Kan disse fodboldspillere afløse Luis Suarez som poker-ikon?

Share:
17 juli 2014, Skrevet af: PokerListings.dk
Kan disse fodboldspillere afløse Luis Suarez som poker-ikon?

Haps, sagde det, og så var Luis Suarez færdig som frontfigur for 888poker efter kun et par måneder.

Aftalen med ham blev ellers betegnet som lidt af et scoop, men det endte med et kort engagement hos 888poker – eller AteAteAtepoker, som pokersamfundet døbte pokersiden.

Luis Suarez bid i Giorgio Chiellinis skulder betyder også, at der er et hul i markedet. Fodboldstjerner som Ronaldo, Totti og Shevchenko er blandt dem, der har repræsenteret pokersider, og det er lidt af en trend.

Men hvem skal overtage Suarez’ plads som pokerambassadør?

Bare rolig 888poker og alle jer andre, PokerListings’ Christian Henkel har gjort forarbejdet for jer og fundet frem til 10 emner – nogle mere aktuelle end andre - fra det netop overståede VM i Brasilien.  

Ring til agenten a.s.a.p.!

Manuel Neuer (Tyskland)


manuel neuer

Manuel Neuer viste ved VM, at han er bomsikker i målet og lavede så godt som ingen fejl. Med sine mange redninger var han en væsentlig årsag til, at det var Tyskland, der løb af med sejren – husk bare den afgørende redning mod Frankrig kort før tid!

Samtidig virker han som en cool fyr, der samtidig spiller for en af verdens bedste klubber i øjeblikket.

Vi kan allerede se sloganet ”De bedste hænder i verden” foran os på pokersiden.

Neymar (Brasilien)


Skal man tro avishistorierne, så skulle Neymar have insisteret på at spille poker i stedet for at se hans holdkammerater fra Brasilien blive gennempryglet af Tyskland. Det kan man godt forstå, og vi gætter på, at kommentaren allerede kom efter 1-0-scoringen til tyskerne.

Brasilien er et voksende marked indenfor poker, og hvis Neymar hopper med på vognen, kan det blive endnu større. Hans landsmand Ronaldo har tidligere haft kontrakt med PokerStars.

Toni Kroos (Tyskland)


toni kroos

Kroos blev under VM kaldt den ”den stille dealer” af en avis på grund af hans evner som playmaker. Men han vil helt sikkert hellere være pokerspiller end dealer, faktisk er han lidt bidt af poker. For nylig skrev han på sin blog: ”Jeg elsker poker og spiller ofte i home games. Det er et godt spil, og det handler mere om instinkt, indsigt i psykologi og kropskontrol end held”.

Det ser ud til, at han fra næste sæson skal spille for Real Madrid, og han er godt på vej til at blive en af de mest profilerede fodboldspillere i verden – selv om han er en ”stille dealer”.

James Rodriguez (Columbia)


james rodriguez2

Selv basketball-stjernen LeBron James kaldte ham sin favoritspiller ved VM, da Columbia viste storform og sparkede Uruguay ud i ottendelsfinalen.

Under VM lærte vi, at James skal udtales mere som ”Hames”, da han blev topscorer med seks mål. Hans mål mod Uruguay vil nok også blive husket som det bedste.

Han spiller for Monaco, så det er oplagt, at han dukker op til de store pokerturneringer i Monte-Carlo, hvis ikke en anden storklub snupper ham inden da.

Flush-draws

Tim Howard (USA)


tim howard

Den erfarne keeper var ved at drive angriberne fra Belgien og Portugal til vanvid. Med over 350 kampe i Premier League for Manchester United og Everton var han i forvejen et kendt navn rent internationalt, men alligevel går han ikke for den store gage, som de andre fodboldstjerner får.

Howard vil være det perfekte navn til det pokerrum, som samtidig vil etablere sig på det amerikanske marked.  

Guillermo “Memo” Ochoa (Mexico)


guillermo ochoa

Endnu en keeper med sikre hænder – faktisk blev han to gange i løbet af VM valgt til kampens spiller. Specielt i Mexicos kamp mod Brasilien spillede han så godt, at selv brasilianerens træner Felipe Scolari lovpriste ham.

Han har i den forgangne sæson spillet for Ajaccio i den franske liga, men holdet rykkede ned, og han står nu uden kontrakt. Der bliver nok rift om ham alligevel, men måske kan en pokerside få ham lidt billigere end Manuel Neuer.

Arturo Vidal (Chile)


arturo vidal

Vidal får i øjeblikket tilbud fra verdens førende klubber som Real Madrid, Barcelona og det halve af Premier League. Han var en af profilerne på Chiles spændende mandskab ved VM, og med hans smarte hår så det mere ud som en afart af Kung-Fu, når han gik ind i tacklinger.

Ved et pokerbord vil han også skille sig ud. Specielt hvis han pløjede sig igennem en turnering på samme måde som en fodboldkamp.

De frække

Alejandro Sabella (Argentina)


alejandro sabella

Argentinernes træner skilte sig ud fra de andre trænere – ikke kun på grund af sine evner som træner (alle kampe, som Argentina vandt, var med et mål), men også på grund af sit udseende og opførsel.

Han var meget aktiv på sidelinjen, og i kvartfinalen mod Belgien var det lige ved at gå galt, da han faldt teatralsk efter en misbrugt chance og var ved at lande i udskiftningsbænken.

Han ligner lidt en krydsning mellem Sammy Farha og Thor Hansen, og det sælger jo lidt i poker. Desuden fortsætter han ikke som landstræner, så han har tid til at rejse verden rundt og spille poker, hvis ikke han da vælger et trænerjob i Saudi Arabien.

Marouane Fellaini (Belgien)


Maouane Fellaini

Manden med det højeste hår i fodbold vil nok også fravriste Bruno Fitoussi den titel i poker, hvis han blev ambassadør for poker.

Han er en af de mest karakteristiske fodboldspillere i verden, og så behøver man jo ikke mere for at blive et stort navn.

Vi kan dog forstå, at han enten er blevet klippet eller har lavet ”corn-rows”, så måske har han ikke den samme værdi som før. Desuden er Fellaini så vidt vi ved muslim, og poker er nok ikke det, han er mest glad for at støtte.

Miguel Herrera (Mexico)


miguel herrera

Den mexicanske træner var helt elektrisk på sidelinjen, og det var måske det, der skulle til, for at få hans hold frem til kvartfinalen.

Specielt hans fejringer af scoringer ville få selv Phil Hellmuth til at ligne en afslappet fyr, så forestil dig lige ham score en double-up med A-A ved pokerbordet. Det ville i hvert fald skabe opmærksomhed ved en pokerturnering, og måske vil Herrera være en tiltrængt afveksling fra alle de velopdragne pokerstjerner.

Share:

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer