Jake Cody: Jeg vil også vinde over min bedstemor

jake cody 2013

Den engelske Triple Crown-vinder Jake Cody er den type, der bare skal vinde i alt – uanset om det er i computerspil, et slag rommy med bedstemor eller presseturneringen ved EPT.

Engelske Jake Cody blev den yngste vinder af en Triple Crown, da han som bare 22-årig vandt $25.000 Heads-Up Championship ved WSOP i 2011. Året før havde han vundet EPT Deauville og WPT London.

Trods den imponerende sejrsrække har Cody været i stand til at holde jordforbindelsen, og når man møder ham til turneringer rundt i verden, er han stadig imødekommende og sympatisk.

Ved pokerbordet viser han dog ingen nåde og er altid superskarp, da han vil vinde i hvilken som helst turnering, han stiller op i.

Blandt andet vandt han tidligere på året turneringen for pressekorpset ved EPT London. Her får et par af Team Pokerstars-profferne lov til at være med for sjovs skyld, men ellers er det kutyme, at det er en af de donkede journalister, som løber med æren. Men det var Cody ligeglad med…

PokerListings’ mødte den nu 25-årige Jake Cody under FTP Galway Festival, hvor han fortalte om sit konkurrence-gen og om sin forholdsvis konservative omgang med sine store gevinster:

PokerListings: Hvordan forbereder du dig til en turnering som denne?

Jake Cody: Jeg sørger for at få en god nats søvn. Jeg mener, at det er virkelig vigtigt, jeg kan ikke spille, hvis… selv hvis jeg har tømmermænd er det ok… men hvis jeg ikke har fået sovet, kan jeg ikke spille, så er jeg bare træt. Det er ligesom at tage et brusebad inden at spille – så føler man sig frisk, man har det godt, og så har man mere selvtillid.

Du har vundet en EPT, WPT og en WSOP. Hvordan vil du forklare din succes?

Jeg tror, at det handler om hårdt arbejde, men samtidig har jeg løbet godt i de store turneringer. Jeg tror, at det gav mig så meget selvtillid, da jeg vandt EPT Deauville i 2010, at jeg følte, at jeg ikke kunne besejres. Og jeg tror, at når man først føler sig sådan, er det meget svært at slå mig – så det har været en del af grunden.

jake cody 2013 2
Den sympatiske englænder har tidligere studeret psykologi.

Du har vundet omkring $3 millioner live, men det virker til, at du ikke bruger mange penge. Er du konservativ med dine penge?

Jeg vil ikke sige, at jeg er konservativ. Jeg har lagt nogle penge i huset, og jeg har også brugt penge på at købe biler, ure og sådan noget. Men jeg er klart mere konservativ end nogle af mine venner. Nogle af dem går mere amok. Men jeg mener at have fundet en god balance.

Du har tidligere studeret psykologi? Er psykologi mere vigtigt i poker end matematik?

Jeg vil klart mene psykologi. Matematik er vigtigt i nogle tilfælde, men samtidig skal du prøve at slå dine modstandere i det psykiske spil. At kunne matematikken er ligegyldigt, hvis du ikke ved, hvad din modstander gør.

Er det også gældende for online poker?

Jeg vil mene, at det er vigtigere i live-turneringer, da du her har mulighed for at aflæse kropssprog og lignende, men jeg synes, at det stadig er et mentalt spil. Derfor der psykologien stadig det vigtigste.

Andre spillere beskriver dig som et ekstremt konkurrencemenneske. Er du det?

Ja, jeg er super, super konkurrencemenneske – selv i computerspil skal jeg bare vinde. Selv når jeg spiller med min familie ved juletid, så vil jeg også vinde over min bedstemor.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page