Jannick Wrang tager pause fra poker

jannickwrangept8camd3w
Jannick Wrang. Foto: PokerStars blog

Mange timers grind er begyndt at gå ud over helbreddet, og derfor tager Jannick Wrang en pause på mindst tre måneder.

En af de største danske pokerprofiler har besluttet sig for at skippe sin deltagelse ved WPT København senere på måneden og helt droppe pokeren resten af året.

Jannick Wrang sikrede sig tidligere på året karrierens største triumf, da han vandt EPT Campione i Italien, og i alt har han vundet gevinster for over seks millioner kroner i 2012. Men nu føler han, at han gerne vil have en pause fra pokeren og trækker dermed stikket i et stykke tid.

Han har grindet ved online-filten siden 2003, og de dårlige vaner han har fået ved at sidde og spille mange timer i træk er begyndt at gå ud over helbredet, afslører han:

- De vaner, som pokeren negativt har givet mig, skal fjernes, og det tager minimum 3 måneder på 100 procents fuld skrue, ikke 90 procent, siger Jannick Wrang til Slowplay.

Slut med søndagsturneringer

- Jeg har spillet 40 søndage om året i snit de sidste syv år. De sidste 11 måneder hver søndag, med syv timers arbejde i snit. Året før 10 timer, fordi jeg har cuttet nogle af de sene fra. Men nu går jeg ned på nul – ikke nogle halve løsninger. Jeg har også tjent det jeg skal i år – over seks millioner kroner, efter skat, forklarer han videre.

Jannick Wrang fortæller, at han engang midt i januar vil se på, om lysten er tilbage igen. Og hvis han skulle have lyst til poker igen til den tid, vil det være helt slut med at spille i de sene nattetimer og i weekenden.

- Jeg har i hvert fald ikke haft en rytme i min krop på mere end tre ugers tid, de sidste fire år. Det skal der laves om på og jeg starter med minimum tre måneder. Hvis jeg i så fald vender tilbage i januar bliver det et 9-17 job. Søndage er pt. en æra der er slut for mig.

Jannick Wrang spiller/spillede under nicket EDWARDHOPPER på PokerStars, hvor han i år er noteret for et plus på $125K ifølge HighstakesDB.

 

Thomas Hviids Google-profil

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Din kommentar er sendt til godkendelse.

Ingen kommentarer