Jonas ’jonaj10’ Jørgensen scorer 400.000 i WCOOP

2016WCOOP32 thumb 450x300 298725

Jørgensen kom ind på finalebordet som treer i chipcounten men måtte bøje sig på sjettepladsen efter en duel mod den suveræne vinder Samuel ’€urop€an’ Vousden.

WCOOP har indtil videre givet en håndfuld danske finaleborde og en enkelt sejr ved Christian ’CMoosepower’ Elgstrøm.

I nat blev det til endnu et dansk finalebord, endda i en af de helt store WCOOP-events.

Det var i event 35, $1.050 No-Limit Hold’em, som man også kan betegne som WCOOP-udgaven af Super Tuesday, den normalt største turnering på PokerStars i midtugen.

Her lykkedes det for Jonas ’jonaj10’ Jørgensen at komme på finalebordet, hvor det blev til en fornem sjetteplads. For det fik han $61.824.84, hvilket svarer til lidt over 400.000 danske kroner.

Jørgensen kom ind på finalebordet som treer i chipcounten, mens den finske tourgrinder Samuel’€urop€an’ Vousden førte an.

samuel vousden 2
Samuel Vousden

Finnen fortsatte med at holde finalebordet i et jerngreb ved at sende ’mrAndreeew’ ud på ottendepladsen, og lidt senere gik det så ud over ’jonaj10’.

Suveræn finne

Danskeren havde netop sendt ’probirs’ ud på syvendepladsen, da han kom ud for lidt af et set-up. Han kom ind i en raisekrig mod ’€urop€an’ i blindsene, og de to endte all-in.

Jonas Jørgensen viste et par i knægte, men finnen havde et bedre par med damerne. Ingen hjælp på boardet, og dermed var de danske forhåbninger brast med en sjetteplads.

’€urop€an’ fortsatte sin dominans ved at buste spillerne på femte- og fjerdepladsen, inden han gik med til en deal med tre spillere igen.

På det tidspunkt havde Vousden næsten fem gange så mange chips som de to øvrige spillere tilsammen, så han fik den største del af præmiepengene. Han var dog ikke færdig og sikrede sig også sejren i turneringen – og en samlet gevinst på $297k.

Sådan endte finalebordet:

1. €urop€an (Finland) $297,450.00*
2. XingsMaster (Tyskland) $189,885.05*
3. reno8 (Storbritannien) $176,000.00*
4. ThEcLaiMEer (Storbritannien $115,069.18
5. sandman201 (Canada) $84,345.48
6. jonaj10 (Danmark) $61,824.84
7. probirs (Ungarn) $45,317.37
8. mrAndreeew (Sverige) $33,217.61
9. dudd1 (Tyskland) $24,348.41

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page