2008 Feb 11

Jan V. Sørensen forlader tv-show i vrede

Af: Nichlas Hindsberg

Jan V. Sørensen blev den store taber i tv-programmet "The Game". Efter at have tabt en gigantisk pot til svenskeren Martin De Knijff, fik han et vredesudbrud og forlod studiet.

"The Game" er det første nordiske tv-transmitterede cash-game nogensinde. Her spiller hele den skandinaviske pokerelite, samt et par glade amatører, mod hinanden i et af de største live cash-games, set med europæiske øjne.

I ugens afsnit, som løb af stablen i svensk tv, blev det hedt mellem to af pokerens absolutte veteraner, danske Jan V. Sørensen og den svenske WPT-vinder Martin de Knijff. Sørensen blev rasende efter at mere eller mindre have foræret alle sine penge til Martin. Dog ikke på Martin, men på produktionen.

Det hele startede et stykke inde i spillet. Danske René Mouritsen havde forladt bordet og en anden spiller tog en pause. Dermed er de kun fire spillere, mod de oprindelige seks. Jan Sørensen raiser med A-10 i ruder og bliver kaldet af De Kniff, som sidder med 9-10 i handsken. Da floppet kommer med både en 9'er og en 10'er, er det et let kald for Martin de Kniff, da Sørensen vælger at gå all-in med 430,000 svenske kroner.

Da miraklet udebliver forlader en højtråbende Sørensen bordet med ordene: "I skulle have stoppet spillet. Jeg troede vi skulle spille med seks mand. Nu er det bare fire spillere, og jeg har tabt 70,000 dollar i én hånd". Jan V. Sørensen fortsætter med at skælde ud på produktionsselskabet efter at have forladt bordet.

En af ekspertkommentatorerne, Peter "Nalle" Hedlund, forsvarer programmet med, at man som pokerspiller skal kunne anpassse sig til shorthanded spil, og at det bare er en dårlig undskyldning.

Kilde: Expressen.se

Kommentarer

0
  1. Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar