Jesus lever! Chris Ferguson gjorde comeback ved WSOP

Chris Ferguson 2016
Chris Ferguson med sin klassiske cowboyhat.

Den tidligere Full Tilt-bagmand Chris Ferguson, også bedre kendt i pokerverdenen som Jesus, deltog i weekenden for første gang i fem år i en WSOP-turnering.

Lørdag spillede han med i $10k Seven-Card Stud og bustede, men søndag var han ved bordene igen og deltog i $1.000 Top-Up Turbo.

PokerListings udsendte i Las Vegas bad om et interview, som Ferguson høfligt sagde nej til. Mange af spillerne i turneringen genkendte hurtigt den langhårede amerikaner med cowboyhatten, men PokerListings bemærkede ikke, at han blev mødt med onde øjne eller hårde ord.

Fergusons seneste cash ved WSOP var tilbage i juni 2010, da han blev nummer 48 i en $2.500 Mixed Event til $4.573. Han har vundet fem bracelets i karrieren, blandt andet WSOP Main Event i 2000, der dengang kun gav $1,5 millioner.

Kommer Lederer også?

Chris Ferguson har ikke vist sig til pokerturneringer siden april 2011, da Black Friday ramte pokerverdenen. Her satte det amerikanske justitsministerie, DOJ, ind mod PokerStars, Full Tilt Poker og Absolute Poker, der hidtil havde ignoreret et forbud mod at tilbyde online poker til amerikanske spillere.

Howard Lederer
Howard Lederer

Senere i 2011 kunne Full Tilt ikke betale spillerne deres udestående, og det amerikanske justitsministerie beskyldte topledelsen i Full Tilt for at have begået svig. Fergusons advokat har afvist alle anklager.

Først i 2014 fik spillerne deres penge fra Full Tilt, endda kun fordi PokerStars gik ind og købte Full Tilt og betalte spillerne tilbage som led i en aftale med DOJ.

Flere af de spillere, der var associeret med Full Tilt - blandt andet Gus Hansen - var med ved  WSOP i 2011, men de to mest udskældte, Chris Ferguson og Howard Lederer, har holdt sig væk lige siden.

Lederer har givet interviews om sin version af sagen, og så sent som i sidste måned var han ude og give en offentlig undskyldning for sin ageren. Det har samtidig medført spekulationer, om Howard Lederer måske spiller med ved WSOP i år, men det blev altså Ferguson, vi så først.

Her er nogle billeder af Ferguson (uden Full Tilt-mærke, selvfølgelig…) i $1.100 Top-Up Turbo-turneringen.

 

ResizedImage 490 326.40322580645 NWM Chris Ferguson IMG 5

 

ResizedImage 490 326.40322580645 NWM Chris Ferguson IMG 4

 

ResizedImage 490 326.40322580645 NWM Chris Ferguson IMG 3

 

ResizedImage 490 326.40322580645 NWM Chris Ferguson IMG 5791

 

ResizedImage 490 326.40322580645 NWM Chris Ferguson IMG 5759

 

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse