Jørgensen hænger på i Paris

Theo Jorgensen
Theo har appetit på mere i Paris - også ved buffeten...

Efter en spændende Dag 3 ved WPT Grand Prix de Paris har Theo Jørgensen lagt sig midt i det 24-mand store felt, der stadig er med i kampen om 1. præmien på €400.000 (ca. 3 mio. kr.)

Tredjedagen er ofte der, hvor fårene skilles fra bukkene, og denne gang var ingen undtagelse. 39 spillere måtte se deres drømme om titlen forsvinde ud i det blå, heriblandt Tony G., Bertrand 'ElkY' Grospellier og Faraz Jaka.

Dag 3 gjorde også kål på Jason Mercier, der ellers havde fortsat sit bemærkelsesværdige comeback fra Dag 2, hvor han på et tidspunkt nærmest var dømt ude.

Om det var overmod på grund af den gode stime, er ikke til at vide, men kort før boblen gik Mercier allin på turn med et flushdraw. Den forholdsvis ukendte Raphael Abitbol fandt imidlertid et call frem med top par, og så var Mercier shortstack igen.

Inden Jason Mercier kunne nå at blive bubbleboy, lykkedes det franske Anthony Lellouche at samle pocket kings op og løbe ind i Bryan Colins pocket aces. Da Jason Mercier kort efter bustede ud efter et coinflip (JJ vs. AK), kunne han således trøste sig med en 27. plads og €13.305 (ca. 99.000 dkr.)

Chipleader efter Dag 3 er fortsat tyske Phillip Gruissem med 1.096.000 chips, og på 2. pladsen finder vi turneringens store overraskelse; Hollywoodproduceren Matthew Salsberg med 951.000 chips.

De to førende er efter forrygende resultater i løbet af dagen mere end 350.000 chips foran hjemmebanehåbet, Idris Ambraisse på 3. pladsen, der har samlet 591.000 chips.

Fokus på den tidligere mester

Theo Jørgensen ligger foreløbig på en 13. plads med 201.000 chips, hvilket han ikke umiddelbart kan være tilfreds med. På et tidspunkt havde nemlig over dobbelt så mange chips, men på en eller anden måde formåede han at formøble halvdelen af dem uden rigtig at være involveret i de helt store showdowns.

Som et lille kuriosum blev Theo Jørgensen undervejs i turneringen interviewet af Kristy Arnett til Pokernews.com. I interviewet afslører sølvræven bl.a., at hans yndlingsret er steak, stegt medium rare, og at han ville vælge at kunne spise alt, hvad han havde lyst til, uden at tage på i vægt frem for at kunne flyve på 1. klasse resten af sit liv.

Dag 4 begynder kl. 15.00 i eftermiddag, når dørene igen åbnes på det mondæne Aviation Club de France, og hvis Theo Jørgensen skal gøre sig håb om at gentage triumfen i turneringen fra 2010, skal han altså ud over de allerede nævnte også forbi et felt, der fortsat består af en lang række franskmænd, men også notabiliteter som Mohsin Charania og Juha Helppi.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse