Jannick Wrang offer for interview-jinx i Deauville

jannick wrang2015
Jannick Wrang

PokerListings fangede Jannick Wrang til et interview på dag 3 af EPT Deauville. Et par timer senere bustede han som bubble-boy i turneringen…

Som reporter til pokerturneringer gælder det om at fange spillerne i en pause, mens de er i gang med en turnering. Når spillerne nemlig først er ude af turneringen, er de nemlig ikke så tilbøjelige til at snakke.

Desværre sker der af og til det, at man får lavet et interessant interview med en spiller, som så kort efter buster i turneringen – før man overhovedet får publiceret interviewet. Det kalder vi også et interview-jinx her på PokerListings’ redaktion.

Det oplevede Jannick Wrang i går på dag 3, hvor PokerListings’ tyske reporter Dirk Oetzmann fangede ham i en pause midt på eftermiddagen. Et par timer senere røg danskeren så ud, endda med en sur tjans som bubble-boy. ..

Vi undskylder meget overfor Wrang, men han så dog ud til at tage det pænt.

Med over 15 års erfaring med poker ved han også godt, at sådan er livet i pokerverdenen. Han har efter en årrække som online-pro droslet en smule ned for blusset, og i dag fordeler han tiden ligeligt mellem live og online.

I interviewet fortæller han om at holde pause fra poker, hans prioriteter i forhold til poker og om scam-skandalen i det danske highstakes-samfund.  

PokerListings: Efter du vandt EPT Campione i 2012 holdt du en pause fra poker. Hvad var årsagen til det?

Jannick Wrang: Jeg havde spillet poker i omkring 12 år dengang, og efter Campione besluttede jeg mig for at tage en pause.

Jeg ønskede at få nogle nye perspektiver på livet end bare poker. Derfor tog jeg et halvt års pause, hvilket var rigtig godt for mig.

jannickwrang ept
Efter sejren i EPT Campione tog Jannick Wrang en velfortjent pause.

Vil du anbefale andre spillere at tage en pause fra spillet, som du gjorde?

Ja. For eksempel en måned om året i gennemsnit, det vil helt sikkert være godt for alle.

Hvordan så dit program ud op til 2012. Var du en af de hardcore grindere, som spillede 12 timer om dagen?

Det varierede fra år til år. Da jeg var yngre (griner), 26 eller 25 år gammel, var jeg i stand til at spille i 20 timer uden en pause, og det kunne jeg gøre i et halvt år.

De seneste to eller tre år, når jeg har været hjemme, har jeg spillet fire dage om ugen i gennemsnit.

Poker må være blevet sværere, efter markedet i Danmark er blevet reguleret. Du bor stadig i Danmark, ikke?

Ja, jeg bor stadig i København. Det bliver selvfølgelig hårdere og hårdere at tjene penge på poker hvert år.

Man er nødt til at prøve nye ting og andre måder at overleve på. For eksempel er min plan for i år at spille live 50% af tiden i stedet for bare at spille online derhjemme.

Så altså mindre online. Vandt du ikke Sunday 500 for nyligt?

Det er rigtigt. Jeg spiller altid søndagsturneringerne, uanset hvad der sker i 2015. Det var dog sidste år, at jeg vandt Sunday 500.

jannick wrang 3
Wrang sad til bords med franske 'ElkY' (til højre) på dag 3.

Så havde du mere fokus på at spille online sidste år?

Jeg havde ikke rigtigt nogen plan. Dette er noget nyt for mig i år. Sidste år deltog jeg i seks EPT’er og spillede tolv dage i træk hver gang.

For nylig kom der en historie frem om en dansk spiller, som har snydt en række danske pokerprofiler. Var du et af ofrene?

Nej, det var jeg ikke.

Er du sikker?

Jeg kan aldrig være 100% sikker, men jeg tror ikke, at jeg har var. Men jeg kender mange af de spillere, som har tabt penge.

Hvordan har det påvirket det danske pokersamfund?

Det var det helt store emne for et par måneder siden, men nu taler vi ikke om det længere.

Vi vil fokusere på noget positivt i stedet.

Portomaso
EPT Malta er på programmet hos den danske turneringsgrinder.

Tror du, at nogle ville stoppe med poker efter dette?

Nej. Man er nødt til at leve med det. Sådan er den negative side af poker bare.

Jeg tror, at folk måske er mere forsigtige efter dette.

Tager du selv forhåndsregler for at beskytte dig mod den form for snyd?

Ja. Jeg har en computer, jeg kun bruger til poker.

Hvordan er dit program for de næste måneder?

Jeg skal spille EPT Malta, så tager jeg til Vegas til sommer, og så vil jeg spille søndagsturneringerne. Jeg vil dog ikke spille så meget.

Hvad med Grand Final i Monte-Carlo?

Nej. Der skal jeg betale skat af gevinster.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse