Ivey ny etter på All Time Money listen
Han bliver betragtet som verdens bedste pokerspiller og nu har han beviser for det med sin nyvundne førsteplads på All Time Money listen.
600 000 AUD ($544 219) gav andenpladsen i High-Roller turneringen ved Aussie Millions. Det var mere end nok til at skubbe Daniel Negreanu af pinden som den mest vindende.
Det lignede dog endnu flere penge til Ivey, da han endte all-in mod Shak i turneringens sidste hånd med AT vs A7. Desværre for Ivey holdt den ikke hjem, men til gengæld kunne han så trøste sig med at have erobret den fornemme førsteplads.
"Jeg har jagtet den et stykke tid nu, så det føles godt endelig at have nået det", sagde Ivey til PokerListings.
Selv med de nyvundne penge og bevis for at være den mest succesrige turneringsspiller gennem tiden, tager Ivey det stille og roligt.
"Jeg går ikke rundt og tænker jeg er bedst i verden. Jeg forsøger bare at gøre det bedste hver dag.
"Jeg tror heller ikke det skal fejres så meget. Bare en lille middag, et glas vin og så lidt poker senere."
Lidt poker kunne meget vel være det spektakulære Million Dollar Cash Game, hvor minimum buy-in er 250 000 AUD og max er 1 000 000 AUD.
Kommentarer
0Ingen kommentarer endnu