Hollywood-skuespiller vandt respekt ved WSOP

James Woods wsop2015
James Woods

- For første gang nogensinde blev jeg ikke nævnt med ordet ”skuespiller” foran mit navn, fortæller James Woods om sit imponerende finalebord i WSOP-turnering.

Den amerikanske skuespiller James Woods har været fast deltager ved WSOP de seneste mange år med få undtagelser, men den helt store gevinst er det endnu ikke blevet til.

Det var Woods dog tæt på her til morgen, hvor han var på finalebordet i $3.000 No-Limit Hold’em Shootout.

Det endte med en syvendeplads og $28.832, men for James Woods var det mere end et finalebord.

- Lad mig fortælle dig, hvad det bedste ved denne oplevelse var. For første gang nogensinde blev jeg ikke nævnt med ordet ”skuespiller” foran mit navn. De introducerede mig som James Woods.

- Det er rart at få lidt respekt i pokerverdenen, så man ikke føler sig som bare en hvilken som helst hobbyspiller, fortalte James Woods inden finalebordet til PokerListings.

En af grundene til, at Woods havde opnået stor respekt inden finalebordet var, at han i forrige runde af shootouten havde været heads-up mod en af verdens skrappeste i netop den disciplin, amerikanske Doug ’WGCRider’ Polk.

Imponerede Høivold

Det tog Woods næsten otte timer at besejre Polk, men med stabilt spil kunne han trække sig sejrrigt ud af duellen. Desuden vandt han også sin første runde af turneringen mod et skrapt felt.

Finalebord event4 wsop2015
Skuespilleren var i fokus på finalebordet

- Jeg spiller faktisk bedre mod proerne. Jeg er faktisk holdt op med at spille turneringer med små buy-ins, fordi der er så mange, som bare vil buste mig, så de har en historie at fortælle.

- Jeg kalder dem tweeters. De sidder der bare og spiller to vilkårlige kort, og hvis de så er heldige og buster mig, er de på telefonen sekundet efter og fortæller alle om det, forklarer Woods.

En af spillerne på finalebordet, norske Andreas Høivold, var også imponeret over den 68-årige skuespiller:

- Jeg har ikke set ham lave nogle fejl endnu. Jeg kan se, han endda har taget nogle pots, hvor han nok ikke havde den bedste hånd. Han spiller godt, og jeg forventede helt ærligt ikke, at han spillede så godt, vurderede Andreas Høivold.

Nordmanden måtte i øvrigt forlade finalebordet lige efter Woods på sjettepladsen.

Vinder blev amerikanske Nick Petrangelo, som kunne tage en gevinst på $201.812 samt sin første bracelet.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page