| Reklamelink | 18+ | Spil ansvarligt | Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk | Selvudlukkelse: rofus.nu | Regler og vilkår gælder
header-bg

Hvem pokker er Isildur1? Top 10 kandidater

Dette spørgsmål er på alles læber i pokerverdenen i disse dage. Det eneste, vi ved med sikkerhed, er, at Isildur1 er registreret som svensker på Full Tilt, og at spilleren, der gemmer sig bag det gådefulde pseudonym, har vundet millioner af dollars på bare få uger.

who is it

Der er noget ekstremt fascinerende over hemmeligheder og personer, der udfører store bedrifter under et alias.

Nysgerrigheden bliver ikke mindre, når det, personen bedriver, ligger uden for normen - som f. eks. at blogge om sex. I sidste uge var det således en kæmpe nyhed, at den kendte blogger Belle du Jour, der skriver om sine oplevelser som call girl, nu står frem.

Inden for blogverdenen har vi altså for længst set, hvor svært det er at bevare sin anonymitet, når man først har nået popularitetens tinder.

Det samme gælder for mystiske online pokerspillere, der uforfærdet går op mod de største pokerhajer og blanker dem noget så eftertrykkeligt af.

Isildur1 er derfor også genstand for utallige mere eller mindre rimelige (eller vanvittige) spekulationer. Både de svenske og de internationale pokerfora er helt oversvømmede af rygter og gætterier om Isildur1s sande identitet.

PokerListings kolleger i Sverige har derfor sammensat nedenstående liste over de ti mest oplagte kandidater. Listen bygger dels på insidertips, analyser af Isildur1s spil og så naturligvis på alt det, der snakkes om i branchen.

Vi iler med at dele listen med jer. God fornøjelse med gættelegen.

Viktor Blom

1. Viktor "Blom90" Blom

Alle veje fører til Blom. Viktor Blom - kendt online som Blom90 og hovedkandidat til at være Isildur1. Har været et kendt navn i svenske pokerkredse i et års tid, hvor mange interesseret har fulgt de vanvittige udsving i hans bankroll. Bloms specialitet er heads-up.

I starten stod spillere i kø for at møde ham, men køerne blev kortere og kortere, og til sidst havde Blom svært ved at finde action.

Måske er det derfor, han har taget navnet Isildur1 og er begyndt at spille på Full Tilt . Her findes nemlig spillere, der aldrig takker nej til en udfordring.

Heads-up-færdighederne, forkærligheden for Texas Hold'em frem for Omaha og pokerbesættelsen - alt dette taler for, at Viktor Blom er Isildur1.

Blom er dog ikke just kendt for at nære noget brændende ønske om anonymitet, og det er her, tvivlen kommer ind. Hvorfor gemme sig nu? På grund af skattevæsenet?

Derudover har han tidligere stillet sig skeptisk over for at spille de dyreste spil på Full Tilt. I februar i år udtalte han således, at det ville kræve en væsentlig større bankroll, end han var i besiddelse af.

Sandsynlighed for at Viktor Blom er Isildur1: 50%

Robert Flink

2. Robert "Gulkines" Flink

Robert Flínk har tidligere gjort livet usikkert på CryptoLogic, iPoker og Ongame og er absolut et af de hotteste bud på manden bag Isildur1.

I interviews har Flink karakteriseret sig selv som en uforfærdet og observant fighter, egenskaber der passer fortrinligt på Isildur1. Endvidere er hans filosofi at sætte høje mål og ikke at være bange for at møde de allerbedste.

En anden fællesnævner er den aggressive spillestil og hans - i det mindste tilsyneladende - fuldstændige respektløse forhold til penge. Gulkines' største dagsgevinst er ifølge ham selv $600.000, mens det største tab er på hele $1,4 millioner.

Det store spørgsmål er dog, om Flink virkelig har en bankroll, der er stor nok til at håndtere de sindssyge udsving, som Ilsildur1 har haft.

