Ishockeystjerne kommer igen på glatis i Las Vegas

roberto luongo2

NHL-spilleren Roberto Luongo håber på at gøre det endnu bedre end sidste år, hvor han kom i pengene.

Sidste år formåede ishockeystjernen Roberto Luongo at komme i pengene ved WSOP Main Event, og PokerListings kan afsløre, at den canadiske målmand gør endnu et forsøg i år.

Luongo blev nummer 634 ud af 6.598 spillere og vandt dermed $19.227, hvilket var hans første officielle cash i en live-turnering.

Hans bror Fabio vandt dog deres interne last longer-væddemål og klarede sig frem til en placering som nummer 418, hvilket gav $28.530.

Måske er det tabte væddemål årsagen til, at Roberto Luongo ikke har fået helt nok af WSOP, da han også stiller op i år.

- Jeg glæder mig meget til at deltage i World Series of Poker i Las Vegas på vegne af PlayNow.com, fortæller Luongo til PokerListings.

- Jeg er et konkurrencemenneske, så jeg håber altid på at gøre det endnu bedre end sidste år og vinde.

PlayNow er et spillefirma i Canada, som ejes af staten British Columbia. De har også et pokerrum, som vil sende 50 kvalifikations-spillere til Las Vegas for at spille Main Event sammen med Roberto Luongo.

PokerListings lavede et interview med Vancouver-spilleren sidste år, hvor han blandt andet fortalte, at der blev spillet en del poker i klubben, som også har danske Jannik Hansen på lønningslisten:

- Der er mange NHL-spillere, der er nogle fisk. Jeg tror, at mange hockeyspillere ikke har tålmodigheden til at sidde og vente på at få den rigtige hånd og kommer i stedet til at spille for mange hænder.

Læs interviewet her eller se et video-interview med Roberto Luongo og hans bror Fabio herunder.


Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse