Holz fortsætter vild heater Down Under

Fedor Holz2

Tyske Fedor Holz scorede knap AU$700.000 på to finaleborde ved Aussie Millions. Main Event blev vundet af australsk spiller, som havde vundet satellit for AU$130.

Fedor Holz var næsten uovervindelig sidste år, hvor det blev til det ene store resultat efter det andet.

Selvom den unge tysker har valgt at drosle lidt ned for live-pokeren for at hellige sig andre projekter, er hans vilde heater åbenbart ikke overstået.

Således nåede han på hele to store finaleborde ved årets Aussie Millions. Det kan få de øvrige deltagere til at ryste i bukserne, men den gode nyhed for dem var, at Holz for en gangs skyld ikke formåede at vinde.

Lørdag spillede han finalebord i High Roller-turneringen $100.000 Challenge, hvor der kun var penge til de tre første. Fedor Holz holdt hele vejen frem til tredjepladsen, hvor han var uheldig at tabe med 4-4 mod Nick Petrangelos A-8.

Det gav tyskeren en gevinst på AU$352.800, mens Petrangelo endte med at tage sejren og AU$882.000.

Stor respekt

Søndag var det Holz så på finalebordet i $10.000 Main Event, en turnering som Gus Hansen vandt for præcis 10 år siden.

Fedor Holz6
For en sjælden gangs skyld vandt Fedor Holz ikke.

Her var han dog på en svær opgave, da han kom ind på finalebordet blandt de syv sidste som shortstack.

Han gav den gas fra start og gik all-in flere gange, men modstanderne havde stor respekt for ham. Kun i et enkelt tilfælde blev han kaldt, og her endte det med en split pot med A-J.

David Olson og Luke Roberts røg ud som nummer syv og seks, men efter lidt over 50 hænder på finalebordet gik det ikke længere.

På et flop med 6 3 7 check-raisede Holz all-in med A 6, mens Jeff Rossiter havde et let kald med A 7.

Dermed måtte Holz for anden dag i træk tage til takke med en sekundær placering og en gevinst på ”bare” AU$335.000.

$130-satellit gav $1,6 millioner

Den lokale australske spiller Shurane Vijayaram overtog herefter scenen og endte med at tage sejren i årets Aussie Millions Main Event. Først vandt han et stort flip mod Tobias Hausen med 6-6 mod A-K, hvorefter han tog både Jeff Rossiter og Hausen ud.

Shurane Vijayaram
Shurane Vijayaram

Dermed havde Vijayaram en stor 4-1-chiplead heads-up mod britiske Ben Heath, som han skulle bruge tæt på 30 hænder på at besejre. I den afgørende hånd lavede Heath et fatalt river-bluff med K 8 på et board med 6 9 7 3 Q, og Vijayaram endte med at kalde med 5 5.

Shurana Vijayaram kom også ind på finalebordet som chipleader, men det var alligevel overraskende, at han løb af med sejren. Det var hans første officielle cash, og han havde vundet sig adgang til Aussie Millions Main Event via en $130-satellit!

Sådan endte finalebordet i Aussie Millions Main Event:

1 Shurane Vijayaram (Australien) - AU$1.600.000
2 Ben Heath, (Storbritannien) - AU$1.000.000
3 Tobias Hausen (Tyskland) AU$620.000
4 Jeff Rossiter (Australien) - AU$440.000
5 Fedor Holz (Tyskland) AU$335.000
6 David Olson (USA) - AU$270.000
7 Luke Roberts (Australien) - AU$210.000

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page