En anden ting, der taler imod Flink, er, at relativt troværdige kilder klart dementerer, at han skulle være Isildur1. Vi har hørt, at Flink skal spille i Baden i november, så hvis han dukker op der, mens Isildur1 samtidigt er online, er sagen klar.

Sandsynlighed for at Robert "Gulkines" Flink er Isildur1: 20%

Joel Nordkvist

3. Joel "Odonkor" Nordquist

En af de hotteste unge spillere i Sverige lige nu er Joel Nordquist. Han var nomineret som" Årets onlinespiller" vedScandinavian Poker Awards 2009, hvor han dog blev slået af Ilari "Ziigmund" Sahamies.

Kan det tænkes, at Odonkor nu har fundet vej til highstakes-bordene på Full Tilt for bl.a. at tage en grusom hævn over Ziigmund?

Noget, som taler for, at Odonkor er Isildur1, er den aggressive spillestil.

Hvordan Odonkor har fået råd til at spille så dyre spil er dog nøgleproblemet. Han kan ikke prale af nogen større gevinster fra live spil. Måske har han satset vildt og scoret den store gevinst. Eller måske er han staked?

Sandsynlighed for at Odonkor er Isildur1: 15%

Jonas Danielsson

4. Jonas "Nebuchad" Danielsson

I sin blog har Jonas "Nebuchad" Danielsson godt nok allerede benægtet, at han skulle være Isildur1, og han skriver endda ydmygt, at denne nye highstakes-stjerne er klasser bedre end ham.

Men hvad hvis det bare er et røgslør, han har sendt ud for at narre fjenden?

Blev Nebuchad brændt af al den opmærksomhed, han fik, da han proklamerede, at han ville vinde enorme beløb på bare nogle måneder?  Og ville han virkelig rose nogen andre end sig selv så umådeholdent?

På den anden side er Nebuchad tæt forbundet med Ladbrokes Poker. Sandsynligvis vil det være alt for smertefuldt for ham at laserfjerne Ladbrokes logo fra røven og få tatoveret en Full Tilt-tusch på ballen i stedet.

Sandsynlighed for at Nebuchad er Isildur1: 10%

Mohamad Kowssarie

5. Mohamad Kowssarie

Kendt highstakes-spiller på Full Tilt, som tidligere har spillet under aliasserne TerrorOfSweden, fast_freddie og Therrosist.

Kowssarie vandt den online pot, som i lang tid var den allerstørste nogensinde, og i forbindelse med sejren blev han anklaget for snyd. Dette nægtede han dog hårdnakket, og det lykkedes aldrig at bevise anklagerne.

Som Isildur1 er han en meget aggressiv spiller.

Kowssarie har dog spillet en hel del turneringer de seneste år, og det er unægtelig lidt svært at kombinere med et liv som Isildur1.

Derudover er det efterhånden nogle år siden, "fast_freddie" var på toppen af sin online-karriere.

Sandsynlighed for at Mohama Kowssarie er Isildur1: 5%

Mikael Thuritz

6. Mikael Thuritz

I Sverige er Thuritz kendt fra TV. Han er uden tvivl lige så besat af poker som Isildur1, og han har derudover erfaring med at spille højt spil.

Han bor dog i USA og virker desværre slet ikke lige så hot som for nogle år siden.

Sandsynlighed for at Mikael Thuritz er Isildur1: 5%

Erik Sagstrom

7. Erik Sagström

Er Isildur1 Erik Sagströms store comeback i online poker?

Under aliasserne Erik 123 og The Salmon blev han nærmest legendarisk, men han har holdt en relativt lav profil de seneste år.

Måske genvandt Sagström passionen for poker efter sin succes i HORSE-turneringen i WSOP i sommer.

Han er helt afgjort en af de svenskere, som har råd til at spille på Isildur1s høje levels. Og han har uden tvivl evnerne til at tørre de bedste spillere i verden.

Det er dog alligevel usandsynligt at forretningsmanden og golfentusiasten Sagström gider bruge så tilpas meget tid på at genopstarte en netpokerkarriere.

Dertil kommer det faktum, at heads-up, trods alt, ikke er hans stærkeste disciplin.

Sandsynlighed for at Erik Sagström er Isildur1: 4%

butcher-knife

8. Slaktarn

"Slagteren" dukkede op som en svensk stjerne på highstakes-himlen, men faldt lige så hurtigt til jorden igen. Tager han nu revanche i et imponerende comeback?

Isildur1 har jo nådesløst slagtet sine modstandere, og Slaktarn har tidligere vist, at han kan vinde i disse spil.

De fleste betragtede dog Slaktarn som en heldig lykkejæger, der - uden evner for bankroll management - hurtigt tabte sine gevinster.

Det spil, som Isildur1 har leveret indtil nu, er også på et helt andet niveau, end det som Slaktarn kunne fremvise.

Derudover foretrækker Isildur1 Texas Hold'em, mens Slaktarn var mere begejstret for Omaha.

Sandsynlighed for at Slaktarn er Isildur1: 3%

Jon Persson

9. John "Crippoli" Persson

Den skandaleombruste spiller Crippoli blev for nogle år siden anklaget for snyd på både Prima og B2B.

Dengang spillede han meget Omaha, og mange hævder nu, at de snydemetoder, der blev brugt tidligere, er dukket op igen.

Der går også rygter om, at Crippoli er staked af en mand ved navn Stuart Patterson, og at han kan takke ham for, at det nu er lykkedes at kravle op på de allerhøjeste levels.

I øjeblikket virker Crippoli dog ret passé. Hvis man vil stake nogen, som skal op imod durrr, Phil Ivey og Patrik Antonius, findes der sikkert bedre alternativer.

Sandsynlighed for at John "Crippoli" Persson er Isildur1: 2%

Martin de Knijff

10. Martin De Knijff

Er mest blevet nævnt som en staker i martonas/Isildur1-sammenhænge.

Men tænk hvis det er "Kniven" selv, som sidder ved computeren 16 timer dagligt og multitabler mod durrr, Antonius og de andre. Han er uden tvivl en af de svenske spillere, som har 'rullen' til disse spil.

Det er dog tvivlsomt, at forrretningsmanden De Knijff har så meget tid at spendere på online poker i disse dage. Der er nok andre ting i livet, der lokker mere.

Sandsynlighed for at Martin De Knijff er Isildur1: 1%

Wild Cards

who is it

martonas

Det er ikke usandsynligt, at Isildur1 er den samme spiller som martonas - svenskeren som hærgede highstakes-bordene for nogle måneder siden.

At to helt ukendte svenskere skulle dukke op i verdens dyreste onlinespil inden for så kort tid er egentlig lidt for utroligt. Muligheden for at bytte nickname på Full Tilt bekræfter denne teori.

Der er dog tydelige forskelle at se i spillestilen (og resultaterne!) hos de to.

Og selv hvis det viser sig, at Isildur1 er den samme person som martonas, er vi stadig efterladt med million-kroners-spørgsmålet: Hvem fanden er martonas?

Sandsynlighed for at martonas er Isildur1: 20%

dannebrog

Ikke en svensker

Isildur1 er slet ikke svensk! Det ville nok være historiens største pokerbluff.

Endelig kan poker-Sverige glæde sig over en blå-gul highstakes-stjerne, og så viser det sig, at han/hun har spillet under falsk flag.

Det ville være et slag i ansigtet på den svenske pokerselvtillid. Og det er slet ikke usandsynligt - så svært er det jo heller ikke at registrere sig under en andet land på Full Tilt.

Spørgsmålet er dog, hvorfor nogen frivilligt skulle påtage sig en svensk identitet i denne sammenhæng. Det er i hvert fald næppe de krystalklare og generøse skatteregler for pokergevinster, som er årsagen.

Hvem ved - måske er Isildur1 dansk?

