Highrollerne glade for shot clock ved Super High Roller Bowl

Shot Clock IMG 4735
Dealerne er udstyret med et ur.

Selvom der er millioner på spil, har spillerne i året Super High Roller Bowl kun ros til overs for en shot clock på 40 sekunder.

Hvis man har fulgt med i årets Aria Super High Roller Bowl, har man måske lagt mærke til, at det går lynhurtigt.

Ofte kan Highroller-turneringer være en ret langsom affære, men ved denne turnering er der indført en shot clock på 40 sekunder. Spillerne skal altså tage deres beslutning forholdsvist hurtigt, og der bliver sjældent tanket i flere minutter.

Det er måske lidt uretfærdigt, da der trods alt er $5 millioner til vinderen af Aria Super High Roller Bowl. Og spillerne har betalt hele $300.000 – lidt over 2 millioner kroner – for at deltage.

Men initiativet er blevet godt modtaget af spilerne, og specielt de erfarne proer Phil Laak og Daniel Negreanu er begejstrede.

- Det er det bedste i verden for poker, siger Phil Laak til PokerListings.

Spillerne skal være beslutsomme

Daniel Negreanu peger på, at det ikke bare handler om at have et ur på bordet.

- Det ændrer hele måden, som spillerne angriber hver hånd på, forklarer han.

Phil Laak IMG 4258
Phil Laak tænker meget over tidsbegrænsningen.

Det er Laak enig i.

- Hver gang jeg får kort, er det første, jeg tænker på, er de 40 sekunder, siger Phil Laak.

Med andre ord: Spillerne skal være beslutsomme.

Det skal dog siges, at spillerne har muligheden for at forlænge de 40 sekunder ved de kritiske beslutninger. Hver dag kan de forlænge tidsperioden med et minut fem gange.

Men generelt er der ingen spillere, der ødsler deres fem tidsbank-chips væk.

Forbud mod solbriller og høretelefoner

TV-kanalen Poker Central er medarrangør af Super High Roller Bowl, og de har ikke kun indført shot-clock for at gøre det mere seervenligt.

 De har også forbudt solbriller og høretelefoner ved bordet. Samtidig er turneringen rake-free, så der er ekstra værdi for spilllerne.

Super High Roller Bowl 2016 IMG 4643
Underholdningen i fokus ved Super High Roller Bowl.

Shot clocks diskuteres hyppigt i pokerverdenen, og i år indførte World Poker Tour en 30-sekunders shot clock (med fem tidsforlængelser) til deres nye Tournament of Champions.

Måske husker du også årets Super High Roller-turneringer ved Aussie Millions, hvor en shot clock har været fast inventar de seneste år. Det kom blandt andet til at koste italienske Dario Sammartino dyrt i en duel mod Phil Ivey.

Netop derfor er ikke alle spillere glade for det.

Den tidligere WPT Legends-vinder Jordan Cristos har blandt andet været ude og sige, at spillerne har brug for mere tid til at tage de svære beslutninger.

Ved Aria Super High Roller Bowl virker alle dog til at være  ok med det.

Undervejs på dag 2 skrev Daniel Negreanu dette på Twitter.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page