Hurtigtsnakkende englænder fortsætter med at provokere ved WSOP

William Kassouf IMG 8023
William Kassouf i gang med sit "arbejde".

William Kassouf fik på dag 5 en orbits udelukkelse som straf for at provokere en modstander med sin snak ved bordet, men han fortsætter med at gå til grænsen.

Der er aldrig stille ved et pokerbord, når engelske William Kassouf er ved bordet.

Kassouf, der har droppet sit job som sagfører for at spille poker, har skabt opmærksomhed i pokerverdenen flere gange med sin konstante snak ved bordet.

Nu er den hurtigtsnakkende englænder på vej til at gøre det igen på den helt store scene, da han er godt med fremme på dag 6 af WSOP Main Event. I skrivende stund er han blandt de sidste 30 spillere.

ESPNs kamerahold elsker at følge ham, da der altid er action, når han er med i en pot, mens WSOPs turneringsdirektører allerede har haft fat i ham flere gange. Men Kassouf snakker videre, og han går lige til grænsen med sin table-talk.

- Poker er et spil, hvor man skal prøve at få informationer, og hvilken anden måde er bedre end at information ved faktisk at snakke med modstanderne, spørger William Kassouf.

- Det er bedre end bare at putte chips i potten, klø sig i håret og ikke vide, hvor du er. Hvis folk ikke kan lide det og donker alle deres chips til mig, så er det sådan, fortæller han til PokerListings.

Den nye Jamie Gold?

Kassouf minder på sin vis lidt om en vis Jamie Gold. Han vandt WSOP i 2006 og blev berømt for sin provokerende table-talk.

Jamie Gold
Jamie Gold blev en upopulær vinder af WSOP 2006 på grund af sin provokerende snak.

Efterfølgende blev reglerne for den slags table-talk strammet, og blandt andet derfor har der ikke været mange spillere, som har forsøgt at efterligne ham.

Kassouf kan måske gøre Gold kunsten efter, men turneringsledelsen har dog mulighed for at dæmme op for det.

På dag 5 var Kassouf all-in på river, og han forsøgte at snakke en modstander, Stacey Matuson, til at kalde. TV-kameraerne fulgte optrinnet, og på et tidspunkt siger Kassouf til Matuson ”Ah, kameraerne er her, du vil vel ikke buste foran hele verden, vil du?”.

Det provokerede Matuson, som mente, at hans hånd skulle erklæres død. Kassouf slap dog med en advarsel, men han fortsatte med at snakke.

Turneringsleder Jack Effel kom til bordet og sagde til Kassouf, at han skulle holde op med at snakke. I stedet for begyndte Kassouf at lave håndbevægelser for at opfordre Matuson til at kalde.

Matuson endte med at folde et par i damer, og Kassouf viste et stort bluff op med ordene ”Nine high like a boss”.

Effel var dog ikke tilfreds med englænderens opførsel og gav ham en orbits udelukkelse som straf med begrundelsen ”taunting” (drilleri). Kassouf forsøgte at appellere, men Effel truede med at øge straffen til to orbits, og englænderen gav op.

 

Fik Selbst på tilt

Historien minder lidt om en hånd fra EPT Barcelona, hvor Kassouf fik Vanessa Selbst til at folde den bedste hånd ved at snakke til hende. Den hånd blev der snakket meget om i pokerverdenen, se den her:

Kassouf fortæller, at han i forvejen havde erfaring med Selbst, da han slog ud ved samme turnering året før.

- Jeg tror, at hun bare gik på tilt. Hun er en fantastisk spiller, meget aggressiv. Hun kan godt lide at udspille folk, men hver gang hun åbnede i den turnering, inviterede jeg bare alle til at kalde. Hun fik problemer med at udspille fem spillere i hver hånd.

- Da vi var heads-up, snakkede jeg til hende hele tiden, og jeg tror, at jeg provokerede hende. Jeg prøvede ikke at angribe hende specifikt eller drille hende, men det virkede til, at jeg kom ind under huden på hende. Det var fantastisk TV.

Optimized NWM William Kassouf IMG 8021
Modstanderne har altid en out: Døren

Ikke overraskende kan nogle af modstanderne blive meget provokerede af Kassouf, og i enkelte tilfælde har det været tæt på håndgemæng.

- Der var en tysker ved EPT Barcelona, der begyndte at råbe af mig. Sagde, at jeg skulle ”shut the F up” og skynde mig. Han kaldte tid på mig, selvom jeg ikke var i hånden.

Tyskeren sagde til sidst til Kassouf, at de skulle mødes udenfor casinoet, når dagen var slut.

- Han var meget truende. Det er det tætteste, jeg har været på fysisk vold. Jeg har aldrig været i en slåskamp, hverken ved pokerbordet eller ved siden af. Jeg er slet ikke den slags fyr.

William Kassouf har altid et standardsvar parat til modspillere, som ikke kan lide at spille mod ham.

- Jeg bliver ved med at sige til dem, at hvis de bliver involveret med mig, har de en out: døren. Og de er favorit til at ramme den.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page