Sandsynlighed for at Isildur1 ikke er svensker: 10%

random-cheater

Tilfældig snydepels

Der er altid nogen, som automatisk råber "Snyd", når nogen - som tilfældet Isildur1 - kommer ud af det bare ingenting og snupper millioner af dollars fra nogle af verdens bedste pokerspillere.

Visse påstår, at det bestemt kan lade sig gøre at knække pokersiternes slumpgeneratorer, så man ved hvilke kort, der kommer. Andre hævder, at Isildur1 kan se modstandernes kort.

Det er klart, at det kan virke en smule skummelt, at en person kan holde sig så godt gående så længe, men helt ærligt - findes der ikke smartere måder at snyde på end at sætte sig ved det pokerbord i verden, som er genstand for allermest opmærksomhed?

Sandheden er nok mere den enkle, at Isildur1 spiller ekstremt meget, gør det godt og i perioder har held med kortene.

Sandsynlighed for at Isildur1 er en snydepels: 1%

pokerbot-isildur

Pokerbot

Yderligtgående konspirationsteoretikere hævder, at Isildur1 simpelthen er en pokerbot.

En bot som altså klarer at vinde over verdens bedste spillere i heads-up NL Holdem - et spil som i særlig grad baserer sig på psykologi og metatænkning.

Det er i så fald en utrolig avanceret bot, og det ville være uhyre interessant at få at vide, hvem der har bygget den.

Sandsynlighed for at Isildur1 er en pokerbot: 0,1%

Word Series of Poker 2021 – tidsplan & information

World Series of Poker (WSOP) vender stærkt tilbage i 2021! Turneringen vil ikke finde sted om sommeren som sædvanligt, derimod i efteråret, men vil stadig indeholde alle de events du…

October 5, 2021 | Bella Khadije Gol
Første Festival i Bratislava var fantastisk

Indvielsen af vores Festival Series-event i Bratislava var en fremragende succes - en uge der bød på masser af poker-turneringer, blackjack- og rouletteturneringer, sportsbettings-konkurrencer og masser af action, i Banco…

October 7, 2021 | Bella Khadije Gol
Ny turneringsserie: The Festival Series

Om The Festival Series The Festival Series vil inkludere stop i forskellige byer verden rundt startende i Europa. Debuten foregår i Bratislava, Slovakiet fra 20. til 26. september 2021. The…

October 8, 2021 | Bella Khadije Gol
Online Pokerturnerings Tricks (2021-udgave med Jesper Hougaard)

I 2020 afholdt PokerStars EPT for første gang online. Main-eventen havde et buy-in på $5.200 og der var intet mindre end 1.300 spillere og en præmiepulje på mere end $6.5…

April 6, 2021 | Bella Khadije Gol
Reducér dit stressniveau med poker: Kom godt igennem coronatiden!

Et hold canadiske forskere har overvåget en gruppe pokerspillere, og er kommet frem til det overraskende resultat, at poker fik spillerenes stresshormon til at falde med hele 17%! Et overraskende…

December 1, 2023 | Bella Khadije Gol
Live Poker Turneringer

Online poker er lig tusindvis af spillede hænder, lynhurtig action og belejligt action i hjemmets trygge rammer. Men der er intet der overgår en live pokerturnering! Fra rummets summen, den…

September 27, 2021 | PokerListings Team
Online Poker Nyheder

Hvem vinder de store online poker turneringer? Hvem banker hvem på de højeste stakes? Og hvilke kampagner kan du benytte dig af til at få ekstra værdi? Det kan du…

November 2, 2020 | PokerListings Team
Nyheder om pokerspillere

Phil Hellmuth, Daniel Negreanu, Phil Ivey, Tom Dwan – uanset hvem af dem, du synes bedst om, kan du læse om dem her. Vi har interviews, protrætter og meget mere…

October 30, 2020 | PokerListings Team

Comment on that

Din kommentar afventer godkendelse
×