Kan poker og religion kombineres?

jason mercier pca
Jason Mercier har måtte kæmpet med sin tro gennem hele livet

Forleden fortalte Jason Mercier meget åbent om sin kristne tro i et blogindlæg og har siden skulle forholde sig til omgivelsernes reaktion.

Jason Mercier er en af de helt store inden for pokerverdenen, og siden 2008 har den 27-årige amerikaner samlet set vundet næsten $10 mio. i forskellige turneringer.

I efteråret 2013 valgte han at skrive et indlæg på sin hjemmeside under titlen; ”Who am I?”, hvori han fortæller om sin kristne tro, og hvordan han indtil da havde valgt at holde det for sig selv af frygt for, hvad andre mennesker ville tænke om ham.

Religion er trods alt ikke lige det første, der forbindes med livet som high-stakes pokerspiller og de uundgåelige ophold på overdådige casinoer blandt kulørte drinks, gambling, og hvad der ellers måtte friste.

Pokerlistings mødte Mercier under det nyligt overståede PokerStars Caribbean Adventure til en åbenhjertig snak om hans ”nye” liv.

”Jeg har kæmpet med min tro gennem hele livet, og jeg mente, at det nu var tid til at dele den del af min historie,” fortalte han, mens han ventede på nye kort, og han fortryder på ingen måde at være trådt ud i offentligheden med sin religion.

”Jeg har fået en del reaktioner på Facebook og Twitter, og langt de fleste støtter mig og fortæller, at de er stolte over mig.”

Der er selvfølgelig også negative røster, der beskylder ham for at prøve at pådutte andre sin egen tro, men det afviser han fuldstændig; ”Jeg mener ikke mit indlæg var prædikende på nogen måder. Det var mere en beskrivelse af, hvad jeg havde været igennem.”

Livet som pokerpro er fuldt af fristelser

Mercier er ganske bevidst om modsætningerne mellem den kristne lære og livet som pokerpro; ”En hel del af de ting, der omgiver os som pokerspillere, er noget, kirken beder os om at holde os væk fra – spil og stripklubber eksempelvis. Fristelser er det ord, jeg vil bruge. Jeg har selv så vidt muligt prøvet at holde mig fra den slags aktiviteter.”

Mercier
Mercier er en af de mest farverige spiller ved EPT-turneringerne.

Som mange andre har Mercier også haft sine udfordringer, når han skulle forsvare sit karrierevalg over for familie og venner.

”Mange mennesker tror, at det svarer til at dreje på rouletten, når du fortæller dem, at du lever af at spille poker. Jeg forklarer, at det er lige som at spille golf eller tennis. Du rejser rundt i verden og spiller turneringer – fortrinsvis mod de bedste i verden – men forskellen er, at i poker kan enhver komme lige ind fra gaden og deltage. Det giver en helt særlig charme.”

Merciers forældre var heller ikke alt for begejstrede, da han i sin tid fortalte om, hvad han havde tænkt sig at leve af.

”I første omgang var de temmelig bekymrede. De så poker som gambling og frygtede, at det skabte afhængighed. Jeg blev nødt til at vise dem, at jeg var i stand til at leve af at spille.”

Ifølge Mercier har poker på tv sidenhen ændret manges syn på poker, og i dag er livet som pokerpro noget mere accepteret i den brede befolkning.

Mercier afslutter interviewet med at bekræfte, at hans liv efter offentliggørelsen af bloggen er blevet mere struktureret, men at han stadig føler sig sulten, og at han har store planer for 2014.

Han føler sig mere fokuseret og ”ser frem til at spille en masse turneringer.”

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse