Kanit vinder endnu en EPT Super High Roller

mustapha kanit winner photo dublin
Mustapha Kanit

Mustapha Kanit tog sin tredje High Roller-titel på et år efter et hurtigt finalebord, som han dominerede fra start til slut.

Italienske Mustapha Kanit havde et fantastisk 2015, hvor han vandt SCOOP Main Event online samt High Roller-turneringer ved EPT Barcelona og Grand Final.

Måske kan 2016 blive endnu bedre, i hvert fald har han fortsat sin storform. En fjerdeplads ved $100 Super High Rolleren blev i aftes forbedret med en sejr i €25k Super High Roller ved EPT Dublin.

Kanit kom ind på finalebordet som stor chipleader, og han formåede faktisk at holde føringen helt frem til heads-up.

Sådan startede finalebordet:

  • Mustapha Kanit – 5.460.000
  • Anton Bertilsson – 3.850.000
  • Charlie Carrel – 2.755.000
  • Chance Kornuth – 1.310.000
  • Ivan Luca – 1.265.000
  • Keith Johnson – 1.155.000
  • Jeff Rossiter – 1.120.000
  • Nick Petrangelo – 570.000

- Den største fejl i min pokerkarriere

Finalebordet startede med et brag, eller faktisk to af dem. Allerede i den første hånd lykkedes det for Keith Johnson at doble op mod Ivan Luca, der herefter røg ud i den næste hånd.

ChanceKornuth
Chance Kornuth

Lidt flere hænder skulle der til før de næste elimineringer, der gik ud over short stacksene Nick Petrangelo og Keith Johnson.

Kanit var stadig i førersædet, men han begyndte at få konkurrence fra Chance Kornuth. Amerikaneren startede dagen med omkring 20 big blinds men fik omgående vind i sejlene, og pludselig var han i hælene på Kanit efter at have sendt svenske Anton Bertilsson ud med es-høj mod konge-høj.

Mustapha Kanit havde i mellemtiden sendt Jeff Rossiter på porten, så han nu sad tilbage med Kornuth og den unge englænder Charlie Carrel tilbage.

Så kom der en hånd, som Kornuth bagefter beskrev som ”den største fejl i min pokerkarriere og heldig at doble op”.

Kanit åbnede hånden med et par i konger, og Charlie Carrel havde skubbet med et par i femmere. Kornuth gik også all-in med A-9o.

Italieneren kaldt med det samme og havde dermed gode kort på hånden til at afgøre finalebordet med en dobbelt-elimination.

Så skete der dog ting og sager på floppet med Q-3-4 og 5 på turn til at give Carrel et set. En toer på river kunne give Kornuth en straight, og den kom såmænd, så det hele endte med, at Kanit blev den store taber i hånden.

Charlie Carrel havde ikke mange chips tilbage efter den hånd og endte med at buste til Kanit med A-4 mod J-J.

Kort heads-up

Trods den uheldige hånd med kongerne var Kanit stadig i chipleaden med 11 millioner chips mod Kornuths 5,5 millioner. Det startede dog skidt for italieneren, der tabte to store pots i træk til Kornuth – den sidste af dem faktisk med kongerne igen.

Men Kanit slog tilbage og overtog chipleaden igen, inden det hele blev afgjort efter bare 20 hænder i et klassisk flip:

Kornuth åbnede, og Kanit gik all-in, hvilket amerikaneren brugte et par minutter på at kalde:

Kanit: 3 3

Kornuth: A T

Boardet løb ud 2 8 7 Q J, og dermed havde Kanit gjort det igen.

Sådan endte finalebordet:

  • Mustapha Kanit - €501.640
  • Chance Kornuth - €360.150
  • Charlie Carrel - €234.100
  • Anton Bertilsson - €176.640
  • Jeff Rossiter – 137.200
  • Keith Johnson – 106.330
  • Nick Petrangelo – 84.040
  • Ivan Luca – 65.170

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse