Kærestepar endte heads-up om sejren i Rozvadov

Ivan Luca Maria Lampropoulos2
Maria og Luca kunne fejre sejren og andenpladsen. Foto: Tomas Stacha, PokerStarsBlog

Det argentinske poker-par Maria Lampropoulos og Ivan Luca fik en oplevelse, de sent vil glemme ved Eureka Poker Tour i Rozvadov. Danske Mick Heder blev nummer seks.

Den tjekkiske casinoby Rozvadov bliver sjældent forbundet med romantik.

Byen ved den tysk-tjekkiske grænse består kort sagt af et par casinoer, en håndfuld tankstationer og så overordentligt mange bordeller og massagebureauer. Der er ingen seværdigheder ovehovedet, og i det hele taget er Rozvadov nok ikke lige stedet, man vil tage sin partner med hen på en romantisk ferie.

Det argentinske kærestepar Maria Lampropoulos og Ivan Luca vil dog begge have søde minder fra deres seneste besøg i Rozvadov. I går endte de to nemlig heads-up om sejren ved den store Eureka Poker Tour-turnering i byen.

Ivan Luca, som i øvrigt er en meget respekteret pokerpro med senest en tredjeplads ved PCA Super High Roller, endte med at løbe af med sejren og €106.186, mens kæresten fik €95.404.

De to indgik en chip-chop deal, da de kom heads-up, hvor der så var €5.000 ekstra at spille om – samt håneretten selvfølgelig.

Mick Heder Pokerstarsblog
Mick Heder. Foto: PokerStarsBlog

Det tog dem 90 minutter at afgøre den duel, indtil Maria ramte en straight på river og gik all-in for turneringslivet, mens Ivan havde et let kald, da han havde ramt en flush.

Maria Lampropoulos er også en kendt pokerspiller i hjemlandet, men hun har ikke så meget erfaring med at spille turneringer med store buy-ins som i Eureka Poker Tour (€1.100). Den seneste måned har hun dog haft stor succes med først et cash ved EPT Dublin Main Event og herefter en andenplads ved WPT National i Bruxelles.

Heder løb ind i Lucas esser

På finalebordet ved Eureka Poker Tour i Rozvadov var også danske Mick Heder. Han kom dog til at spille en birolle i historien om det argentinske kærestepar, da han røg ud som nummer seks.

Heder kom ind på finalebordet med tredje-færrest chips, så han håbede selvfølgelig på at doble op forholdsvis hurtigt. Da han fik skillingerne til midten med K J, skete det dog på et uheldigt tidspunkt, da Ivan Luca samtidig havde fået esserne på hånden.

Danskeren kunne tage €25.340 med hjem fra Rozvadov og lægge det til de 136.000 kr, som han fik for en fjerdeplads ved MPT Poker Tour på Casino Munkebjerg med en fjerdeplads for lidt over en uge siden.

Der var i alt 682 entries i Eureka Poker Tour i Rozvadov.

Sådan endte finalebordet:

1. Ivan Luca, Argentina, €106.186 *
2. Maria Lampropoulos, Argentina, €95.404 *
3. David Urban, Slovakiet, €54.800
4. Peter Siemund, Tyskland, €41.500
5. Stoyan Stefanov, Bulgarien, €33.100
6. Mick Heder, Danmark, €25.340
7. Robert Kokoska, Tjekkiet, €18.330
8. Hannes Speiser,Østrig,, €12.500

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse