Kæmpe gevinst til Mikkel Hansen på sidste dag af TCOOP

2017 TCOOP Ev61 FT thumb 450xauto 309150

Det har været så om så med nævneværdige danske resultater ved TCOOP i år, men på afsluttende dag blev det dog til en rigtig stor en af slagsen.

Den gik til Mikkel ’Kranshan’ Hansen, som i TCOOP #61, $3.000 High Roller, spillede sig hele vejen til en fjerdeplads og endte med en gevinst på $113.052,38, næsten 800.000 kr.

Mikkel Hansen, som i 2015 blev nummer to ved DM i poker kun overgået af Daniel Petersen, kom ind på finalebordet som treer i chipcounten. På finalebordet var der kendte navne som Matthew ’mjw006’ Wakeman, Vicente ’vicenfish’ Delgado og WCOOP Main Event-vinderen fra 2015, ’Coenaldinho7’ fra Holland.

Danskeren var dog uheldig fra start, da han fik doblet shortstacken ’bodamos’ op med K-Q mod K-K. Han var heldigvis stadig godt med og kunne se modstanderne ryge på railen en efter en.

Med fire spillere tilbage måtte han dog give fortabt. Han skubbede sine sidste otte big blinds til midten med A 2 og blev kaldt af ’vicenfish’ med A J.

Vicente Delgado 1
Vicente Delgado

Ingen hjælp på boardet, og dermed måtte Mikkel Hansen tage til takke med en fjerdeplads.

Vicente ’vicenfish’ Delgado var derefter en overbevisende chipleader, og han formåede også at tage sejren og førstepræmien på $287.060,33. Delgado er oprindeligt fra Spanien, men som de fleste andre professionelle pokerspillere fra landet er han flyttet til Storbritannien for at spille på de globale netværk.

Sådan endte TCOOP High Roller-finalebordet:

1. Vicente "vicenfish" Delgado Zamorano (Storbritannien) $287.060,33
2. bodamos (Storbritannien) $210.414,03
3. Coenaldinho7 (Belgien) $154.232,98
4. Kranshan (Danmark) $113.052,38
5. LAP1293 (Storbritannien) $82.866,96
6. ceremore (Schweiz) $60.741,33
7. Aufangzeb (Australien) $44.523,23
8. Matthew "mjw006" Wakeman (Australien) $32.635,36

$489k til vinderen af TCOOP Main Event

Søndag aften bød også på TCOOP Main Event, der tiltrak hele 3.583 entries. Det gav en førstepræmie på hele $489.075,72, som gik til ’maxv2’ fra Costa Rica, som ifølge PocketFives skulle hedde Maxwell Ludvig i virkeligheden.

2017 TCOOP 63 final table thumb 450xauto 309163

Heads-up var han oppe mod finske ’Timonpoika’, der et par dage forinden havde vundet en TCOOP-titel. Det blev ikke til endnu en sejr denne gang til finnen, som efter bare seks hænder måtte bøje sig med A-Q mod 6-6.

Sådan endte finalebordet:

1. maxv2 (Costa Rica) $489.075,72
2. Timonpoika (Finland) $351.648,23
3. v0vapr0 (Rusland) $252.837,72
4. danh's89 (Malta) $181.792,36
5. cube.com (Tyskland) $130.710,43
6. AzEsmTzar (Rusland) $93,981.65
7. Laszlo "omaha4rollz" Bujtas (Ungarn) $67.573,60
8. Cinguzis (Letland) $48.585,77
9. Álvaro "Varosky" Santamaría (Storbritannien) $34.933,53

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page