Kan Oculus Rift ændre fremtiden for poker?

Share:
3 april 2014, Skrevet af: Arthur Crowson
Kategori Gæstebloggen
Kan Oculus Rift ændre fremtiden for poker?

Vil det nye virtual reality headset Oculus Rift ændre den måde vi oplever online poker?

Det er ikke helt umuligt, da Oculus Rift ser ud til at blive det største gennembrud i gaming siden 3D-spil blev populært.

Teknologien i poker har ikke ændret sig specielt meget de seneste fem år, og meget pokersoftware ser grafisk ud som ved starten af pokerboomet i 00’erne.

PokerListings Arthur Crowson ser her nærmere på Oculus Rift og foreslår to måder, hvor det kan bruges i online poker.

Hvad er Oculus Rift?

Oculus Rift er et stykke udstyr til virtual reality, som ser ud til at komme fra en sci-fi-film.

OculusRift DeveloperVersion Front
Sådan ser fremtiden ud.

Selve enheden er en virtual reality-skærm, der sættes på hovedet. Der er en 7-tommer OLED-skærm med streroskopisk 3D, der pumper handlingen ud på to 1080p okularer.

Man kan kigge 90 grader horisontalt og 110 grader vertikalt, altså et godt stykke mere end hvad man kan på et almindeligt TV. Så det er næsten som i det virkelige liv.

Der er desuden et gyroskop, så skærmen vil zoome ind, hvis spilleren ønsker at tage et nærmere kig på noget i et spil.

Alle spil og spil-platformer skal designes til at arbejde sammen med Oculus Rift.

Den kan testes allerede nu, men den ventes først i handelen i slutningen af året eller i starten af næste år.

Hvorfor er Oculus Rift interessant?

Oculus Rift ses som et kvantespring indenfor virtual reality.

Der har været en del fejlslagne forsøg på at lave noget lignende, blandt andet Nintendos Virtual Boy i 1995, men nu ser det ud til, at teknologien er langt nok fremme.

For nylig købte Facebook Oculus Rift for $2 milliarder, hvilket fik mange hardcore-gamere til at frygte, at købet vil gå ud over Oculus Rifts oprindelige formål om at blive brugt til computerspil.

OculusRift DeveloperVersion Back

Alligevel kan det ses som et tegn på, at virtual reality nu endelig kommer til masserne og kan bruges til mere end bare computerspil.

Sony har også lavet et headset til virtual reality, der kan bruges sammen med PS4.

Oculus Rift for Poker?

Et virtuelt pokerspil vil faktisk være meget nemmere at lave end f.eks. et skydespil, fordi mange af elementerne er statiske, og selve spillet kun foregår i et rum.

Men inden vi går videre, bør vi måske sige, at det umiddelbart ikke vil give mening at lave pokersoftware med virtual reality.

  • Det meste pokersoftware er lavet simpelt med vilje.
  • Det giver ikke mening at lave fantastisk grafik, da det vil gøre spillet langsomt og gøre det svært at spille flere borde på én gang.
  • Poker-klienter skal være lette og hurtige at installere på både computer og tablets.
  • Der er blevet forsøgt med 3D-avatarer og webcams tidligere i pokerbranchen, men intet af det har været specielt populært.
OrlovskyandOculusRift

Men hvordan kan Oculus Rift så bruges i poker?

Den umiddelbart mest interessante måde at bruge den på er ved at lave et meget detaljeret 3D pokerspil, hvor alle spilleres bevægelser kan opfanges via en motion-sense-enhed som Kinect.

Det kunne potentielt blive det tætteste, man kan komme på et live poker-spil over nettet.

Der er dog ikke så enkelt, som det lyder til.

Først og fremmest vil det blive lidt kompliceret med en masse udstyr og motion-sense.

Det andet problem er, at en del poker tells kommer fra spillerens ansigt, og det vil man så ikke kunne se på grund af Oculus Rift-headsettet.

Der er dog en anden mulighed med Oculus Rift.

Et 1080p-display med 90 graders synsvinkel vil være en drøm for en multi-tabler. Hvis man kan sætte fire borde på en almindelig laptop-skærm, så forestil dig antallet af borde, man kan sætte på en skærm, der minder mere om et menneskeøje.

Man kan f.eks. placere alle cashgame-bordene i den ene side og så have turneringer på den anden side, hvor man bare drejer hovedet for at holde øjeb med dem.

bertrand grospellier 30580
ElkY, go home!

Er fremtiden her allerede?

Det interessante er, at poker med Oculus Rift kan blive virkelighed hurtigere, end du tror. Der er rygter om, at TellTale Games vil lave Poker Night 3, så man kan bruge Oculus Rift.

Fordelen er, at poker vil være lettere at programmere end mere komplicerede aktiviteter. Dermed kan poker bruges til at teste selve konceptet til fremtid brug.

Forestil dig at sidde ved et virtuelt poker bord, hvor du læner dig frem for at se dine kort, vender dig til siden for at bestille en drink hos servitricen eller ser en spiller skubbe alle sine chips ind mod midten for at gå all-in.

Selvfølgelig skal vi vente lidt endnu, indtil Oculus Rift kommer i handelen senere i år eller næste år, men der er helt klart noget at glæde sig til for pokerfans.

Share:

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer