Humberto Brenes – Manden der altid har “The Nuts”

humberto brenes 3
Humberto Brenes

Pokerens gudfar i Costa Rica, Humberto Brenes, fortæller om sin spøjse karriere og om genudsendelser af et TV-show om poker, som igen og igen får hans fans til at juble.

- Uanset hvor mange stjerner der er ved en EPT-turnering, er det altid Humberto, som folk helst vil have taget deres billede sammen med.

Sådan fortæller PokerStars’ pressemedarbejder Scott om det costaricanske Team PokerStars-medlem Humberto Brenes.

Han er langt fra den mest kendte pokerspiller, men han har formået at gøre sig opmærksom på anden vis.

Et kendt klip med ham er fra WSOP i 2006, hvor han jubler over en vild pot på en blanding af engelsk og spansk. Herefter fik han tilnavnet ”The Shark” på grund af sin kortbeskytter.

Desuden har haft en spændende karriere, og det gælder ikke kun poker. Han har ejet flere firmaer, bl.a. en TV-station og et firma, som sælger nødder.

Poker har aldrig været mere end en hobby for ham. Men det blev alligevel til en hobby, som han er rejst verden rundt for.

Det fortæller han om i dette interview med PokerListings’ Dirk Oetzmann:

Humberto Brenes: Min far lærte mig at spille, da jeg var syv år, så det var i slutningen af 1950’erne. Første gang jeg spillede var i Las Vegas i 1986.

Mine venner sagde til mig, at jeg skulle tage til Vegas for at spille med turisterne og vinde deres penge. Så det prøvede jeg, men jeg fandt ud af, at turisten var mig selv.

the shark
Humberto Brenes faste følgesvend, hajen.

Et år senere kom jeg tilbage og blev nummer 14 ved WSOP Main Event. Året efter blev jeg nummer fire. Så følte jeg, at dette var noget for mig.

I 1993, hvor mit tredje og yngste barn blev født, vandt jeg to bracelets og kom i pengene i en tredje turnering.

I 2002 arrangerede Jack Binion en turnering på Horseshoe Casino i Tunica, Mississippi. Det var faktisk den første turnering, hvor de brugte kamera til at se kortene.

Det var også den første turnering ved siden af WSOP, hvor der var et buy-in på $10.000. Alle de dyre drenge var der (Phil Ivey, Phil Hellmuth, Andy Bloch, Dave Ulliott, red.), og jeg vandt heads-up mod Erik Seidel.

Det var et fantastisk show for seerne, da de nu kunne se, hvad det var, vi lavede. Turneringen blev vist og genudsendt mange gange i Costa Rica, men der er mange, som ikke har opdaget, at det er den samme turnering.

Så de jubler over mig hver gang og råber ”Humberto vandt endnu en turnering og endnu en turnering”, selvom det faktisk kun er en. Hver gang den er på TV, jubler folk igen og spørger mig, hvordan jeg igen formåede at vinde over ham.

I 2004 spillede jeg WPT Championship og kom på finalebordet som shortstack, mens Daniel Negreanu var chipleader. Jeg overlevede dem alle på nær Daniel og vandt næsten en million dollar. Det er mit største cash til dato.

I 2006 satte jeg rekord ved at opnå otte cashes ved WSOP. Inden Main Event henvendte PokerStars sig til mig og spurgte, om jeg ville være en del af pro-teamet, og jeg sagde ”mmmmh… ja!”.

Inden det betalte jeg altid mit buy-in med mine egne penge. Inden turneringen startede, var der en, som kom op til mig og gav mig denne lille haj. Han bad mig om at bruge den som kortbeskytter til at gøre reklame for hans forretning.

Brenes wsop
Brenes ved WSOP i 2006. Foto fra Youtube.

Efter lidt snak frem og tilbage sagde jeg ja, og på den sidste hånd på dag 1 ramte jeg en flush og vandt en stor pot. Det var første gang, at jeg tog hajen og råbte ”hungryyy!”

Så var der en, som spurgte mig, hvordan man siger ”haj” på spansk, og jeg sagde ”Humbertooo”! Det var den dag, hvor det med hajen startede.

Du blev nomineret til pokerens Hall of Fame sidste år, men blev ikke valgt. Blev du skuffet?

I starten, ja. Jeg siger ikke, at jeg er den bedste spiller i verden, men jeg ved, at jeg er god for poker. Jeg er lidt skør og repræsenterer mange mennesker, da jeg ikke er professionel.

Mange spillere spiller godt uden at gøre det til et job som f.eks. Daniel Negreanu. De spiller på hobbyplan og gør det for sjov, og det gør jeg også.

Jeg bruger ikke software, når jeg spiller online. Jeg foretrækker at spille live. Online har jeg ikke den samme fornemmelse for mine modstandere.

Derfor tror jeg, at jeg har en god chance for at blive valgt til Hall of Fame. Jeg tror, at det er et spørgsmål om tid.

Jeg vil ikke leve for poker.

Hvad lever du så for?

Mit firma. Jeg importerer og sælger kaffe, nødder og tørret frugt.

Så du har ”The Nuts”?

Jeg har ”The Nuts”. Humberto har altid ”The Nuts”.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page