Isildur1 hyldes af norsk highstakes-spiller

hsp6-andreas-hoivold

Andreas Høivold er den første nordmand, som har opnået at spille i det prestigefyldte tv-program High Stakes Poker, hvor også Peter Eastgate tidligere har haft en hovedrolle. PokerListings fik en snak med ham om det og om det pt hotteste navn i international poker: Isildur1.

Blandt de nordiske lande er det faktisk kun Norge, der ikke har en profileret highstakes online spiller. Danmark har Gus Hansen, Finland har Patrik Antonius og Ilari "Ziigmund" Sahamies, og Sverige har - hvilket ingen formentlig har misset - Isildur1.

Men nordmændene skal nok alligevel ikke sætte næsen op efter at blive repræsenteret af Høivold, når verdens bedste spillere dyster om de dyreste potter online. Han er nemlig ikke så vild med at spille på nettet.

"De gældende skatteregler gør det enormt svært at spille med tanke på de indsatser og den opmærksomhed, det giver."

Andreas Høivold vandt EPT Dortmund i 2007 og beskriver sig selv som en udpræget turneringsspiller. Ikke desto mindre medvirkede nordmanden dog i High Stakes Poker, som blev indspillet i Las Vegas for et par uger siden.

Andreas Hoivold
Andreas Høivold har kun store ord til overs for Isildur1.

Ud over Andreas Høivold medvirkede også Tom "durrrr" Dwan, som i dagene op til indspilningen i princippet havde spillet online poker i døgndrift mod Isildur1. Og tabt stort.

PokerListings spurgte Høivold, som mødte durrrr i HSP, om durrrr havde virket irriteret eller knækket af Isildur1s hårde behandling.

"Ikke rigtigt irriteret eller knækket. Mere lidt slidt, og så var han den eneste, som var mere passiv, end jeg havde forventet", fortæller Høivold.

Sagde durrrr noget om Isildur1?

"Isildur er den bedste - til at ramme kortene, når pengene er i potten." Citat durrr ifølge Høivold.

Hvad synes du selv om Isildur1?

"Isildur er god - det er der ingen tvivl om. Hans spil ser ud til at passe ekstra godt mod durrr, som formentlig aldrig før har mødt nogen, der var så aggressiv og risikovillig. durrr spiller ofte på, at andre folder, fordi de er bange for at tabe penge. Det fungerer dårligt mod Isildur."

Første afsnit af High Stakes Poker, sæson 6, sendes i USA den 14. februar. Kanalen er som altid GSN.

 

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse