Jamie Gold: Jeg er tilbage og tager poker meget seriøst

Optimized NWM Jamie Gold 3
Jamie Gold er klar til mere poker.

Verdensmesteren fra 2006, Jamie Gold, er tilbage i pokerverdenen med en tro på, at han fortsat kan vinde store penge.

Jamie Gold blev pokerens mest vindende verdensmester i 2006, da han vandt WSOP Main Event og $12 millioner.

Han var dog ikke en specielt populær verdensmester med sin provokerende snak ved bordet, der fik flere af hans modstandere hylet ud af den.

Da han samtidig ikke spillede ret mange turneringer efter sin sejr, blev han aldrig rigtig accepteret af pokersamfundet.

Men her 10 år efter den store triumf er Jamie Gold tilbage i pokerverdenen igen for fuldt vigør.

- Jeg er helt sikkert tilbage, og jeg tager poker meget seriøst, fortæller Gold til PokerListings.

Jamie Gold
Er de gyldne tider på vej tilbage for poker og Gold?

- Jeg har været væk i omkring seks år, og spillet ændrer sig hvert år eller hver andet. Derfor har jeg trænet og studeret sammen med nogle unge spillere på samme måde, som jeg gjorde i sin tid.

Poker går ikke stabilt nedad

Sidste år spillede han også en del ved WSOP, hvor det blandt andet blev til en femteplads i en $1.500-turnering. Gold har altså ikke glemt, hvordan man spiller poker, og i modsætning til så mange andre, så tror han stadig på, at der er gode penge at penge.

- Poker er begyndt at komme tilbage. Folk tror, at poker går stabilt nedad, men det er ikke rigtigt.

- Der er flere, der spiller og deltager i turneringer. Man ser det bare ikke så meget på TV som tidligere, da der er færre sponsorater og reklamer for online sites, siger Jamie Gold.

En ting, der dog har ændret sig siden 2006 er hans specialitet, at psyke modstanderne ved at snakke til dem. Det er nemlig ikke tilladt at tale om sine egne hænder længere.

Jamie Gold tror dog stadig på, at han kan bruge psykologien i sit spil, og faktisk tror han på, at den del af spillet vil få mere fokus i fremtiden.

Omvendt har han selv en psykologisk udfordring. For hvordan formår man at motivere sig selv til at vinde i poker, når man har vundet verdensmesterskaberne i poker allerede?

jamie gold 2832

Han har dog allerede opskriften klar.

- Det har aldrig handlet om at vinde så mange turneringer som muligt for mig. For mig handler det om, hvor mange penge jeg kunne samle ind. Hvor mange folk, jeg kan hjælpe. Hvor mange folk jeg kunne inspirere til at hjælpe verden.

Han har tidligere gjort meget i at arrangere velgørenhedsturneringer, og med en fortid i markedsføring vil han fortsat bruge pokeren til at skabe omtale.

Jamie Gold anno 2006 løb alt for godt

Uanset hvor god Jamie Gold anno 2016 bliver, så tror han dog ikke, at han vil kunne matche den mytiske Jamie Gold, der vandt WSOP i 2006.

- Han løb så godt, at jeg ikke tror, jeg kunne slå ham, selvom mit spil er så meget bedre nu. Han var i zonen og løb bare utrolig godt. Det er heldigt at kunne gøre det mod de bedste og samtidig undgå uheld.

- Nogle gange er der bare ikke noget, du kan gøre, nogle gange kan du bare ikke slå en modstander. Stjernerne stod i hans tegn dengang, siger Jamie Gold.

Gold har endnu sit første cash til gode i årets WSOP.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page