2012 Apr 24

Helt slut for Gus i highroller-turnering

Gus Hansen
Puh, en af de dage på kontoret...
Af: PokerListings.dk

Gus Hansen uheldig på turn i en duel mod Sam Chartier og ender med at være 1,5 millioner kroner fattigere.

Det virkede umiddelbart som lidt af et sats fra Gus Hansens side at købe et re-buy til highroller-turneringen efter sin hurtige exit på førstedagen.

Men sådan er Gus jo, så han smed endnu €100.000 i puljen og efter et par timers spil er han endnu engang ude af Super highroller-turneringen ved EPT Grand Final i Monaco.

Danskerens 250.000 chips fik hurtigt ben at gå på, og han sad med 175.000 tilbage, da det blev til exit. Han kom all-in mod Sam Chartier på floppet, der viste K Q T. Gus var favorit i kraft af en hånd med K T, mens Chartier havde A Q.

Desværre for Gus viste turn A, og riveren kunne ikke redde ham med 5.

Gus fortalte inden starten af dag 2, at han faktisk havde følt sig godt spillende ved dag 1, men han manglede lidt heldet. Samtidig havde hans gode spil i highroller-turneringen ved Aussie Millions, hvor han blev nummer tre, også givet ham blod på tanden.

Men heldet vendte ikke på dag 2, og Gus kan luske hjem til privaten i Monaco ca 1,5 millioner kroner fattigere…

Sådan kommer finalebordet i Super highroller-turneringen til at se ud:

1. Justin Bonomo 4.393.000
2. Tobias Reikemaier 1.682.000
3. Daniel Negreanu 1.581.000
4. Bertrand Grospellier 1.265.000
5. Masa Kagawa 1.076.000
6. Jonathan Duhamel 654.000
7. Patrick Antonius 338.000
8. Eugene Katchalov 262.000

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Din kommentar er sendt til godkendelse.

Ingen kommentarer

CLOSE

This is a modal header

Please copy and paste the embed code above on your website in the HTML section.