Hvad er oddsene for at vinde en EPT som chipleader på finaledagen?

chips5

Vi ved alle, at man som chipleader på finalebordet har de bedste chancer for at vinde en turnering.

Men hvor stor er sandsynligheden for at vinde som chipleader?

Det afhænger naturligvis af, hvor stor chipleaden er, men man kan også kigge lidt på statistik.

PokerListings har gået igennem alle 96 Main Event-turneringer på European Poker Tour for at analysere, hvordan chipleaderne har klaret sig på finalebordet.

I alt er det sket 32 gange, at chipleaderen ved starten af finalebordet også er gået hen og vundet turneringen, hvilket er 33,33% af tilfældene. Altså har man præcis en tredjedels chance for at vinde.

Hvis man er toer i chips inden finalebordet er chancen for at vinde en anelse lavere, 22,90%. I alt er 22 EPT-turneringer blevet vundet af spilleren, som var på andenpladsen i chipcounten inden finaledagen.

Lidt overraskende er det at være 5’er i chipcounten bedre end nummer 3 eller 4. I alt har 13 spillere vundet titlen fra baghjul som 5’er, mens 11 og 9 har snuppet sejren fra en position som henholdsvis nummer 3 eller 4 i chipcounten.

Sådan ser hele statistikken ud:

 

Position på finaledagen

Antal vindere

Procent

1

32

33,33%

2

22

22,90%

3

11

11,45%

4

9

9,37%

5

13

13,54%

6

4

4,16%

7

3

3,12%

8

2

2,08%

Vi har også analyseret hvordan det er gået chipleaderen i de tilfælde, hvor det ikke er blevet til en sejr.

Her ser man virkelig, hvor stor en fordel det er at være chipleader på finaledagen.

I 91 ud af 96 turneringer er chipleaderen endt som nummer 5 eller bedre, og der er mere end 50% sandsynlighed for at ende heads-up om titlen.

Kun i to turneringer er chipleaderen på finalebordet gået helt ned og bustet som den første.

 

Slutposition

Antal

Procent

1

32

33,33%

2

21

21,78%

3

15

15,62%

4

12

12,50%

5

11

11,45%

6

1

1,04%

7

2

2,08%

8

2

2,08%

Øvrige interessante data om chipleadere på finaledagen ved EPT-turneringer samt vinderne

- Sæson 5 havde det laveste antal gange, hvor chipleaderen endte med at vinde turneringen (1 tilfælde ud af 11). Salvatore Bonavera fra Italien var den eneste til at gøre dette i Prag.

Allan Baekke
Allan Bække er en af to danskere, som har formået at vinde en EPT som chipleader inden finalebordet.

- Den bedste sæson for chipleadere var den efterfølgende sæson 6 (8 tilfælde ud af 13. De otte spillere var: Maxim Lykov (Kiev), Carter Phillips (Barcelona), Aaron Gustafsson (London), Antonio Matias (Vilamoura), Jan Skampa (Prag), Kevin McPhee (Berlin), Allan Bække (Snowfest) and Nicolas Chouity (Grand Final).

- Martin Nielsen (Barcelona, sæson 5) og Mikael Norinder fra Sverige (Prag, sæson 4) er de eneste to spillere, som har oplevet mareridtet med at starte som chipleader på finaledagen og ende med at buste som den første.

- To spillere har gjort det modsatte: at starte finaledagen som sidst i chipcounten og vinde turneringen. Det skete første gang i København i sæson 1, hvor Noah Boeken fra Holland gjorde det, og siden gjorde amerikanske Reuben Peters det i Dublin, sæson 4.

- Steve O’Dwyer er to gange startet et finalebord som chipleader. Første gang var i London, sæson 9, hvor han sluttede som nummer 5, og kun et par måneder siden var han igen chipleader ved Grand Final i Monte-Carlo. Denne gang vandt han dog.

- Dario Minieri fra Italien har været chipleader på finalebordet to gange, men i begge tilfælde er han gået glip af sejren. Første gang var på hjemmebane i San Remo i sæson 4 (med Jason Mercier som vinder), og senere gjorde han det i sæson 5 i Warszawa (vundet af João Barbosa). Minieri sluttede som nummer tre i begge tilfælde.

- Udover Martin Nielsen og Allan Bække har Mads Andersen startet finalebordet som chipleader. Det var ved EPT København i sæson 2, som han gik hen og vandt.

- De øvrige danske EPT-vinderes position ved starten af finalebordet: Peter Jepsen (2), Sander Lylloff (5), Mickey Petersen (4), Frederik Brink Jensen (3), Jannick Wrang (3).

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page