Ingen massagepiger ved bordene til WSOPE: Kun i Frankrig

massagepic3
Dette er forbudt i Frankrig.

En tysk spillers forsøg på at snyde ved en turnering i Cannes har medført, at spillerne ikke kan få massage ved bordene under WSOPE. Spillere og massagepiger undrer sig.

I de seneste år er massagepiger blevet et fast indslag ved de store pokerturneringer, uanset om det er EPT, WPT eller WSOP.

Men sådan er det ikke ved WSOPE i Paris, hvor massagepigerne fra Goldfingers – et seriøst firma, som har været til stede ved pokerturneringer verden over – er stærkt savnet ved bordene.

I stedet må pigerne kun være i et rum udenfor turneringsområdet, hvor de kan massere spillerne i pauserne.

Men hvorfor er det, at de gyldne fingre ikke må være til stede ved bordene ved WSOPE? Maeva Taranne, en af pigerne fra Goldfingers, forklarer:

- Der er ingen problemer i andre lande i verden. Men det fransk spillepoliti har forbudt os være ved bordene i tilfælde af, hvis vi skulle komme til at se en spillers kort efter en eller anden skandale med en journalist, fortæller Taranne.

Speciel tilladelse kræves

Skandalen, hun hentyder til, er en sag tilbage fra Partouche Poker Tour i Cannes i 2010.

ali tekintamgac wpt barcelona
Ali Tekintamgac snyder, massagepigerne betaler

Her blev den tyske spiller Ali Tekintamgac taget i at snyde, da han havde tre hjælpere – angiveligt tre journalister - til at aflure de øvrige spilleres kort.

Det fik Frankrig til at indføre en lov, som forbød uvedkommende at være ved bordene – hvilket også gælder massagepigerne. På trods af episoden er journalister sjovt nok stadig velkomne i turneringsområdet…

- Man skal have en speciel tilladelse til at komme ind i spilleområdet, og vi kan kun give det til erhverv, som betegnes som nødvendige, f.eks. journalister. I øjeblikket er det ikke tilfældet for massagepigerne, forklarer Lucille Denos, turneringsdirektør på Barriere Casino, hvor WSOPE spilles.

Det er ikke kun massagepigerne, der er kede af, at de ikke må være ved bordene. Også spillerne er kede af, at de ikke kan få massage, mens de spiller.

- Når man spiller poker i 12 timer og har lidt problemer med ryggen, er det altså godt at få lidt massage. Så det er ret trist, mener Jonathan Duhamel.

Jonathan Duhamel
Jonathan Duhamel undrer sig.

- At pigerne kan se kortene? Ja, det er en af risiciene, men man bør selv sørge for at beskytte kortene godt nok til, at ingen kan se dem. Desuden mener jeg, at pigerne generelt er til at stole på.

Også den franske pro Manuel Bevand har kun hovedrysten til overs for, at der ikke må være massagepiger ved bordene, når der spilles i hjemlandet:

- Sådan noget kan kun ske i Frankrig. Jeg mener, er det virkelig nødvendigt at forbyde massagepiger ved bordene?

- Det er kedeligt for os spillere, men det er også en skam for pigerne, da de får mindre arbejde.

Forbyder folk at arbejde

Bevand forstår slet ikke loven og kommer med en god pointe:

- De forbød det af sikkerhedsmæssige grunde? Det har aldrig været noget problem. Skandalen med Tekintamgac? Ja, men massagepigerne kan ikke vælge, hvem de vil massere.

- Hvis det er arbejdsmarkedsloven, så er det typisk fransk. Nu forhindrer vi også folk fra at arbejde og tjene penge, siger Manuel Bevand opgivende.

Kan der være andre grunde til forbuddet? Det mener Maeva Taranne:

- Spillepolitiet ønsker ikke at have penge til at gå fra hånd til hånd under turneringer.

Ikke optimalt

WSOP-ledelsen har gjort deres for at kunne give spillere og massagepigerne et alternativ ved at indrette et rum til massage tæt ved turneringsområdet. Men det er ikke det samme som massage ved bordet.

IMG211
Pigerne fra Goldfinger må kun give massage i et område ved indgangen.

- Spillerne har kun pause i 10-15 minutter. De forlader turneringsområdet og går ud og får en smøg eller en snak om deres hænder, men de får ikke massage, siger Maeva Taranne.

- At være her ved indgangen er ikke godt, og 15 minutter er ikke nok tid til en massage. Det er langt fra ideelt.

Resultatet?

- Ja, hvis vi vil arbejde ved turneringer, så er vi nødt til at tage udenlands. Det er en skam, slutter Taranne.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page