske noget andet, men det er i den stil.

De satte en turnering op med en bounty på mig i sidste uge, og det føltes for mig som at have en fest uden at vide, hvor mange der vil komme. Hvis der ikke er nok, kan det være meget pinligt.

Men da registreringen åbnede, var der over tusind spillere, der registrerede i løbet af de første tre minutter, og til slut var der 12.000 deltagere i turneringen. Det var fantastisk.

Det var en freeroll med en tilføjet præmiepulje og bounty på mig. Det var rigtig sjovt, og sådan vil jeg have, det skal være fremover.

Du må være den mest populære personlighed i pokerbranchen?

Jeg er ikke sikker på, at det er tilfældet. Måske ville de bare have min bounty og troede, at jeg var easy money (griner).

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse